R: Danmarks svenske parti

for de bløde værdier, bøsser, humanister, feminister og almindelige hængemuler og defaitister, vil gøre det obligatorisk at køre med cykelhjelm, så "skabe en holdningsændring og en kultur omkring brug af cykelhjelm."

(Hvad angår cykelhjelme i Sverige, så havde der været mere folkesundhed i at udlevere voldtægtsforebyggende kyskhedsbælter til samtlige kvinder under 60 år.)

Hvordan R forestiller sig dette gennemført i et land med så mange cyklister, står tilbage at se. Bøder alene gør det næppe. Fængselsstraf ? Forresten ødelagde Nyrup lysten til cykelhjelm, så noget godt fik bureaukraten og ikke-politikeren dog udrettet.

Tiden er moden til, at det skal være lovpligtigt at cykle med en hjelm spændt om kraniet, mener de radikale.
Dermed vil op mod 900 hovedskader årligt kunne undgåes, skriver Politiken Søndag. Loven skal dog i første omgang ikke gælde hele befolkningen, men kun de 0-15-årige - ligesom man kender det fra Sverige.
Så med loven håber vi at skabe en holdningsændring og en kultur omkring brug af cykelhjelm. Det siger trafikordfører Simon Emil Ammitzbøll til Politiken Søndag og tilføjer, at straffen ved overtrædelse for eksempel kunne være en bøde til forældrene.
DR Nyheder

Hader paven islam ?

spørger David Gress i JP idag og leverer en grundig indføring i den fhv. kardinal Ratzinger. Gress:

"Ægte tro forudsætter jo en fri vilje. Kejser Manuel kritiserede altså Muhammeds jihad-befaling om at udbrede islam med sværdet, og over 600 år senere samler den katolske kirkes overhoved tråden op i en forelæsning om tro og fornuft. Her er budskabet først og fremmest, at kristendommen og fornuften ikke er hinandens modsætninger. De kristne har taget den rationelle arv fra det antikke Grækenland til sig, mens det omvendt kniber for islam. Her er tro og fornuft i højere grad i konflikt med hinanden, fordi Allahs vilje ikke er bundet af nogen menneskelige kategorier, heller ikke af fornuften."

Sagt af paven:

»Det er vigtigt ikke at skyde skylden for det skete på islam. Det ville være en stor fejl. Dog må vi erkende, at islams historie omfatter en tilbøjelighed til vold.«
(Kommentar til 11. september 2001)

»Historisk og kulturelt har Tyrkiet ikke meget tilfælles med Europa. Derfor ville det være en stor fejl at ville optage det i EU. Det ville være bedre, om Tyrkiet ville skabe bro mellem Europa og den arabiske verden. Europa er ikke et geografisk begreb, men et kulturelt, der er udviklet under et historisk forløb præget af konflikter med den kristne tro som omdrejningspunkt, og det er en kendsgerning, at Osmannerriget altid stod i modsætning til Europa. Selvom Kemal Atatürk i 1920'erne opbyggede et ikke-religiøst Tyrkiet, har det dog et islamisk grundlag og er derfor meget forskelligt fra Europa, som også er en forsamling af verdslige stater, men dog på kristent grundlag, selv om mange i dag uretfærdigvis ønsker at benægte dette. Derfor ville Tyrkiets indtræden i EU være uhistorisk.«
Interview i Figaro Magazine 13. august 2006

Svær dialog med islam
I et interview, før han blev pave, udtalte den daværende kardinal Joseph Ratzinger, at......... »islam tænker og organiserer forholdene mellem samfund, politik og religion på en ganske anden måde. Den kender ikke adskillelsen af politik og religion, som kristendommen bar i sig fra begyndelsen. Koranen er en religiøs lov, som omfatter alt og regulerer hele det politiske og sociale liv. Sharia-loven former et samfund fra top til bund.«
Det er ikke kritik af eller et angreb på islam, forklarede Ratzinger tilbage i slutningen af 1990'erne. For ham var der blot tale om en konstatering af, at muslimer aldrig vil kunne stille sig tilfreds med blot at være et trossamfund blandt andre, men altid må søge at blive ét med hele samfundet.
»Derfor vil dialog med islam naturligvis være meget mere vanskelig end dialogen blandt kristne.«

Samtidigt har Jyllandsposten opsøgt nogle af kritikerne af JP´s Muhammed tegninger.
Morgenavisen Jyllands-Posten er vendt tilbage til nogle af de debattører, som var kritiske over for offentliggørelsen af de tolv tegninger af profeten Muhammed eller prædikede mere dialog mellem religionerne under krisen.Fælles for dem er, at de forsvarer pavens tale og afviser, at der er lighedspunkter mellem de to situationer. Anderledes forholder det sig, når det gælder reaktionen fra visse muslimers side - nogle mener, at Danmark har medansvar for de kraftige reaktioner. (Dalager, Seidenfaden)

Fhv chefredaktør Svend Ove Gade fra dengang Ekstrabladet stadig havde journalistiske ambitioner, skriver blandt andet:

"Brølene fra islam . Ikke blot angreb på paven, men på hele den vestlige verden."
- "Blandt brøleaberne er også politikere fra det muslimske Tyrkiet, som i disse år forsøger at blive medlem af EU. Ganske vist er tempoet for forhandlingerne sat ned, men for flere EU-lande og europæiske politikere er tyrkisk medlemskab stadig et ønskværdigt mål. Forhåbentlig får reaktionen på pavens tale dem til at forstå, at et erklæret mulimsk land intet har at gøre i et demokratisk Europa, som tro eller ikke-tro er gennemsyret af kristendommen. I stedet for det uværdige mummespil, hvor man foregiver at forhandle, burde det siges lige ud: Et muslimsk Tyrkiet har intet at gøre i EU.
- Men det er som i den danske folkekirke, hvor adskillige præster ynder at føre dialog med imamer og andre muslimer frem for at koncentrere sig om det, de er ansat til: at forkynde kristendom. Glemt er Luthers ord om islam som Guds ris til en lunken kristenhed.
I stedet for en naturlig konfrontation, hvor man forholder sig til den muslimske udfordring, foretrækker man at føre udglattende samtaler med imamer på det sociale plan. Enhver tale om civilisationernes sammenstød grænser til det anstødelige, og terrorisme, hvor oprørende den end måtte være, er mest af alt en konsekvens af manglende social mobilitet og ikke vrangforestillinger i en islamisk ideologi.
- De voldsomme reaktioner på Jyllands-Postens uskyldige tegninger var en smagsprøve, og de rabiate udtalelser om paven understreger, at selv det mest uskyldige tilløb til noget, der kan udlægges som kritik af islam, er blasfemisk tale. At for eksempel kristne forfølges i for eksempel Saudi-Arabien er beklageligt, men det må vi lære at leve med. Langt vigtigere er dog, at vi begynder at forstå hinanden, dvs. hvor vi går i knæ og indordner os islamismens vildfarelser.