3 august, 45 dage tilbage

her er en side, der er lige så hamrende træt af Sveriges Machiavelli, som jeg . Min tese er: fortsætter han og de to yderligtgående venstrepartier, kan sosserne i Sverige ikke længere væltes. Så er indvandrerne mobiliseret, og så er løbet kørt. Så kan Persson give magten videre til Bodström eller Walltröm, som Krag gav den videre til Anker Jørgensen og så videre ad infinitum.
Stadig ingen påfaldende tegn på valgkamp.
http://www.socialdemokrati.se

Den 30 juni mente DR´s Europa lige Nu "at valgkampen var i fuld gang i Sverige". Det må ha været Almedalsveckan de hentydede til. Det er dog alligevel delvis værd at høre Sydsvenskans Per T. Ohlsson - fra min 23:18


Afrofobi
Enligt Centrum Mot Rasism, CMR, förstärker uttalandet fördomar och diskriminerande strukturer i samhället. Att visa massajerna bland djuren skapar en bild av afrikaner som något primitivt. - Det för tankarna till kolonialtiden när svarta visades upp på kringvandrande cirkusar och museer, säger Ywonne Ruwaida, CMR:s ordförande. [..]

Ruwaida kräver samtidigt att regeringen börjar motverka rasism i alla svenska djurparker. Dessa får i dag tillstånd för sin verksamhet även om de förmedlar rasistiska budskap, hävdar hon.
Kolmården anklagas för rasism
læs f.eks bare: Afrofobi som verktyg i kampen mot rasismen mot svarta


TV 2 ´s følelsesvampyr
Af Kirsten Ketscher, professor, dr. jur. i Berlingske bla. :

TV 2-nyhederne har fået en følelsesvampyr, Rasmus Tantholdt, til at dække krigshandlingerne i Libanon. Han kører rundt med en lokal chauffør og kommenterer on location fra de steder, hvor kvinder og børn og gamle er slået ihjel eller hårdt såret i forbindelse med israelske bombeangreb. Der er ikke antydning af information eller refleksion i disse indslag.
- De viser grædende kvinder og truende mænd. Deres udtalelser indeholder typisk vrede og forbandelser mod israelerne – af og til fulgt af appeller til Allah. Der er tale om en helt utilstedelig eksponering af folks fortvivlelse og lidelse. Ofte ser vi flere kameraer i billedet. Det er åbenbart, at der her er tale om en konvoj af journalister, og at disse ulykkelige mennesker optræder i et globalt medieshow.
- Samme Rasmus Tantholdt supplerer af og til med bemærkninger, som man må tage sig til hovedet over. Eksempel: Nu har Hizbollah 100 pct. opbakning i området også fra kristne. Tandholt kan nemlig ikke finde én eneste, der vil sige noget ondt om Hizbollah! Hertil må man nok sige, at mulige kritikere sikkert er kloge nok til at holde deres mund. I samme naive stil udtalte han i reportagen fra en sønderskudt bygning, at han ikke havde set antydning af Hizbollah! Havde han virkelig en forventning om, at Hizbollah-styrker ligefrem ville stå opmarcheret i området?
- Alt dette bringes som led i TV 2-nyhederne, men må nærmest karakteriseres som oplevelses-TV. Tandholt selv får i hvert fald helt sikkert en på opleveren.
- Meget tyder på, at disse reportager heller ikke rammer plet hos befolkningen. De humanitære organisationer har således ikke kunnet motivere danskerne til at bidrage med økonomisk hjælp til de ulykkelige krigsofre. Folkekirkens Nødhjælp havde således kun formået at samle 500 kr. ind på en uge. En repræsentant herfra udtalte, at folk var forvirrede over konflikten. Selv mener jeg, at der netop ikke er grund til at være forvirret over Folkekirkens Nødhjælp, som over årene trofast har demonstreret en anti-israelsk holdning. Derfor er jeg selv (og sikkert mange andre) for længst ophørt med at kanalisere min støtte gennem denne organisation. [...]

Den sædvanlige folkeretslobby er nu også i gang med at ruste sig. Israel beskyldes ikke overraskende for folkeretskrænkelser. Sagen er imidlertid, at folkeretten i denne som i andre konflikter i Mellemøsten ikke adresserer sagens kompleksitet. Folkeretten er retten mellem stater og forpligter staterne. Hizbollah, som er den ene krigsførende part, er ikke forpligtet af folkeretten og kan således heller ikke bryde folkeretten.
Libanon bryder folkeretten ved ikke at afvæbne Hizbollah. Men denne stakkels plagede nation har ingen autoritet i sit eget hus. Iran og Syrien bryder folkeretten hver dag ved at forsyne Hizbollah med våben, men her er folkeretslobbyen mindre energisk. Det er på alle måder en retlig fordel at føre krig ved hjælp af stedfortræder. Ofrenes lidelse taler for sig selv. Hvem der er den egentlige skurk er imidlertid et knap så enkelt spørgsmål at besvare.

(Man kan erindre sig den særlig kraftige medimanipulation der foregår. Ja, man kan ikke undgå at støde på den.)


Udstrakt udlændingeservice
Udlændingestyrelsen lever fint op til sit flotte nye navn.

Du har sikkert set i TV, at når folk i Libanon med opholdstilladelse/statsborgerskab i Vesten skal "hjem fra ferie", så kan de få ægtefæller og børn med, som ikke har kunnet komme ind i henhold til reglerne (f.eks. Akkaris kone og datter).
Jeg ringede til Udlændingeservices Visumafdeling. Jeg fik følgende besked:
- Hvis en libaneser eller statsløs palæstinenser har opholdstilladelse i DK eller statsborgerskab, kan de hente nedenstående familiemedlemmer herop (de behøver altså ikke selv at have været på ferie i Libanon, men kan give besked til familien i hjemlandet om at søge visum til DK).
-Hvis der er tale om statsløse palæstinensere, kan de (som udgangspunkt) kun få ægtefælle og børn med.
- Hvis der er tale om libanesere, kan - udover ægtefælle og børn - forældre, søskende, disses ægtefæller (svogre og svigerinder) og deres børn under 18 år (altså den herboendes nevøer og niecer) få visum.
Det bliver værre:

Der gives i første omgang et visum på 90 dage. Herefter søges forlængelse. Forlængelsen gives til "forholdene er stabiliseret i Libanon". Altså for evigt.
- Enhver kan selv kontrollere oplysningerne i Udlændingeservice
I øvrigt: Ambassaden er lukket i Beirut. Derfor skal der søges fra ambassaden i Syrien. Libanesere har ingen problemer med at krydse grænsen til Syrien. Det er sværere for statsløse palæstinensere, for dem vil Syrien ikke have ind! Så er det jo godt, Danmark vil."


Guilt by association

Sverigedemokrater bundtet sammen med hel- og halvnazister i en meget belejlig "granskning" af Sveriges Radio. Frederik Malm (Liberala Ungdmsförbundet) er fra Folkpartiets (Venstre) ungdomsafdeling:

De främlingsfientliga partierna är mer aktiva inför valet i höst än inför något tidigare val i Sverige. Aldrig tidigare har de varit representerade på så många ställen runt om i landet. De kandiderar i 104 kommuner och har riksdagslistor i hela landet.
Störst är Sverigedemokraterna
Diskussion med Sd och Luf (P1-morgon) min 8:59
Högerextrema småpartier i kommunvalen (pdf)
Ekot har sammanställt var främlingsfientliga partier ställer upp i höstens val. Stört är Sverigedemokraterna. De kandiderar till kommunfullmäktige i 97 kommuner i år, i valet 2002 fanns de i 79 kommuner.
Uttalat nazistiska Nationalsocialistisk front ställde i förra valet bara upp i en kommun, Karlskrona. I år finns de i sex kommuner.
Främlingsfientliga mer aktiva i årets val
LUF och friheten

Indvandringskritik er udemokratisk
derfor kan man heller ikke ha´ dem på skolerne, selvom det er ulovligt at udelukke dem:
Mer än varannan gymnasiechef i Stockholms län nekar sverigedemokraterna och nationaldemokraterna att komma in på skolorna i val-rörelsen. Detta trots att Justitieombudsmannen slagit fast att inget parti får stängas ute på grund av sina åsikter. Partiernas människosyn strider mot skolornas, anser rektorer.
Svenska Dagbladet

Sand kommunisme
fik vi jo aldrig rigtigt nok af. Giv os den ægte vare tilbage: "Fatter Stalin. and the Berlin Wall". Hvad skulle man gøre uden de universitesnørder?

Det er jo bare kommunister og ikke nazister
Hvis Angantyr deltog i demonstrationer sammen med folk fra DNSB og Dansk Front, ville Angantyr være stemplet for livet. Andre derimod kan uden synderlig kritik deltage i demonstrationer sammen med ultra-ortodokse kommunister. Sociologen Rene Karpantschof som medier ofte bruger som ekspert i højrefløjens gøren og laden bliver nok fortsat taget seriøst, selvom han ingen problemer har med at demonstrere sammen med ultra-ortodokse kommunister.
– Hvorfor er jeg selv med? Tjaah, det er jo et dejligt vejr, jeg møder gamle venner, og så sympatiserer jeg med nogle af budskaberne, men langt fra dem alle. Jeg tror stadig, at demonstrationer kan rykke noget, hvis de er tilstrækkeligt store og har et helt klart budskab. Så kan de sætte en dagsorden og dermed påvirke politikerne. Men rigtigt mange demonstrationer, ligesom den her, handler nok mest om at pleje nogle politiske fællesskaber, lyder det fra René Karpantschof.
– Jeg kæmper for en kommunisme som den, man havde i Sovjetunionen indtil 1956, hvor man gik ind i Ungarn. Derefter var det ikke sand kommunisme. Og når jeg er her i dag, er det for at vise min støtte til palæstinenserne og libaneserne, som undertrykkes af Israel, lyder det fra Robin Haberkorn, der tror, at han og de øvrige demonstranter kan rykke en anelse ved den politiske dagsorden.Kristeligt Dagblad
Angantyr

Om muligt endnu mere patetisk
er den svenske venstrefløj, der her får et overordentligt fortjent ruf i AB. Med den ene hånd indvandrer de Folkhemmet i smadder, med den anden støtter de heroisk Hizbollah mod Israel. Og lader Fanden tage de sidste:

Det är det totala ointresset för vad som händer här och nu, rakt utanför den egna farstun och på trottoarerna i den egna hemstaden. Det är en starkt bidragande orsak till den tilltagande marginalisering som med all rätt har drabbat svensk vänster. Allt kan inte förklaras med murens fall eller ultraliberalernas globala medvind.

Vänstern skiter i de nyfattiga.
Den bryr sig inte om pensionärer som dagligdags får dricka soppa eftersom de inte har råd att köpa nya tänder eller laga de få de har kvar. Den bryr sig inte om att människor ligger och ruttnar bort på ålderdomshem och matas med sömntabletter redan efter lunch för att inte vara arbetskrävande eftersom personalen är så starkt nedskuren att ingen orkar. Den lyfter inte på ögonbrynet då hårt arbetande ensamstående mödrar är tvingade att gå till socialen varenda månad för att få ihop till det allra nödvändigaste.
Gatorna är numera fulla av tiggare och uteliggare sedan vi lagt ner mentalvården och skrotat tanken på välfärdsamhället. Så här års klarar de sig någorlunda, men ta en titt på statistiken över döda när minusgraderna slår till. Då ligger de där döda, stelfrusna och hårda som brädlappar om morgnarna när sopgubbarna hittar dem. Fråga dem så får ni höra!

Listan skulle lätt kunnas göras lång, mycket lång. Svensk vänster kan aldrig bli trovärdig eller intressant för andra än de redan sörjande eller för den skull ens värd namnet ”vänster” så länge den så ensidigt ägnar sig åt att lägga all möda på utrikespolitiska utspel.
Vänstern vänder nyfattiga ryggen