En contradictio in adjectio..........................

en svensk, borgerlig avis? Ja, hvis man inkluderer nationalstaten i borgerligheden, så findes en sådan avis ikke. Det skulle lige være den lille Världen Idag. Her er to smagsprøver fra Sveriges Berlingske Tidende, Svenska Dagbladet:
Kurdo Baksi:Fp-skandalen gynnar främlingsfientlighet
Frederik Malm: Främlingsfientligt i riksdagen?
Moder Svea er død og forladt af alle, måske undtagen nogle få enfoldige fra almuen. Hun vil blive taget frem og støvet af f.eks. ved store tragedier som i 9/11 USA .Så vil alle lægge hånden på hjertet, se berørte ud og sige : "Idag føler vi os som ét folk, idag er vi alle svenske".Og så vil de ellers fortsætte med at hade hinanden i et atomiseret samfund.
Det nationale er fortrængt fra almenheden til en ti tyve tusindende demokratiske analfabeter, der kalder sig nationalsocialister, lukket inde på et asyl for vanvittige.
Hvad er en borgelig minus nationalstat? Det er en liberalist,der tror at alt i verden står og falder med hvor stor eller lille staten er økonomisk. Og dem kan man fodre svin med i Sverige. Det er de typiske Moderater og Folkpartister. Verdensborgerne, hvis højeste loyaliteter deler sig mellem FN og deres bank. Forbrugere at internationale serviceydelser.

Det nationale sindelag
er forkrøblet til det rene ingenting i Sverige. Ikke mindst på grund af over 200 års fred. På sin vis kan man sige, at al den fred har gjort enhver beslutfattare til Radikal ( det danske parti for lidt bedre uddannede pædagoger). Helt paradoksalt fører påfører al denne fred nu Sverige uro, ulykke og tragedie.

"I Jyllands-Postens kronik minder konferensstuderende Adam Wagner om, at det i disse dage er 60 år siden, Danmark fik tilbudt at få Sydslesvig tilbage, men der blev takket nej, fordi de Radikale sad i regering:
»At et land således helt uden ydre pres afslår en generhvervelse af et tabt landområde er vistnok enestående i verdenshistorien. For Det Radikale Venstre vil det nok stå som et bevis for Danmarks høje kulturelle stade, mens det for det nationalt tænkende Danmark var et afgørende nederlag«.
Wagner har helt ret. Beslutningen var enestående i verdenshistorien, men det er Det Radikale Venstre jo også. Heri har intet ændret sig. Nu er partiets store vision som bekendt, at vi skal se at slippe af med det danske sprog, fordi det hæmmer globaliseringen og diskriminerer indvandrere.
I dag som til alle tider kæmper folk over hele verden for at bevare deres sprog, og af de cirka 5.000 sprog, der findes, er dansk endda et af de 100 største, men ikke stort nok til de Radikale, der vel grundlæggende betragter det som en beklagelig historisk fejludvikling og på kant med menneskerettighederne, at Danmark overhovedet findes. I deres nu hundredårige kamp for at få Danmark til at føre en så selvudslettende politik som muligt er der imidlertid en enkelt detalje, de Radikale synes at have overset: hvis Danmark ikke fandtes, ville de Radikale heller ikke findes, for ingen anden nation ville have humor nok til at tage dem alvorligt."
Claes Kastholm, Groft Sagt , Berlingske

Hege Storhaug, Norges hæderskvinde

der er, og har været (Eva Bergquist) tilsvarende svenske, men de blev selvsagt ikke interviewet i aviserne:

Storhaug mener det er sosialdemokratiske politikere som har hovedskylden for den vanskelige situasjonen i Europa.
- Sosialdemokratene er hovedansvarlige for det multikulturelle prosjektet som på sikt vil oppløse demokratiet som vi kjenner det i dag.
Det var de som satte dette i gang på 70-tallet. De bærer det største ansvaret for de uverdige forholdene en voksende gruppe kvinner, ungdommer og barn med muslimsk bakgrunn lever under.
Hun mener henting av nye ektefeller i opprinnelseslandet blandt ikkevestlige må stoppes optimalt.
- Jeg ønsker meg tiltak som handler om å optimalt begrense hentingen av nye ektefeller, at vi følger i Danmarks fotspor, for det er den kontinuerlige hentingen av nye ektefeller som har knekt integrasjonen i Europa. Vi får aldri til reell integrering uten at dette løses, mener Storhaug.
Islamismen vil oppløse demokratiet i Europa

Sveriges udlændingedebat ligger i dvale

ingen kan fortænke politikerne i, at de ikke vil tage en tabt debat, men man skal lægge mærke til at medierne lader dem slippe afsted med det.

På gaden efterlyser folk en åben debat om indvandring uden frygt for at blive kaldt racist, men op til valget er partierne fælles om at nedtone emnet, og fraværet kan også være udtryk for en officiel enighed om at værne om og udbygge et multietnisk Sverige.
Af Sten JensenSKÅNE:Berlingske Tidende 13. september 2006

Der findes ikke noget »dem og os«. Der findes »Os«, og det uanset om man hedder Göran Persson – er statsminister og sosse – eller er statsminister in spe og leder af Moderaterna eller Folkpartiet. For skønt de borgerlige næppe kunne finde på at tage det ærkesocialdemokrati-ske begreb »folkhemmet« i deres mund, er det imidlertid også den officielle opfattelse på den side i Riksdagen – at Sverige har plads til alle, og at de videst muligt skal bidrage til samfundskagen.
Det er den korte forklaring på, at selv den mest ophedede Riksdagsvalgkamp på den anden side af Sundet ikke samtidig udvikler sig til en udlændinge- og integrationsdebat. Den kun lidt længere forklaring er, at de etablerede partier er enige om, at indvandring og multi-etnicitet er et gode for Sverige.
I et Europa hvor landene i stigende grad lukker døre, har svenskerne i stedet valgt at lade landets grænser stå åbne for folk på flugt og desuden føre en i danske øjne særdeles lempelig udlændingepolitik.
Som en direkte konsekvens af »den åbne dørs politik« er svenskerne også blevet vidner til, at flere end 3.300 asylansøgere har krydset grænsen alene i august – flygtninge, der hovedsagelig kommer fra Irak.Antallet er lige så stort som under krigen i Bosnien og vil efter de seneste beregninger betyde, at Sverige ved årets udgang har taget imod 35.000 asylansøgere i stedet for de 29.000, som regeringen havde regnet med.
Flygtningestrømmen til Sverige er med andre ord øget med mere end 50 pct. i forhold til i fjor. Flertallet kommer fra Irak, Balkan og tidligere sovjetrepublikker.
Mangel på debat
Men end ikke denne menneskestrøm har formået at sætte udlændingespørgsmålene på agendaen i den igangværende valgkamp. Der har ganske vist været tilløb, men lysten til at deltage i en diskussion hvor »udlændingekortet« – som en svensk avis har kaldt det – bliver spillet, er mindre end lille.
Så forsigtigt omgås de fleste svenske politikere udlændingespørgsmålet, at et forslag fra Folkpartiet om at kræve en sprogtest af udlændinge, før de opnår statsborgerskab, skyndsomst blev puttet ned i et undersøgelsesudvalg, da de fire partier i den borgerlige alliance skulle fremlægge et fælles valgprogram.
Politikernes ulyst afholder selvfølgelig ikke de svenske Svensson’er og Hultén’er fra at diskutere og danne sig egne meninger om spørgsmålet. De tre snedkere Bosse Warnm, Frederik Carstsson og Bo Kvamt havde ikke noget imod at udtale sig til Berlingske Tidende, da de forleden var færdige med at lytte til statsminister Göran Perssons valgtale på en forblæst havnekaj i Landskrona:
»Integrationen burde være langt fremme på dagsordenen i valgkampen, men ingen vover det af frygt for at blive kaldt racist.«»Pensionisterne får mindre udbetalt end de udlændinge, der kommer hertil. Der burde være krav om, at de kan forsørge sig selv og deres familie.«»Kravet om en sprogtest er rigtigt og vigtigt.«
Eller tag vennerne Stefan Bengtsson, Tommy Gustafsson og Bengt-Ingvar Banche, der stod over for Konsul Olssons Plads, da Göran Perssons valgmaskine gjorde holdt i Helsingborg:»Der er store integrationsproblemer i Helsingborg og Malmø. Men det taler landspolitikerne ikke om.«»Vi trænger til en åben debat.«
»Danmark er meget længere fremme.«
Politisk afvisning
Tobias Billström hører til Riksdagens unge medlemmer og er valgt for Moderaterna med ansvar for asyl- og integrationsspørgsmål. Han har netop hørt alliancens partiformænd tale på Stortorget i Malmø – også her uden blot at strejfe udlændingespørgsmålet.Og han forklarer, at partierne naturligvis har holdninger til problemerne på området. For der er problemer. Arbejdsløsheden blandt indvandrere for bare at nævne ét.
Partierne prøver at indarbejde løsninger i deres politik og komme ud over rampen med dem i Riksdagen, men Tobias Billström forklarer også, hvor vanskeligt det kan være:
»Sverige er det eneste land, der ikke stiller forsørgelseskrav i sager om familiesammenføring. Det er svært acceptabelt, men da vi stillede forslag i Riksdagen om forsørgelseskrav sidste år, blev det nedstemt af Socialdemokraterna,« siger han.
Og som folkevalgt har han for længst erkendt, at det er medierne, der fører det store eller lille ord. For der blev da dengang skrevet og talt om forsørgelseskravet. Men det er ikke taget op i valgkampen. Heller ikke af pressen.»Sagen dør bare,« som han siger.
Til gengæld prøver et udlændingekritisk parti med beskedent held at fiske i rørte vande. På det kommunale folkestyreniveau dog med en vis opbakning.Men på Riksdagsniveau? Der holder de sig langt under spærregrænsen.
Endnu.

Her følger tre interviews med Perssons, Leijonborgs og Reinfeldts politikerlyrik. De er alle i forblommede vendinger enige om at fortsætte med at forære landet væk...............uden at det sættes til folkelig debat. Får de lov at fortsætte?
Sverigedemokraterne ser ud til muligvis at komme i Riksdagen. På kommunalt plan har de f.esk. over 13 % af stemmerne i Blekinge. Ikke at jeg tror det kommer til at betyde noget. Tidspunktet for en præventiv debat, er passeret for mange, mange år siden.
De svenske politikeres ageren, kan rummes i disse ord:

"So klammert sich der Schiffer endlich noch
Am Felsen fest, an dem er scheitern sollte"
(Goethe,Tasso)