"Nationalistisk og diskriminerende"
er hvad svensk migrationspolitik er, ifølge en ny doktorafhandling. Nu står verdenen ikke længere.
Det må man sandt for dyden håbe den er, selvom man kan have sin svære tvivl. Efter at have været internationalistisk og inkluderende i over 25 år - eller rettere, suicidal - håber jeg indeligt for Sverige at afhandlingen har ret. I mellemtiden er Sveriges indvandrerbefolkning (inkl. efterkommere) vokset til næsten 2 mio individer, som koster landet mellem 225 og 300 mia kroner om året (Johansson og Jansson).Eller små 20 % af landets samlede skatteindtægter( http://skattesankarna.se/pdfer/artikel004.pdf ).De to ord i overskriften, er de værste fy-ord i nomenklaturaens mund:
I avhandlingen, som Svenska Dagbladet tagit del av, avslöjas ett brev från en chef till den förre generaldirektören Berit Rollén. I brevet skrev hon bland annat att somalierna hade en "bristande skolunderbyggnad och en diffus världsbild". Vidare skrev hon att gruppen har "stora svårigheter med hälsokunskap, födelsekontroll, smittspridning mm".
http://www.svd.se/dynamiskt/inrikes/did_11373560.asp
Ytringsfrihed for de stille piger
Hedegaard og Winkel Holm skriver blandt andet:
Den gode historie
For fremtiden bliver der ikke den store forskel på journalister og socialpædagoger, og aviserne bliver snart ikke til at skelne fra kirkeblade. Vi er således et godt stykke vej fra den gamle journalistiske tommelfingerregel om, at en god historie er en historie, som nogen ikke vil have frem.
I den respektfulde dialogs tidsalder er det præcis omvendt: Den gode historie er den, som alle berørte parter kan enes om.
Vi har også sagt endegyldigt farvel til det ideal for ytringsfrihedens rette brug, som en tidligere Jyllands-Posten redaktør udtrykte ved et møde i anledning af Blekingegadesagen i 1989 (det er kun 16 år siden): »Ytringsfriheden er en sag for de frække drenge.« Fra nu af bliver den en sag for de stille piger, der vil bygge bro og forebygge misnøje.
Ligesom journalistformanden bryder Rothstein sig ikke om provokationer, og af samme årsag synes han, det er tosset af David Trads at foreslå Muhammed-tegningerne anbragt i samtlige danske dagblade i solidaritet med Jyllands-Posten. Det vil jo bare være at forstærke provokationerne, siger han ganske rigtigt.
Det mener vi også, der er al mulig grund til, fordi man ikke kan udnytte ytringsfriheden, uden at det provokerer dens fjender.
Derfor vil Trykkefrihedsselskabets internettidsskrift www.sappho.dk gerne bringe de 12 tegninger.
Faktisk har redaktionen allerede spurgt Jyllands-Postens kulturredaktør, Flemming Rose, om den må.
Helt problematisk bliver Rothstein, når han opfordrer Jyllands-Posten til at beklage "tegningernes utilsigtede effekt". Her bryder det helt sammen for vores litteraturkritiker. Før Mogens Blicher Bjerregårds tanker vandt fodfæste hos journaliststanden, regnede enhver journalist og enhver bladtegner med, at alt, hvad de skrev eller tegnede, ville fremkalde negative effekter hos de mennesker, der følte sig ramt. Om det så var tilsigtet eller utilsigtet, kunne komme ud på et - så længe man holdt sig inden for straffelovens rammer.
Hvis en journalistisk historie ikke gjorde ondt på nogen, var der efter de gamle regler - som hele vores danske demokrati bygger på - ikke tale om journalistik, men om reklame eller propaganda.
Ømskindethed
Den dag, religiøse mørkemænd og hysterikere kan slå mønt af deres ømskindethed og dårlige nerver til at kujonere debatten, er det slut med demokratiet og friheden.
Og, kære Klaus Rothstein, hvad er det dog for et signal, du sender til frihedselskende muslimer både her og i udlandet? De findes jo.
Hvordan kan vi forvente, at de muslimer, der ligesom alle os andre ønsker at leve i et åbent demokrati med personlig frihed, skal få modet til at tale deres egne mørkemænd midt imod, når Dansk Journalistforbund og store dele af meningseliten fedter for deres plageånder med sleske tilbud om "respektfuld dialog"?
Den dag, imamerne og lederne af de islamiske organisationer får sat hensynet til deres "sårede følelser" over ytringsfriheden, vil det være slut med den.
Så må pressen gå under jorden, som vi sidst oplevede under den tyske besættelse.
http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=3458810
200 præster
laver juleaften deres kirker til en filial af Svenska Kyrkan, en SF- sekt der med rette jager 85.000 medlemmer væk om året. Blive væk fra dem: (tegning: JP)
her er de 200 du skal undgå:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/kirkeogtro/artikel:aid=275659
Det må man sandt for dyden håbe den er, selvom man kan have sin svære tvivl. Efter at have været internationalistisk og inkluderende i over 25 år - eller rettere, suicidal - håber jeg indeligt for Sverige at afhandlingen har ret. I mellemtiden er Sveriges indvandrerbefolkning (inkl. efterkommere) vokset til næsten 2 mio individer, som koster landet mellem 225 og 300 mia kroner om året (Johansson og Jansson).Eller små 20 % af landets samlede skatteindtægter( http://skattesankarna.se/pdfer/artikel004.pdf ).De to ord i overskriften, er de værste fy-ord i nomenklaturaens mund:
I avhandlingen, som Svenska Dagbladet tagit del av, avslöjas ett brev från en chef till den förre generaldirektören Berit Rollén. I brevet skrev hon bland annat att somalierna hade en "bristande skolunderbyggnad och en diffus världsbild". Vidare skrev hon att gruppen har "stora svårigheter med hälsokunskap, födelsekontroll, smittspridning mm".
http://www.svd.se/dynamiskt/inrikes/did_11373560.asp
Ytringsfrihed for de stille piger
Hedegaard og Winkel Holm skriver blandt andet:
Den gode historie
For fremtiden bliver der ikke den store forskel på journalister og socialpædagoger, og aviserne bliver snart ikke til at skelne fra kirkeblade. Vi er således et godt stykke vej fra den gamle journalistiske tommelfingerregel om, at en god historie er en historie, som nogen ikke vil have frem.
I den respektfulde dialogs tidsalder er det præcis omvendt: Den gode historie er den, som alle berørte parter kan enes om.
Vi har også sagt endegyldigt farvel til det ideal for ytringsfrihedens rette brug, som en tidligere Jyllands-Posten redaktør udtrykte ved et møde i anledning af Blekingegadesagen i 1989 (det er kun 16 år siden): »Ytringsfriheden er en sag for de frække drenge.« Fra nu af bliver den en sag for de stille piger, der vil bygge bro og forebygge misnøje.
Ligesom journalistformanden bryder Rothstein sig ikke om provokationer, og af samme årsag synes han, det er tosset af David Trads at foreslå Muhammed-tegningerne anbragt i samtlige danske dagblade i solidaritet med Jyllands-Posten. Det vil jo bare være at forstærke provokationerne, siger han ganske rigtigt.
Det mener vi også, der er al mulig grund til, fordi man ikke kan udnytte ytringsfriheden, uden at det provokerer dens fjender.
Derfor vil Trykkefrihedsselskabets internettidsskrift www.sappho.dk gerne bringe de 12 tegninger.
Faktisk har redaktionen allerede spurgt Jyllands-Postens kulturredaktør, Flemming Rose, om den må.
Helt problematisk bliver Rothstein, når han opfordrer Jyllands-Posten til at beklage "tegningernes utilsigtede effekt". Her bryder det helt sammen for vores litteraturkritiker. Før Mogens Blicher Bjerregårds tanker vandt fodfæste hos journaliststanden, regnede enhver journalist og enhver bladtegner med, at alt, hvad de skrev eller tegnede, ville fremkalde negative effekter hos de mennesker, der følte sig ramt. Om det så var tilsigtet eller utilsigtet, kunne komme ud på et - så længe man holdt sig inden for straffelovens rammer.
Hvis en journalistisk historie ikke gjorde ondt på nogen, var der efter de gamle regler - som hele vores danske demokrati bygger på - ikke tale om journalistik, men om reklame eller propaganda.
Ømskindethed
Den dag, religiøse mørkemænd og hysterikere kan slå mønt af deres ømskindethed og dårlige nerver til at kujonere debatten, er det slut med demokratiet og friheden.
Og, kære Klaus Rothstein, hvad er det dog for et signal, du sender til frihedselskende muslimer både her og i udlandet? De findes jo.
Hvordan kan vi forvente, at de muslimer, der ligesom alle os andre ønsker at leve i et åbent demokrati med personlig frihed, skal få modet til at tale deres egne mørkemænd midt imod, når Dansk Journalistforbund og store dele af meningseliten fedter for deres plageånder med sleske tilbud om "respektfuld dialog"?
Den dag, imamerne og lederne af de islamiske organisationer får sat hensynet til deres "sårede følelser" over ytringsfriheden, vil det være slut med den.
Så må pressen gå under jorden, som vi sidst oplevede under den tyske besættelse.
http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=3458810
200 præster
laver juleaften deres kirker til en filial af Svenska Kyrkan, en SF- sekt der med rette jager 85.000 medlemmer væk om året. Blive væk fra dem: (tegning: JP)
her er de 200 du skal undgå:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/kirkeogtro/artikel:aid=275659
posted by Steen at
fredag, december 23, 2005
<< Home