Et varsel om onde tider

helt underspillet på TV stationernes 4 sekunders indslag. Man betaler jo ikke licens for at få et chock. Hvis der var en Leni Riefenstahl tilstede, var hun i al fald ikke ansat af DR eller TV 2: (klik foto f. helskærm)

Deprimerende at se

Af Kim Eskildsen

Det var ikke blot endnu en demonstration vendt mod Israel i fredags. For mig at se var det mest af alt et ondt varsel om urolige tider forude, skriver Kim Eskildsen.

21/7 VIL være en dato, jeg sent glemmer.

- Den dag oplevede jeg et syn på Københavns Rådhusplads, som jeg ikke kan beskrive i termer, som jeg har lært i det danske uddannelsessystem. Hizb-ut-Tahrirs indmarch på Rådhuspladsen kan bedst sammenlignes med Nürnberg-dagene, som man kender fra sort/hvide filmklip på filmoptagelser fra de urolige 1930'ere.

»Allah er stor,« gjaldede det over Københavns Rådhusplads, da de marcherende mænd indtog pladsen med kvinderne, alle indhyllet i tunge gevandter og slør til fuldstændig at udviske deres identitet, følgende efter - kønnene skarpt adskilt.

Det er svært at beskrive, hvad der gjorde det mest deprimerende indtryk: den hjemmelavede Katushya-raket, som nogle af mændene bar på skuldrene, den fanatiske gjalden »Allah er stor« eller kvindernes mærkværdige tilbagetrukne rolle som bagtrop?

I virkeligheden var det nok en blanding kombineret med det faktum, at jeg fulgte den fascistoide optræden lige uden for en bar for homoseksuelle (homoseksualitet er fuldstændigt tabuiseret inden for Islam), hvor de chokerede gæster kiggede og fulgte optrinnet, mens de skyllede varmen ned med en kold drink.

Ideologisk reklame

Uniformiteten i optrinnet, den krigeriske optræden og de mange bannere, som insisterede på kalifatets indførelse (en ortodoks islamisk stat i Danmark) gjorde, at det var svært at se Hizb-ut-Tahrirs optræden som andet end et frastødende forsøg på at markere sig. Naturligvis var deres had til "jødestaten" oprigtigt, men den anti-demokratiske manifestation handlede i bund og grund om at gøre reklame for en organisation og ideologi, islamisme, som er dødsensfarlig for ethvert samfund og derfor også forbudt de fleste steder i verden.

- Desværre vil langt de fleste danske, der fulgte dækningen af dette sørgelige optrin via de helt ukritiske nationale danske tv-kanaler, nok stå tilbage med den opfattelse, at det blot var endnu en demonstration vendt mod Israel. Det er ganske forkert. For mig at se var det mest af alt at opfatte som et ondt varsel om urolige tider forude.

- Man skal vidst være mere end almindeligt virkelighedsfjern, hvis man tror, at begreber som integration, solidaritet og velfærdsstat giver mening i disse menneskers sind.

I hælene på tidligere tiders radikale indvandringspolitik er fulgt en ideologi, som intet land i verden synes at kunne holde stangen - borgerkrigen følger ofte i dens spor.

Den inkluderende Sherin Khankhan

vækker nogen opsigt i sit Radikale parti, kan man roligt sige. Hvilken historisk retfærdighed og ironi, at netop dette parti er blevet sengekammerater med de mest indædte modstandere af folkestyret, som tænkes kan. Lad så være at hun ikke mener noget ondt, men bare er dummere end politiet tillader, og dermed livsfarlig for sine omgivelser.

- Det rører hende sikkert heller ikke, at hun er med til at blåstemple det væreste jødehad, der er hørt i København til alle tider, 30érene inkluderet.

Hvor går Det Radikale Venstres nedre grænse for medlemmers dumhed ? Lidt fler af Khankhans type i partiet, og det bliver sprængt til atomer. Hvilket sådan set efterlader mig helt kold.

»Jeg er uenig i, de skal forbydes. Der har aldrig været beviser for, Hizb-ut-Tahrir har opført sig voldeligt. Tværtimod. De går stærkt imod vold,« siger Khankan til B.T.Desuden fortæller hun ivrigt om de ekstreme muslimer, og maler et noget anderledes billede af partiet, der også huser Musa Kronholt, der tidligere har truet Danmark med terror.

»Selvfølgelig kan Hizb-ut-tahrir fungere i demokratiet. Det gør de jo allerede. At lave en demonstration er jo demokratisk og fredelig. Og de prædiker en ikke voldelig ideologi,« forklarer hun.

Forstår vreden

- Sherin Khankan forklarer dog, at hun synes, Hizb-ut-Tahrir har nogle unuancerede synspunkter, når de gjalder deres jihad-trusler.»Jeg hørte alle deres taler. De mangler nuancer, men de repræsenterer de unge mennesker, der er vrede. Og selvfølgelig kan jeg forstå, at de er vrede over det, der sker. Det tror jeg, enhver kan.

Landsformanden rasende

B.T. 25. juli 2006,

Selv om Khankan siger, hun ikke er medlem er Hizb-ut-Tahrir, forarger det i de Radikale, at hun udtaler, at de er fredelige.»Det er jo ikke første gang, hun har svært ved at finde ud af, hvad der er op og ned. Til et landsmøde kunne hun heller ikke finde ud af, hvad hun skulle stemme til et forslag mod sharia,« raser landsformand Søren Bald og henviser til et landsmøde, hvor hun ikke tog afstand fra et forslag, der hed »Nej til Sharia«. Han mener, at hun skulle tage og finde ud af, hvad hun mener om Hizb-ut-Tahrir. Og det løser man ikke ved at vise sig til deres møder og ved at udtale sig sympatisk om den.

»Der må en stærk psykolog til at forklare sådan en skizofreni. At man forsvarer Hizb-ut-Tahrir samtidig med, at man er medlem af de Radikale. Organisationen har et så mørkt syn på demokrati. Herunder også rettigheder for Sherin Khankans eget køn,« sukker han.Han fortæller dog, at man ikke kan blive ekskluderet, når man er medlem af de Radikale.

SE også BT´s Leder:

Omvendt kan Jelved, der - med et Naser-udtryk - af nogle betragtes som »halal-hippie«, vanskeligt tåle at blive nært forbundet med de islamister, der opfordrer til had og under tiden til vold mod for eksempel Naser Khader.

Typografisk omlægning

jeg vil forsøge mig med en lille omlægning. Den tekst jeg selv skriver, bliver med denne skrift (Georgia) - og den jeg citerer - og den er der trods alt mest af, bliver med den mindre Times Roman . Dette for at spare plads og gøre siden lettere overskuelig på en skærm.

Ahmed Akkari er tilbage

Af Lars Otto Kristensen,Århus C

HOLD UD VENNER, Ahmed Akkari er tilbage efter et langt ophold i solen. Han er nemlig "dansker".

Danmarks Radio har banket os i hovedet med ordet "danskere" med samme intensitet som den, hvormed der stod "Mao" i Bulletin fra Den Kinesiske Folkerepubliks Ambassade i Danmark i kulturrevolutionens glade dage i 1970'erne. Ikke bare danske statsborgere, men "danskere"!

Og danskere er de jo, bl.a. alle de 321 palæstinensere, der snød sig til opholdstilladelse med palæstinenserloven i 1992 og siden - statistisk set - som bekendt har været mønstre på integration og tilpasning.

De fleste ved med Grundtvig, at »Til et folk de alle høre, som sig regner selv dertil«, og glemmer bekendelsesforpligtelsen: »har for modersmålet øre - har for fædrelandet ild.«

Det sidste kniber det fælt med.

Man må ikke diskriminere. Logisk må det egentlig betyde, at paspolitiet i Kastrup Lufthavn skal kontrollere ældre lyshårede blegansigtede damer med samme intensitet som yngre mørkehvide sorthårede mænd.

Med samme logik må man naturligvis heller ikke specielt se efter, om hjemvendte palæstinensere begår socialt bedrageri ved at tage på ferie på bistandshjælp uden at melde fra hos de sociale myndigheder først, selvom alle statistikker viser, at beskæftigelsen netop for gruppen af palæstinensere er bemærkelsesværdigt lav.

fra JP

Ekstra Bladets læsere

var ikke ovenud begejstrede heller. De er mere bramfri end den kendte overbibliotekar ovenfor: (kan læses - klik!)