DR 2 - En oase i TV ørkenen ?

Sørine Gotfredsen har i Berlingske lørdag en tillykke- artikel til DR 2 , der fylder 10 år. I det store hele en ubegrundet hyldest. Det kunne der skrives spaltekilometer om - om Casper Christensens forsinkede pubertetsløjer, om den selvsmagende Clement Kjærsgaard og alt det andet jeg helst undgår.
- Eller om Deadline, hvor 8 minutter er et l a n g t interview, selvom intervieweren snakker i de tre et halvt.
- Man kan også bare nøjes med at sammenligne DR 2 på en tilfældig lørdag aften, med ægte publice service - i al fald hvad angår filmkunst, svensk TV 1 og 2.
- DR sender "Leaving Las Vegas" fra den mere hæderlige halvdel af amerikansk film. SVT 1 sender Tran Anh Hung´s "Midt om Sommeren" ( À la verticale de l'été) - ikke et stort, men dog et lille mesterværk , der ganske enkelt er en hyldest til hverdagen, kærligheden og kvinden. En slags Vietnamesisk Tjekovs Tre Søstre. Bare i harmoni. Ikke et eneste mord eller selvmord. Ikke én alkoholiker, incestramt eller sindssyg. Ikke engang en lille krig. Bare se fotografiet - en bror og søster der danser med hinanden fordi de er glade og har noget at fejre. Det er der ikke mange DR- box-office-dollaser i.
-Kan hverdagen hyldes på film, så vi løftes ud af vor egen ? Yes !
- Jeg gad nok se DR 2 den dag den blev så meget public service, at den viste en sådan film. Jeg ynker de generationer der vokser op og skal tro , at Quentin Tarrrantinos manierede voldsorgier, er højden af filmkunst. Så hellere Olsen Banden på DR 1 hvis jeg endelig skal se DR film.
- Kanske jeg er lidt uretfærdig mod DR 2, men i så fald er det kun lidt. Mon man kan lave den tommelfingerregel, at mængden af kvalitets-tv er konstant, der er bare flere kanaler det skal fordeles over ? Er det tilfældet, er vores TV-sjusser fortyndet til 1 /32 del af det oprindelige, svarende til en lys, svensk øl på 2.1 %. Hvem kan det ikke gøre til "nykterist" ?
- Man kan spotte det tidlige danske TV (jeg voksede op, Gudskelov, uden TV til mit 12. år), men dengang kunne en ung dreng dog risikere at stifte bekendtskab med Holberg, Shakespeare, Moliére, Ibsen, Strindberg, Kafka, Dürrenmatt, Ionesco, Bekcett, Böll, Sartre, Tennesee Williams..... og fascineres af noget større end én selv, noget man selvfølgelig ikke rigtig forstod. Men frø blev plantet, og der er ingen der siger at man skal forstå alt. Bortset fra danske TV producenter.
- NU må jeg vel vente med at se TV regelmæssigt, til jeg blir´så senil at jeg alligevel ikke kan forstå de fladpandede programmer, eller er for gangbesværet til at flygte.
Tillykke DR2 - den mindst imbecile kanal. Og så har jeg ikke smurt for tyndt på. (tegning Ekstra Bladet s. 2)

Det politiske tyranni
og gruppepres på skoler og læreranstalter, er efter hvad jeg hører fra bekendte de steder, værre end andre steder i samfundet. Selvom jeg ikke selv har undervist efter at masseindvandringen tog fart, tror jeg det gerne. De er alle gode SFére, officielt i al fald. Her er en utrolig "human interest" historie fra det virkelige engelske liv. Rektor afsat for politisk ukorrekthed for 20 år siden:

"Mr Honeyford, 72, "retired" more than 20 years ago as the headmaster of a school in Bradford. Or, at least, that was when he was vilified by politically correct race "experts", was sent death threats, and condemned as a racist. Eventually, he was forced to resign and never allowed to teach again. [..]
- Mr Honeyford had made the mistake of espousing anti-multiculturalism before it was socially acceptable to do so, just as it was once wrong to be an anti-communist before everyone became one. He lost his career because his tone was wrong, and he did not subscribe to the then "correct" views of a very thorny subject. Hell hath no fury like a bien pensant contradicted."
Headteacher who never taught again after daring to criticise multiculturalism

Imagine the bombs had gone off: how would Britain have changed?
Last week, New York magazine asked a diverse group of journalists to answer the question "What if 9/11 never happened?" Their responses made entertaining, sometimes even funny, reading. But the question "What if 8/26 had happened?" is no laughing matter, especially as so many of us suspect that sooner or later, something like it is bound to happen for real.
The Telegraph