fredag, december 23, 2005

WA: Ren svensk snak

Vestergaard beskriver den sidste måneds tid. En enkelt lapsus: Folkpartiet er Sveriges Venstre. De Radikale hedder Centern:
Tonen. Den afdæmpede svenske indvandrerdebat synes ikke at virke efter hensigten.
Frede Vestergaard
I SVERIGE er tonen i udlændingepolitikken meget mindre hård og direkte, end tilfældet er i Danmark, især når det gælder den offentlige debat blandt politikere og i medier.
Hvad angår »vanligt folk« ser billedet noget anderledes ud, hvis man skal tro myndighedernes egne meningsmålinger.Ifølge en rapport fra Integrationsverket, som kom for et par måneder siden, mener næsten otte ud af ti svenskere, at islam er uforenelig med den vestlige verdens værdier, hvilket rapporten betegnede som islamofobisk. Kun en meget lille andel af de adspurgte opgiver at have en klart positiv opfattelse af islamisk kultur. Samtidig er svenskerne dog meget tolerante. Næsten seks af ti svarede nej til at begrænse indvandringen af muslimer, og lige så mange tog afstand fra det synspunkt, at islam i Sverige skaber en følelse af fremmedhed.
Generelt viste undersøgelsen imidlertid, at der fra 1999-2004 er sket en markant stigning i antallet af svenskere, der ønsker indvandringen begrænset. Og 25 procent sagde ja til spørgsmålet: »Kan du tænke dig at stemme på et politisk parti, som vil indskrænke indvandreres rettigheder?«
Indlæg med islam- eller udlændingekritiske holdninger får imidlertid ikke lov at præge den offentlige debat. Det ville være utænkeligt, at en svensk avis trykte Jyllands-Postens omstridte tegninger af profeten Muhammed.
Da den tyrkisk-svenske journalist og kommentator Thomas Gür for et par år siden - noget overraskende - fik lov at skrive en kronik i Dagens Nyheter, hvori han stærkt advarede mod islamistiske tendenser i Sverige, kom der flere hundrede bifaldende indlæg på Dagens Nyheters internet-debatside, og kort efter nedlagde avisen sin internetdebat...................word dok.:
http://files.upl.silentwhisper.net/upload7/Vestergaar_dec.doc

En status som dhimmi
Bat Ye ór*: foto © webmaster
Det er muligt, at Uffe Ellemann-Jensen, Mogens Lykketoft, Poul Schlüter og de mange, mange andre, der har kritiseret statsministerens fasthed, ved, hvad deres foreslåede undskyldning indebærer. Men meget tyder på, at de ikke ved det, og muligvis ikke engang ønske at vide det. Lad mig forklare det for dem. Det indebærer overgangen til "dhimmitude". Hvad er det?
Det er sandsynlgvis de færreste blandt de nævnte herrer og damer, der har hørt om, men de burde forhøre sig om det, fordi dhimmitude vil slukke lyset på den europæiske kultur og give os en nat uden daggry. Dhimmitude - ikke-muslimers undergiven sig under islam - kommer idag ikke med brask og bram men snigende. Sådan var det ikke før i tiden, da araberne underlagde sig Mellemøsten, Nordafrika og Spanien med våbenmagt. Men tingene har ændret sig.
Pudsigt nok var det de ellers for deres frisind berygtede Monthy Python folk, der gav bolden op. "Life af Brian" gjorde nar af kristendom og i mindre grad af jødedom. Islam derimod er aldrig blevet anfægtet af Monthy Pythons folk hverken i Life of Brian eller i senere udsendelser. Alle deres film - selv dokumentarerne - har gjort sig lystige over kristendom, men danser let omkring alt med ubehagelige konsekvenser. Konsekvenser som Theo van Gogh har mærket på egen krop. Monty Pythons indstilling er klart kulturradikal, men kulturradikal i ordets allerværste betydning. I en lignende situation (1937) gennemskuede en anden kulurradikal, Thomas Døssing, hvad "hensyn" og "gensidig respekt" egentlig dækkede over. Det dækkede over frygt. Han skrev følgende:
”Betydeligt farligere end de direkte angreb på åndsfriheden er den frygt, der synes at have grebet en mængde i øvrigt normale medborgere. Frygten for at virke udæskende, frygten for at vække forargelse ved sine meninger, frygten for, at ens medmennesker ikke er voksne nok til at tåle menneskefrihed.
De, der endnu ikke er ramt af forkalkningen, som endnu har råd og mod til at have en mening, må netop nu klart vedkende sig den europæiske kulturs ældgamle arv, som også er en dansk arv, som også er Grundtvigs arv, troens og talens frihed.”

Sådan er der ikke mange kulturradikale, der taler i dag. De ved ikke, hvad "dhimmitude" er (man kan læse om det hos den egyptiske forfatter Bat Ye´or), men de burde forhøre sig, inden det bliver for sent. Klokken er snart tolv.
Geoffrey Cain
* Bat Ye ór, Ægyptisk jøde, expatrieret 1955, curriculum her:
http://www.dhimmitude.org/d_bycv.php


Vi er en slags muslimer
Nanna Kreutzmann
Oprør. Muslimske indvandrere er i færd med at skabe et netværk, der skal gøre op med fundamentalistiske repræsentanter og markere en anden stemme i debatten.
Hans Mortensen
VED første øjekast lignede den danske udlændingedebat sig selv i den forløbne uge.Regeringen strammede kravene for at opnå dansk statsborgerskab, hvilket udløste en protestdemonstration foran Christiansborg, Europarådet bekymredes på opfordring over tonen i debatten, ligesom 12 danske forfattere lige har gjort det med en manende appel i dagbladet Politiken.............fungerende link .:
http://www.weekendavisen.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20051222/SAMFUND/512210349

Varje vecka brinner en skola
det er nogle år siden jeg så landsstatistik over skolebrande, men da var den på 139 antændte skoler. Nu i år har Stockholm alene så 1 om ugen. Et slags kontinuerligt mini Frankrig
Varje vecka brinner det i en skola i Stockholms län. Det kostar skattebetalarna miljoner.Majoriteten av bränderna anläggs av tonåringar.En del är ute efter att förstöra för skolan, andra vill få uppmärksamhet och protestera mot något, men för de flesta är det rena busstreck.
Gemensamt för majoriteten av de ungdomar som startar bränder på skolor är att de inte har någon aning om konsekvenserna.- På tv matas man ju ganska ofta med att när man protesterar mot nånting så tänder man eld, titta på händelserna i Paris som exempel. Men vid skolbränder kan man verkligen tala om att man leker med elden - de har inget begrepp om hur fort det kan gå och hur lätt det kan utvecklas till en allvarlig situation, säger Göran Schnell, brandingenjör och vd för Svenska brandsäkerhetsförbundet.På bara ett par minuter kan en mindre brand göra en lokal fullständigt övertänd.
Och trots att de flesta skolbränder oftast får en begränsad omfattning så kostar reparationerna stora pengar - pengar som skattebetalarna får stå för.
De stora bränderna i Stockholms stad i år har varit i Katarina södra folkskola, Vällingbyskolan och förskolan Skäftingebacken. Enbart den sistnämnda kostade 12 miljoner kronor.-
http://makeashorterlink.com/?B40432C5C
View Guestbook Sign Guestbook
Powered by iguest.net