Fra de stuerenes ordbog

Ved genudgivelsen af Geoffrey Cain´s ”Ondskabens Ikon” skriver redaktør Erik Meir Carlsen blandt andet i forordet:

- "Under Muhammed-krisen var det ikke mindst Kjærsgaards allermest fordømmende modstander, der talte for hensynsfuldhed og takt og opfrodrede til ikke at krænke mindretal ved at latterliggøre og defamere deres forbillede.
- Denne opfordring til omsorg for krænkelser gennem symmbolske billeder forekommer i enestående grad hyklerisk. Når den som under Muhammed krisen dagligt blev fremført i Politiken, der med stor regelmæssighed bringer mesterligt udførte satire tegninger, hvor Kjærsgaard fremstilles som en stinkende , snavset kvinde.
- Jyllandspostens mest omstridte tegninger Af profeten var i sammenligning seriøst argumenterende , nærmest høflige”.

En hel del af bogens tegninger ville uden tvivl være strafbare, hvis JP havde publiceret dem med muslimer som objekt.
De værste af tegningerne og kommentarerne er de seksuelt ladede, parafraseringer over Der Stürmer tegningerne og de der spiller på DF og sindssyge. Her udmærker Politiken, Rifbjerg og Carsten Jensen sig som så infamerende, at det i virkeligheden mere er en selvbeskrivelse de leverer. Et par smagsprøver.
(billede 1, hvis det ikke kan ses: Her får Kjærsgaard orgasme med en Labrador, Ekstrabladet)

Carsten Jensen:

"Går Pia i seng med marokkanere

Kan hun smage på en mands sæd, hvad han har drukket dagen før? Foretrækker hun at bruge kirketiden til gruppesex frem for at drage til Seem og høre pastor Krarup prædike? [..]
I valget mellem fellatio og Søren vil lederen af Dansk Folkeparti altid foretrække pilgrimsrejsen til Seem”.

Eller Klaus Rifbjerg:

"Pia Kjærsgaard var vel endnu i den fertile alder, tænk hvis hun bollede en sort og fik en lille chokoladegris i tilgift. Og Krarup, en mand der har så meget krudt i bøssen, kunne fyre ordentligt op under en tamil-dame. [..] For slet ikke at tænke på pastor Langballe i høet med en muslim.”

Rifbjerg om DF´s verdensbillede:

”De undermenneskene – vil tage noget fra os, de vil udnytte vores godhed, de vil erstatte vores tomme kriker med propfulde moskéer og skære Pia Kjærsgaards clitoris af”

I DR 1 5 marts 2002 fantaserede Gordon Inc. Om en gruppevoldtægt gennemført af 4 kæmpenegre med AIDS. ”En sådan behandling ville nok få hende til at stønne og bede om mere indvandring.”

Velkommen på de bonede gulve hos "de anstændige". Man takker jo sin skaber at man ikke er stueren. At Politiken og Rune Engelbreht m.fl. nu vil anmelde flere DF politikere til politiet for "racisme", er ikke bare patetisk, det er også begyndelsen på en uskik med kriminalisering af udtalelser, som vil gøre enhver hårdhændet politisk debat til en farce. Nemlig når andre begynder at melde dem til politiet, hvilket ville være pære-let i Engelbreths tilfælde. Han der på et tidspunkt opfordrede folk til at bevæbne sig i "Faklen."

Geoffey Cain: Gensyn med Ondskaben Ikon, ISBN: 87-987570-9-1
Det kritiske Forlag, august 2006

Med Berlingske Tidende i Landskrona

fra "Sundbyen der gik i sort"
Berlingske Tidende
Borgerne i LANDSKRONA på den anden side af Sundet har gennem flere år set deres bymidte forvandle sig til en ghetto præget af vold og ungdomsbander med unge indvandrere - uden at politikerne har løst problemet. Nu har borgerne fået nok og har i stort tal stemt på et stærkt fremmedkritisk parti, som de gamle partier skyr som pesten.

.........Havde Göran Persson stillet op på Landskronas store torv, havde kameraerne måske også fanget »Blåfrakkerne«, et kommunalt beskæftigelses- og kriminalitetsforebyggende projekt, hvor mandlige indvandrere ved højlys dag vandrer rundt i gaderne med en førstehjælpstaske spændt på armen.

Eller grupperne af indvandrere, der hænger ud ved kiosker og pizzariaer, og som sammen med rapporter om gadebander og kriminalitet ville have bekræftet indtrykket af en socialdemokratisk styret by i social deroute. Hvor 40 pct. af indbyggerne i centrum er indvandrere og flygtninge, og hvor de færreste etniske svenskere sætter deres ben i aften- og nattetimerne.»

Det er det rene Wild West. Der er ingen af os, som tør være herinde, når det er mørkt,« siger de to midaldrende veninder, Carina Hindemith og Eine Ulrich. Carina bor en halv snes kilometer uden for Landskrona og er i dag inde for bl.a at ordne post.

Skyderier i gaderne ved nattetide er ikke ualmindelige. Så sent som sidste uge, hvor der var valg til Riksdagen, blev der skudt i det indre Landskrona. En af journalisterne på den lokale avis, Landskrona Posten, kan fortælle om tre skudepisoder inden for de seneste måneder.Vicechef i Landskronas nærpoliti, Mats Karlsson, siger til Skåne Dagblad, at voldskriminaliteten i Landskrona er lige så omfattende som i større byer som Helsingborg, og at antallet af røveriske overfald stiger. Men Göran Persson og de andre landspolitikere har tro mod svensk politisk tradition ikke rørt ved integrations- eller indvandrerproblemerne under valgkampen. Og da de lokale myndigheder og politikere efter manges opfattelse heller ikke har kunnet levere løsninger på de helt påviselige problemer, har borgerne vendt sig til Sverigedemokraterna, der lover ro og orden.

- I centrum af byen kommer Steen Nedergaard trækkende med sin cykel. Han er dansk født, bosat i Landskrona siden 1957, og han fortæller, at han har stemt på Sverigedemokraterna for at få gjort noget ved kriminaliteten.

»Det er blevet for meget,« siger han. »Folk bliver slået ned, og ingen tør gå ud på grund af, at der er så mange udlændinge og småbanditter.«

Selv er han arbejdsløs, men hjælper en ven i dennes cykelforretning inde i byen, hvor ruderne ofte bliver smadret. Stefan Nielsson på 54 år, der bor og arbejder i Landskrona, fortæller, at »Blåfrakkerne« ved en episode i sommer også fik tæsk.

»Der er to-tre bander, der styrer det hele,« siger han. Efter hans opfattelse ligger problemerne i, at der er koncentreret for mange udlændinge i city, og at »de har svært ved at få et job. Men hele den diskussion er tabu«

. På lokalavisen Landskrona Posten har journalisterne dog taget bladet fra munden og beskrevet problemerne lige uden for redaktionen i midtbyen med det resultat, at de har fået mange af de lokale politikere på nakken og er blevet beskyldt for at hetze.En midaldrende fyr, der præsenterer sig om Ali Shahi og med job som truckfører, er enig i, at lokalavisen har skrevet »en masse lort om udlændinge«, men han er samtidig kritisk over for politikerne.

Og han er faktisk enig med Sverigedemokraterna i, at der ikke er plads til flere udlændinge i byen:»Jeg siger selv, at der er for mange. Politikerne har slet ikke kunnet håndtere indvandrerspørgsmålet. De har bare ladet folk flytte ind og set skidt på dem - uden at kunne tilbyde dem arbejde.«

SD´s Tord Linndblom siger i interview:

»Vi er åbne for at hjælpe folk, der på grund af forholdene i hjemlandet søger asyl, men når man har indgivet sin ansøgning, skal man identificere sig, det skal gå rigtigt til.«

Det har ikke gået rigtigt til indtil nu?

»Mange er smuglet hertil, de har gemt sig i kirker og hos slægtninge, og siden har de forklaret, at de har tabt pas og ID-kort. Dem kan vi jo ikke tage imod. Alle kan jo ikke have tabt deres kort.«

Hvorfor fik I så godt et valg i Landskrona?

»Jeg er sikker på, at det skyldes, at de partier, der har flertal i byen, ikke har holdt deres valgløfter om bedre ældreforsorg, bedre tryghed, bedre skoler osv.«

Findes forklaringen også i koncentrationen af udlændinge?

»Den er helt sikkert for stor, og det er en stor del af årsagen. Der findes jo mere end én by i det her land, man kan flytte til. Men Landskrona passer godt, fordi mange i forvejen har slægtninge her, og fordi byen ligger tæt på kontinentet.«

Hvad siger du til kriminaliteten i Landskrona?

»Der er alt for meget, og 75-80 procent er begået af udlændinge. Jeg sidder jo selv som nævning i Tingeretten, og jeg fører statistik.«

Hvad er løsningen?

»Vi vil have ret til at flytte udlændingene til byer, hvor man har kompetence og ressourcer til at tage sig af dem. Første skridt er en flytning fra Landskrona og næste ud af landet, hvis de ikke retter sig.«

Hvilken slags forbrydelser taler vi om?

»Grove. Men uanset hvilket land de kommer fra, skal de have en chance for at rette sig.«