Grattis, Sverige !!!!!

Alliansen under ledning av moderatledaren Fredrik Reinfeldt vann valet. Moderaterna gjorde det bästa resultat ett borgerligt parti noterat sedan 1928. I sitt segertal betonade Reinfeldt att ”ett lagspel gjorde att vi vann”.

En seger för folkstyret.......får man lyst til at citere Meir Carlsen fra 22 nov. 2001.
og farvel og goodbye,Persson.
kl. 23.05 - Persson er besejret og annoncerer sin afgang som stastminister og partileder, den han i virkeligheden længtes efter og ville have haft tidligere, hvis ikke Anna Lindh var blevet myrdet. En ganske lettet og tilfreds taber, der nu kan hellige sig et politisk otium i luksus. Hvilken S-leder træder ud af hans dominerende skygge, nu Lindh er væk ? Thomas Bodström eller LO´s Wanja Lundby Wedin er mine gæt.
Persson og hans ministre bliver Sveriges mest vellønnede arbejdsløse. Persson selv får 5.5 mio kroner frem til pensionen, og derefter 56.000 om måneden til sin dødsdag. (!)
"Systemskifte til högern" - det er nu nok at stramme retorikken for meget. Alene det at skifte regering, selvom det ikke ændrer stort, var et længe ventet mål i sig selv. Selv Svenska Dagbladet skrev, at det mere drejede sig om at blive af med Persson, end at vælge Reinfeldt. Sejren er dog så smal, at den næppe varer i de tre mandatperioder, der må kræves for at få luget ud i det sossifierede embedsværk.
Der er stadig liv i folkestyret. Den halve sejr er vundet. Den anden halve, at få SD i Riksdagen, ventes ikke afgjort før onsdag, men det ser ikke al for lovende ud.

Time for time:

Valmyndigheten.se
(SVT har også en minut for minut tælling)

her kl. 22.45, hvor storbyerne begynder at komme ind, ligner det en ret sikker borgerlig sejr.
Sverigedemokraterne er uvisse i Riksdagen med 5.9 % "øvrige", men i Skåne og Blekinge gør de kanonvalg i kommunerne. Tredje største parti i Landskrona og Trelleborg.
Valmyndigheten kommun

Lille spejl på væggen der.........................
her er en herlig kronik, som generationen af Radikale mellem 30 og 50, kan spejle sig i. Den ville man jo godt have skrevet, havde det ikke været fordi de Radikale i min bekendtskabskreds er blevet betragteligt færre. Jeg mangler simpelthen detailkendskabet. Gudskelov, vil jeg tilføje.
Generation Biedermeier
De radikale har aldrig haft så mange vælgere – men heller aldrig haft mindre indflydelse. Et paradoks? Slet ikke. Partiet er blevet et brand – en måde at leve livet på ...
Af ANDERS RASMUSSEN
Man kan ikke diskutere politik med radikale vælgere. Af den simple grund, at de ikke diskuterer politik. Og derfor benytter de naturligvis heller ikke politiske argumenter. De tænker Biedermeier og diskuterer æstetik, den gode smag. Og smag kan man som bekendt ikke diskutere. De hykler ikke. De er urokkelige.
Søren Krarup, Pia Kjærsgaard, Jesper Langballe er grimme. Derfor tager de fejl. Derfor er de uanstændige. Derfor hører man ikke på, hvad de siger. Derfor læser man ikke, hvad de skriver. Det er ikke kun folk fra Dansk Folkeparti, der afskrives på den konto. Er håret forkert, kjolen for plisseret eller for lyserød, sidder bukserne for højt eller for lavt, ja, så kan de tale for døve øren. Det har simpelthen ingen interesse. For de, der taler, er grimme. Men de er ikke kun grimme, de bor også grimt. Den mad, de spiser, er ulækker, den er i hvert fald helt sikkert ikke økologisk.
Politikens kronik

Hyltoft : Sverige ud af Skåne

nu har Hyltoft jo nok tungen i kinden her, for et dansk Skåne har på begge sider af broen været en forfængelig drøm i 300 år, men han får da givet danske en lektion i, hvilket gammelt danske kerneland gennem 800 år, de så skammeligt ignorerer og er uvidende om:

Af Ole Hyltoft, forfatter

- Det, der hører sammen, skal have lov at høre sammen, skriverkronikøren om Skåne og Danmark og anbefaler på det svenske folks valgdag atgive alle skåninger lov til at bestemme over deres egen fortid og fremtid. [..]
- Skåne har været dansk så længe annalerne kan berette om det - indtil for 350 år siden. Da blev Skåne svensk. Men dette har ikke ændret ved, at Skåne geografisk er forbundet med Sjælland og København meget mere end med Svealand og Stockholm.
- Det skånske gemyt er dansk, ikke svensk. Skåningerne er lattermilde, fredsommelige, selvironiske, uden den store respekt for juristeri og principper. Hør bare det skånske sprog, et af de løjerligste sprog i verden. Med svensk har dette sprog ikke meget at gøre. Skånsk er sådan en slags Glistrup-dansk.
Sandheden er jo, at det ærkedanske land Skåne aldrig er blevet rigtig svensk, selv om det med vold er blevet puffet inden for den svenske riksgrænse. I et par generationer i 1600-tallet havde Sverige nogle krigsgale konger, der erobrede det halve Nordeuropa. Alle disse kanonkongers erobringer har Sverige i tidens løb leveret tilbage - undtagen Skåne.

Berlingske kronik Skånelands flag

Essay

Er Sverige et helt andet land, eller er det bare et troldspejl af det, vi kender fra os selv, fra Danmark? En personlig rejse til et Sverige i en valgkamp, der synes at handle om ganske det samme som danske valgkampe, nemlig om, hvem der skal have hvor meget i lommepenge.
Af NIELS LILLELUND, Jyllandsposten

Stockholm/Malmö/LundSverige ligger lige ved siden af. Man sætter sig ind i et tog, passerer Københavns nye, politisk planlagte by, så kommer lufthavnen, det bliver mørkt et øjeblik, og så er man der. Konduktørerne er svenske, udsigten svensk, sproget er skånsk, og hvad så?Er verden forandret? Er følelsen fremmed?

- Litteraturredaktøren har givet mig en bog med. Den hedder Ildslugeren og skulle være spændende, men den tynger min taske som en traumatisk arv af moderlige formaninger og faderlige forbehold. Forfatteren hedder Kristian Lundberg og er meget svensk. Derfor er hans prosa ikke en udflugt, men en forpligtelse, fyldt til bristepunktet med svenske sætninger.»Der hviler en lav, grå himmel over Øresund,« står der på side 16. Og på side 42:»Det er markedet der bestemmer. Markedet lever sit eget liv.«

Tag den. Hundrede siders læserhenvendelse, belærende, irettesættende, og flappen er fed af fidele roser, overstrømmende, noget af det bedste, international klasse, anfægtende, overbevisende og hvad har vi. Det sælger også i Danmark, den slags.

Nogle timer sidder jeg og spiser frokost med en amerikaner og taler om den svenske tilstand med særlig henblik på det, der kalder sig kriminalromaner.»Forskellen er den,« siger han, »at i amerikanske kriminalromaner er ondskaben en tilstand, noget konkret tilstedeværende, en afgrund, en betingelse, som foreligger. Men svenske romaner lever på forestillingen om Det Gode Samfund, noget, der kunne være absolut godt, hvis bare «
Det er altid samfundet

Vi taler om væresteder, tilskud og orlovsordninger. En lykketilstand under hvilken forbrydelsen slet ikke kan finde sted. Måske kan en roman om en forbrydelse slet ikke skrives på svensk. Fordi det aldrig er butleren, men altid samfundet der har gjort det.Og dog er der masser af kriminalitet her. Og ungdomsarbejdsløshed. Der er opgjort til mere et stykke over 20 procent.Jeg taler engelsk med amerikaneren. Men det gør jeg også med svenskerne, selv om vi er nordiske brødre. Nogle gange fulgt af et undskyldende træk på skuldrene og en bemærkning om, at det ikke altid er let med danske vendinger og dansk udtale. Andre gange som en uudtalt hån; man begynder på dansk og får svar på engelsk, irettesat som en famlende turist i et parisisk stormagasin.

Også med Johnny Munkhammer taler jeg engelsk, og det passer han også godt til. Han er en mager, kronraget mand i sort jakkesæt og dollartegn på manchetknapperne. Han er svensker, men ikke socialdemokrat.
Et-partistaten

Vi mødes i tænketanken Timbro, den svenske pendant til CEPOS, i tankens lækre lokaler i Stockholms velhavende finanskvarter i en solbeskinnet indian summer, hvor byen med dens sorgløse havneliv og dorske velstand ligner København på en prik, så jeg når at tænke: hvis der er en svensk tilstand, er den også dansk.

Men det er ikke sandt, siger Johnny Munkhammer, ikke helt sandt, i hvert fald, der er noget specielt ved Sverige. Han fortæller om et nyt essay af Fredrik Segerfeldt, der handler om et-partistaten Sverige. I den optræder to amerikanske politologer, der bruger begrebet executive disproportionality - det betyder, at når et parti har været ved magten tilstrækkelig længe, æder det sig efterhånden så kraftigt ind på alle samfundets institutioner, at det bliver sværere og sværere at sætte fra bestillingen.

»Det føles som et statskup,« sagde Marita Ulvskog, i dag socialdemokraternes partisekretær, da de borgerlige midlertidigt indtog regeringskontorerne i 1976. Og det er der noget om.Når Sverige går til valg i dag, er det uden samlede stemmesedler, som vi kender det i Danmark. De små partier skal selv trykke deres sedler og selv sikre, at ingen kommer til at flytte dem fra valglokalerne. Hvis de opnår mere end én procent af stemmerne, er det valgmyndighederne, der sender dem ud. Hvis de altså ikke glemmer det. Det sker.Spærregrænsen er fire procent.[..]

Socialisme i skolen

Men det er sikkert miljørigtigt. Al Gore's film An Inconvenient Truth skal uddeles til alle skoler, mener Persson. Man gør i forvejen meget for de svenske skolebørn. Op til valget har man arrangeret prøvevalg i skolerne, og for at ruste eleverne til deres demokratiske gerning har myndighederne udsendt en informationspakke inklusive en oplysende dvd. Den handler om én ideologi: socialismen. (læs resten i JP Indblik)

Raffineret valsystem
Nu har jag lagt min röst, för att få in Sverigedemokraterna i riksdagen. Men det var inte helt utan komplikationer.
För den som bor i min valkrets och inte ville avslöja sitt val av parti hade man riggat svårigheter.
Jag vet från valrörelsen 2002 att det i en enda kommun kan handla om ett 60-tal vallokaler att täcka med valsedlar för varje parti. Även om man har entusiaster som far omkring med bil, så har de i huvudsak inte tillträde till vallokalen innan den öppnat och röstningen påbörjats. Så man hinner inte komma till alla vallokaler innan många redan varit där och röstat. Fram tills dess fanns inte partiets valsedlar tillgängliga i lokalen.
Men i valet 2002 fick Sverigedemokraterna 1,4% av rösterna. Detta skulle - som jag och andra uppfattade saken - innebära att SD i nästkommande val skulle få sina valsedlar både upptrycka gratis och distribuerade till samtliga vallokaler.
Men så här såg det ut i den vallokal som jag kom till strax efter nio i morse:
På bordet fanns valsedlar för alla riksdagspartierna och ytterligare några partier - dock inte Sverigedemokraterna!
Jag anmärket naturligtvis hos valförrättarna.
Deras besked: partierna kommer själva och lägger dit sina valsedlar.
Alltså: oförändrat läge! Precis som i förra valet! De sju riksdagspartierna finns representerade bland valförrättarna, så deras valsedlar kommar genast på plats. Det parti som inte har massor av alert fotfolk kommer ohjälpligt i underläge.
Men, förklarade valförrättarna vänligt: blanka valsedlar fanns ju utlagda för samtliga partier, även Sverigedemokraterna. På ett annat bord, mittemot:
Hur mycket valhemlighet blir det?
För ett så förtalat och skambelagt parti som Sverigedemokraterna får det naturligtvis en särskilt betydelse att varje väljare kan förse sig med valsedlar utan att det uppmärksammas av utomstående vad han/hon väljer.
Hur många väljare har överhuvudtaget klart för sig att de lika gärna kan ta en blank valsedel?
Till bilden hör - även om det inte framgår av ovanstående bild - att till vänster stod en person parkerad an utomeuropeiskt utseende, uppenbarligen som ordningsvakt.
Just till höger finns de utgångsdörrar av glas, invid vilka stod valsedelsutdelare från olika riksdagpartier och "Rättvisepartiet Socialisterna".
Den SD-väljare som var mån om att inte skylta med sitt partival stod alltså inför svårigheter.
MEN I ÅR hade väl Sverigedemokraterna gjort ett hushållsutskick av sina valsedlar i landet, för att garantera varje väljare tillgång till SD-sedlarna? Då kan ju envar ha med sig sina valsedlar hemifrån.
Ja, så var det tänkt.
Även om antidemokratiska brevbärare vägrat bära ut dessa SD-valsedlar har ansvariga chefer hos Posten försäkrat att distributionen ändå skulle ordnas. I åtminstone mitt bostadsområde skedde ingen sådan distribution.
Sverige är sannerligen unikt! Finns det något annat land i Västeuropa som har ett valsedelssystem, likt det svenska? Jag säger bara: Leve det danska valsystemet!
Millds Blog

Nyvalg ?
det ville jo være urkomisk. Af én eller anden grunde redevises SD´s stemmer ikke i aften, kun i det svenske stats TV´s "exil polls". Endeligt resultat først om et par dage. Jeg har faktisk glemt den indviklede grund de gav til det, men man kan ha sine mistanker.
SD tar röster från s?Valrörelsens mörka skugga får 2,2 procent i den sista darrande temo:n. I lördags något högre.
Ett 2,2-procentsparti är i vanliga fall kanske inte så mycket att orda om, men i detta valet kan Sverigedemokraterna spela en mycket stor roll.
I Danmark är Sd:s systerparti Dansk Folkeparti det största LO-partiet. I Skåne, där Sd är starkast, är det likadant. Där har till och med flera företrädare ett förflutet i arbetarrörelsen. Sd har ett starkt välfärdsprogram och profilerar sig alltid som den offentliga sektorns varmaste vänner.
Om Sd kommer in i riksdagen, i så fall troligen via ett lokalt mandat från Skåne, kommer det parlamentariska kaoset rimligen att sluta i nyval eftersom inget block vill samarbeta med dem.
Expressen