Better safe than sorry
Måske Machiavelli alligevel ville have set i nåde til lidt over halvdelen af de danske vælgere. De 43 % må antages at være udenfor pædagogisk rækkevidde. De ser først betonpillen når de er kollideret frontalt med den.( tegningen fra Sverige, findes i virkeligheden ikke længere. Den er bare et fata morgana, præ Leila Freiwalds.)
57% af danskerne forventer en ny Muhammed-krise
Det sker inden for de nærmeste år. Det viser en ny meningsmåling, som analyseinstituttet Zapera har gennemført for Ugebrevet. Frygten for en ny krise understreges af et dramatisk dyk i antallet af danskere, der mener, at islam og demokrati kan forenes. På få måneder er det faldet fra lidt over halvdelen af befolkningen til nu 34 pct.
Samtidig er det kun et mindretal af danskerne, der i kølvandet på Muhammed-krisen har øget deres interesse for Mellemøsten eller fået større forståelse for herboende muslimer. Til gengæld mener et stort flertal af danskerne, at der er behov for en langt stærkere integrationsindsats herhjemme. Mellemøsteksperten Jakob Feldt fra Syddansk Universitet mener, at undersøgelsen tegner billedet af et folk, der vil få det utroligt svært i en verden med større forskellighed. Og formanden for Demokratiske Muslimer i Danmark, den radikale politiker Naser Khader, betegner udviklingen som dybt beklagelig.
Som led i bestræbelserne på at undgå et globalt opgør om værdier samles 80 internationale nøglepersoner fra mere end 20 lande i København denne uge, dels for at drøfte konkrete løsninger, dels for at starte en dialogproces, der over det kommende år vil involvere kulturmiljøer og politiske centre i store dele af verden. Denne kulturernes Galathea-ekspedition er en fortsættelse af initiativet Co-Existence of Civilizations, som Mandag Morgen lancerede i februar måned.
57% af danskerne forventer en ny Muhammed-krise
Dunkle politiske kræfter
så er det langt at foretrække at messe "tryghed og retfærdighed, retfærdighed og tryghed". Til hver en tid. Herregud, de er jo bare ved at ødelægge landet. Hellere det end dunkle kræfter. Den svenske underbevidsthed må være uhyre skræmmende. Den der kan sige "tryghed" flest gange uden at grine, har vundet valget. Hvad sagde ikke Machiavelli: »Pøblen lader sig bestikke af skinnet og udfaldet, og der er ikke andet i verden end pøblen...«
"Polisens bild av gängkriminaliteten ser ut så här :
Gängen är löst sammansatta och går in i varandra. Kärnan är omkring 50 tungt kriminellt belastade ungdomar. I en yttre krets finns 100 barn och ungdomar i riskzonen för att begå brott.
Nio av tio gängmedlemmar har invandrarbakgrund och gängen svarar för 75 procent av alla ungdomsbrott i Landskrona.
Polisiärt sett är inte utmaningen övermänsklig under förutsättning att man får resurser. Det handlar här inte om brottslighet i elitklass. Den sociala utmaningen är betydligt svårare.
Det har gått långt, pratats mycket av statsråd och kommunpolitiker och väntats länge i Landskrona. Möjligen för länge för att hindra dunkla politiska krafter att exploatera det missnöje som nu finns i kommunen för att situationen inte snabbt kunnat hanteras."
En dyster lägesrapport
Ungdomsgäng fortsätter sprida skräck
Tryggheten en ödesfråga för Landskrona
Henryk M. Broder: En klassisk urostifter
Berlingske Tidende, af Bent Blüdnikow
Henryk M. Broder er uden hæmninger, når han i sin kommentar i Der Spiegel svinger pisken over den tyske nation. Han er skarp, satirisk og stejl i sit forsvar for europæiske frihedstraditioner. [..]
Du skrev i Der Spiegel om kultursamtalerne med radikale muslimer »Dialog? Nein Danke«. Ønsker du ingen dialog?
»Vi kan have dialog med dem, som vi har en fælles værdigrundlag med, men vi har overhovedet ikke fælles værdier med mennesker, der åbent siger, at de elsker døden mere end livet. Med den slags fundamentalister er der to muligheder: Vi kan prøve at dræbe dem eller vi kan overgive os i håbet om, at de vil skåne os. Det samme humbug om dialog foregik under kommunisttiden, da de vestlige intellektuelle faldt for det nummer og lod de undertrykte i kommunistiske lande rådne op.«
Men taler du om de få terrorister, om de lidt flere fundamentalister eller om hele nationer?
»Jeg taler om fanatikerne. Selvfølgelig er der fornuftige muslimer, og jeg har selv dialog med dem, men problemet er, at de er få og isolerede i deres eget miljø. Så længe nogle mener, at livet er mere nødvendigt end døden, så er dialog mulig.«
Er gruppen af folk, der foretrækker døden, voksende?
»Jeg ved det ikke, men hvad jeg ved er, at disse mennesker bliver stærkere og stærkere. Som jøde og tysker har jeg kritiseret, diskuteret og lavet grin med hvem som helst. Med jøder og med tyskere. Men den sociale struktur hos muslimer gør, at det kun undtagelsesvis er muligt for muslimer at bryde fri og give udtryk for anderledes meninger.«
Der er dog muslimer, der træder frem?
»Ja, der er modige, demokratiske muslimer, som hylder ytringsfriheden. Og dem har jeg meget mere tilfælles med end den mumlende medløbende liberale-venstreorienterede opinion, der hævder, at det er vores ansvar, at dialogen med muslimerne leder til et positivt resultat.«
Over hele Europa diskuteres islamismens pres på Europa. I England har journalisten Melanie Philips vakt opsigt med sin bog »Londistan«, hvor hun siger, at England allerede har tabt kampen om de muslimske sjæle. Og i Danmark udkommer i denne uge Ralf Pittelkow og Karen Jespersens nye bog »Islamister og naivister« om kampen om Europas sjæl.
Du har skrevet, at Europa allerede har kapituleret i konfrontationen med islamismen?
»Ja, vendepunktet indfandt sig kort tid efter 11. september-terroren i 2001. Jeg blev klar over, at kampen var tabt, da et fælles kor i Tyskland hurtigt hylede: Hvad har vi gjort mod dem, siden de hader os så meget? Dernæst spurgte man: Hvad vi kan gøre for at ændre vor adfærd, så de ikke hader os så meget? Denne tummelumske selvpinende offentlige debat afslørede, at man ikke havde forstået islamisternes budskab. De hader os ikke for, hvad vi har gjort dem, men fordi vi er her.«
Var det ikke blot normal selvkritisk debat?
»Nej, den havde selvhadet og frygten i sig. Så i det øjeblik den vestlige opinion ikke stod fast, men spekulerede på, hvordan vi kunne ændre vore egne værdier og vores optræden, startede kapitulationen. Og de forstod budskabet, og siden har de presset os.«
På hvilken måde?
»Vi bliver presset hele tiden, og den danske Muhammed-sag var blot et eksempel på denne pression. Det var en slags generalprøve. Det var jo fuldstændig uskyldige satiretegninger, som vi gennem århundreder har set en masse af. Sagen var uden betydning, men den blev benyttet for at afprøve os, og resultatet var til deres tilfredshed.«
Hvordan?
»Fordi Vesten vaklede og var fuld af undskyldninger og bortforklaringer. I det øjeblik der blev stillet krav om indskrænkning af ytringsfriheden, skulle samtlige forbandede vestlige aviser have trykt de tegninger. Som et tegn på solidaritet med Jyllands-Posten og som et signal til den muslimske verden om, at vi har frihed til at trykke den slags. De fleste aviser trykte ikke tegningerne, og de fleste ledere var fulde af bortforklaringer og halve undskyldninger. Det var en kapitulation.«
Og det stopper ikke der?
»Nej, selvfølgelig ikke.«
Israels skæbne ligger Henryk M. Broder på sinde. Han frygter, at Europa ikke er en sikker allieret i kampen for overlevelse. I det spørgsmål ligger han på linie med førende jødiske intellektuelle som f.eks. de ungarske forfattere György Konrad og Imre Kertesz. De har begge sagt, at Europa svigter Israel. Ketesz har for nylig sagt til Neue Zürcher Zeitung, at der har udviklet sig en ny type europæisk antisemitisme i form af en dæmonisering af Israel, og at for europæerne, så tjener terroren mod Israel hovedsagelig som en afledning fra den fascistiske trussel mod Europa, som udgøres af den politiske islam. Europa skriger på en palæstinensisk stat og påstår, siger Kertesz, at med den vil terroren ophøre, mens virkeligheden er, at terroren og kravet om Israels ødelæggelse vil eksistere, uanset om der kommer en palæstinensisk stat eller ej. Er Broder enig med Konrad og Kertesz?
»Ja, jeg er fuldstændig enig. Og Konrad, den kloge rad, sagde lige netop det, som jeg ikke turde sige i 20 år, nemlig at et nyt Holocaust er i sigte. Rushdie siger det samme i dette nummer af Spiegel: Lad os ikke blive narret af hetzen mod Israel. Vores opgør med islamismen har intet med Israel at gøre, og uanset hvad Israel måtte gøre, vil islamisterne alligevel stræbe os efter livet.«
Er det hele Europa, der ligger under for disse forestillinger, eller findes problemet specielt i pressen?
»Jeg tror ikke, det har noget med pressen at gøre. Man kan ikke adskille samfundet fra dets medier. Medierne afspejler offentligheden og omvendt. Problemet for de fleste europæiske lande er, at de har et problem med jøderne. Det er den evige skyldfølelse, der plager dem. Dybt nede i deres hjerter håber europæerne, at araberne fuldfører det job, som nazisterne ikke fuldendte.«
Det er en radikal anklage?
»Ja, men folk som André Glucksmann og G. Konrad siger nu det samme. Hvad er denne evige søgen efter at dæmonisere og delegitimere Israel i europæiske medier og offentlighed andet end at bevise, at denne lille statsenhed ikke har ret til at eksistere?«
Henryk Broder com
Monarkist, naturligvis
naturligvis støtter man symbolet på nationalstaten, der ikke skal gøres suspekt fordi internationalister vil stemple den som chauvinisme.Nationalstaten er den største byggesten vi kender, alt det andet, EU og FN ligger i ønsketænkningens verden.
Jeg morer mig dagligt over den anti monarkisme der findes i den svenske medie elite. Men ikke hos befolkningen. Derfor har Sosserna heller ikke afskaffet kongehuset, selvom det har været på programmet siden 1932, og selvom der faktisk er flertal for det i Riksdagen. Der er åbenbart grænser for hvor meget de vil regere på tværs af virkeligheden. Ønsker vi os en Chirac eller Persson ?
Berlingske Tidende 4. september
Kronprinsessen i Vollsmose
Også kongehuset går ind for integration af vores etniske medborgere. Det viste kronprinsessen ved sit besøg i Vollsmose. Det var glædeligt at se, hvor godt kronprinsessen blev modtaget. Kvinder for Frihed håber, at Mary bliver en god rollemodel for alle vore etniske søstre.
Det er dog dybt bekymrende og et stort nederlag for integrationsarbejdet og kvindefrigørelsen, at kronprinsessen blev manipuleret ind i et massivt kvindeundertrykkende budskab. Det var et misbrug af kronprinsessen, som nok uforvarende er blevet brugt i et religiøst politisk spil.
Tørklædet signalerer undertrykkelse og kvindens underdanighed i forhold til manden, ligesom det også har ganske alvorlige sundhedsskadelige konsekvenser. Derfor var det sørgeligt og usædvanligt, at kongehuset blev brugt på denne manipulerende måde til at blåstemple tørklædefængslet.Kronprinsesse Mary er en rollemodel for den moderne frigjorte kvinde – det bør hun i stedet blive ved med at være!
Går man ind for kvinders frihed, for demokrati og ligeberettigelse, så skal man ikke medvirke til at promovere tørklædet, som står for et stærkt symbol på sharialoven, på kvindeundertrykkelse og tvang.
Karen West, Jette Plesner Dali, Nanna Bodé og Lene Kattrup,
Kvinder for Frihed
Forbrydelse eller dumhed ?
En offensiv monokultur. To ledere :
som det er værd at sammenholde. Dagens Nyheter er stadig på det moraliserende kravlestadium, hvor det er suspekt som svensk at kræve retten til eget land (noget som er en selvfølge når det drejer sig om f.eks. palestinensere og kurdere og andre eksotiske folk.) En protestantisk nordeuropæer har ikke lov at hævde retten til eget land, "eliten " skal ha lov at forære det væk i tykke lunser, for at aftage mislykkede staters fødselsoverskud.
DN opererer med "1 mio. udenlandskfødte", men ikke med 2 mio. "med indvandrerbaggrund". For at skjule for læserne hvad de har advokeret ?
Ligegyldigt hvad, det er "fascistisk" at opponere imod det. Mine forældres generation, der var unge under okkupationen, ville have kaldt DN for landssvigere. Det kalder jeg dem også gerne. Anstiftere af ulykke og tragedie.
Jeg er klar over at et sådant begreb ikke er på mode, men det vigtige er ikke om det er modænt eller ej, kun om det opleves som virkelighed. Hvis det er menneskers virkelighed , er det en politisk faktor, man gør klogt i ikke at ignorere.
Det rigtige problem opstår først, når flertallet af befolkningen begynder at se "eliten" som landssvigere, og gør oprør imod det, længe for sent.
Så har vi den kroniske hovedpine, den der ikke vil være nogen kur for. Den som er opstået, fordi politikere og aviser intet fremsyn havde, og så bort fra det irrationelle og tabuiserede : følelsen af retten til eget land. Den som opstår, fordi svenske aviser ikke har tilladt fri, åben samfundsdebat. Den opslemmede nationalisme vil møde den indvandrede mentalitet, og det blir´næppe kønt. Det er det allerede idag ikke.
Man kan selfølgelig også som DN håbe på, at svenskerne er anderledes end alle andre, helt villige til at lade sig kolonisere, bedøvede at 200 års fred. Men det er et spinkelt håb, der ikke har meget for sig. Først Erik Meir Carlsen:
Men i det 21. århundrede tog internationale folkevandringer til, og en ny skare af fremmede tog til de velhavende europæiske samfund, først og fremmest ud fra et fuldt forståeligt ønske om at bedre de økonomiske vilkår for sig selv og efterkommerne.
I Danmark har vi oplevet, at holdningen til den nye masse-indvandring splittede befolkningen og den politiske elite. Politikerne og ledende debattører var længe sammensvejset i en naiv, idealistisk holdning til indvandringen.
Bevæget af idealer fra kampen mod nazismen under Anden Verdenskrig afviste eliten i årtier at se de reelle problemer i kultursammenstødet i øjnene. Naivt talte politikerne, som om det var muligt at åbne grænserne for alle værdigt trængende.
En kritisk holdning til antallet af indvandrere var længe et ekstremt standpunkt på Christiansborg. Dansk Folkeparti førte an i en forandring. [...]
Karen og Ralf kalder til kamp mod islamisterne. Og islamisternes argumenter skal da imødegås, holdninger skal brydes, debat skal gnistre.
Men polariseret kamp kan meget vel gøre det for nemt at rekruttere voldsmænd og terrorister blandt en islamistisk subkultur under belejring.
For et stærkt demokrati som det danske er den bedste chance, at vi tør åbne os for netop den direkte, kontante debat om dybe uoverensstemmelser - samtidig med at vi isolerer ethvert tilløb til voldelighed eller terrorisme.
En offensiv monokultur med en ubegrænset respekt for og tillid til den åbne debat.
Leder En offensiv monokultur
Dagens Nyheter
som beder til at svenskere adskiller sig fra alle andre.
I decennier har det siats om genombrott för ett främlingsfientligt parti i Sverige. Men fakta pekar åt ett annat håll. Ett läge som måste utnyttjas. [...]
Men det finns också en motsatt fara, en pessimistisk ödestro: det måste hända här. Så låter det stundtals i den svenska integrationsdebatten. I närmare trettio år har det siats om uppkomsten av ett högerpopulistiskt, främlingsfientligt parti med en mer betydande del av väljarkåren bakom sig.
Det är knappast en orimlig tanke. Skulle Sverige vara så radikalt annorlunda än till exempel Danmark, Holland och Frankrike?
Men fakta pekar - än så länge - i en helt annan riktning. År 2004 var över en miljon av Sveriges invånare födda utomlands och av dessa hade i sin tur omkring 75 procent sitt ursprung i ett icke-nordiskt land.
DN Leder
Forbrydelse eller dumhed ? Nic. Blædel
57% af danskerne forventer en ny Muhammed-krise
Det sker inden for de nærmeste år. Det viser en ny meningsmåling, som analyseinstituttet Zapera har gennemført for Ugebrevet. Frygten for en ny krise understreges af et dramatisk dyk i antallet af danskere, der mener, at islam og demokrati kan forenes. På få måneder er det faldet fra lidt over halvdelen af befolkningen til nu 34 pct.
Samtidig er det kun et mindretal af danskerne, der i kølvandet på Muhammed-krisen har øget deres interesse for Mellemøsten eller fået større forståelse for herboende muslimer. Til gengæld mener et stort flertal af danskerne, at der er behov for en langt stærkere integrationsindsats herhjemme. Mellemøsteksperten Jakob Feldt fra Syddansk Universitet mener, at undersøgelsen tegner billedet af et folk, der vil få det utroligt svært i en verden med større forskellighed. Og formanden for Demokratiske Muslimer i Danmark, den radikale politiker Naser Khader, betegner udviklingen som dybt beklagelig.
Som led i bestræbelserne på at undgå et globalt opgør om værdier samles 80 internationale nøglepersoner fra mere end 20 lande i København denne uge, dels for at drøfte konkrete løsninger, dels for at starte en dialogproces, der over det kommende år vil involvere kulturmiljøer og politiske centre i store dele af verden. Denne kulturernes Galathea-ekspedition er en fortsættelse af initiativet Co-Existence of Civilizations, som Mandag Morgen lancerede i februar måned.
57% af danskerne forventer en ny Muhammed-krise
Dunkle politiske kræfter
så er det langt at foretrække at messe "tryghed og retfærdighed, retfærdighed og tryghed". Til hver en tid. Herregud, de er jo bare ved at ødelægge landet. Hellere det end dunkle kræfter. Den svenske underbevidsthed må være uhyre skræmmende. Den der kan sige "tryghed" flest gange uden at grine, har vundet valget. Hvad sagde ikke Machiavelli: »Pøblen lader sig bestikke af skinnet og udfaldet, og der er ikke andet i verden end pøblen...«
"Polisens bild av gängkriminaliteten ser ut så här :
Gängen är löst sammansatta och går in i varandra. Kärnan är omkring 50 tungt kriminellt belastade ungdomar. I en yttre krets finns 100 barn och ungdomar i riskzonen för att begå brott.
Nio av tio gängmedlemmar har invandrarbakgrund och gängen svarar för 75 procent av alla ungdomsbrott i Landskrona.
Polisiärt sett är inte utmaningen övermänsklig under förutsättning att man får resurser. Det handlar här inte om brottslighet i elitklass. Den sociala utmaningen är betydligt svårare.
Det har gått långt, pratats mycket av statsråd och kommunpolitiker och väntats länge i Landskrona. Möjligen för länge för att hindra dunkla politiska krafter att exploatera det missnöje som nu finns i kommunen för att situationen inte snabbt kunnat hanteras."
En dyster lägesrapport
Ungdomsgäng fortsätter sprida skräck
Tryggheten en ödesfråga för Landskrona
Henryk M. Broder: En klassisk urostifter
Berlingske Tidende, af Bent Blüdnikow
Henryk M. Broder er uden hæmninger, når han i sin kommentar i Der Spiegel svinger pisken over den tyske nation. Han er skarp, satirisk og stejl i sit forsvar for europæiske frihedstraditioner. [..]
Du skrev i Der Spiegel om kultursamtalerne med radikale muslimer »Dialog? Nein Danke«. Ønsker du ingen dialog?
»Vi kan have dialog med dem, som vi har en fælles værdigrundlag med, men vi har overhovedet ikke fælles værdier med mennesker, der åbent siger, at de elsker døden mere end livet. Med den slags fundamentalister er der to muligheder: Vi kan prøve at dræbe dem eller vi kan overgive os i håbet om, at de vil skåne os. Det samme humbug om dialog foregik under kommunisttiden, da de vestlige intellektuelle faldt for det nummer og lod de undertrykte i kommunistiske lande rådne op.«
Men taler du om de få terrorister, om de lidt flere fundamentalister eller om hele nationer?
»Jeg taler om fanatikerne. Selvfølgelig er der fornuftige muslimer, og jeg har selv dialog med dem, men problemet er, at de er få og isolerede i deres eget miljø. Så længe nogle mener, at livet er mere nødvendigt end døden, så er dialog mulig.«
Er gruppen af folk, der foretrækker døden, voksende?
»Jeg ved det ikke, men hvad jeg ved er, at disse mennesker bliver stærkere og stærkere. Som jøde og tysker har jeg kritiseret, diskuteret og lavet grin med hvem som helst. Med jøder og med tyskere. Men den sociale struktur hos muslimer gør, at det kun undtagelsesvis er muligt for muslimer at bryde fri og give udtryk for anderledes meninger.«
Der er dog muslimer, der træder frem?
»Ja, der er modige, demokratiske muslimer, som hylder ytringsfriheden. Og dem har jeg meget mere tilfælles med end den mumlende medløbende liberale-venstreorienterede opinion, der hævder, at det er vores ansvar, at dialogen med muslimerne leder til et positivt resultat.«
Over hele Europa diskuteres islamismens pres på Europa. I England har journalisten Melanie Philips vakt opsigt med sin bog »Londistan«, hvor hun siger, at England allerede har tabt kampen om de muslimske sjæle. Og i Danmark udkommer i denne uge Ralf Pittelkow og Karen Jespersens nye bog »Islamister og naivister« om kampen om Europas sjæl.
Du har skrevet, at Europa allerede har kapituleret i konfrontationen med islamismen?
»Ja, vendepunktet indfandt sig kort tid efter 11. september-terroren i 2001. Jeg blev klar over, at kampen var tabt, da et fælles kor i Tyskland hurtigt hylede: Hvad har vi gjort mod dem, siden de hader os så meget? Dernæst spurgte man: Hvad vi kan gøre for at ændre vor adfærd, så de ikke hader os så meget? Denne tummelumske selvpinende offentlige debat afslørede, at man ikke havde forstået islamisternes budskab. De hader os ikke for, hvad vi har gjort dem, men fordi vi er her.«
Var det ikke blot normal selvkritisk debat?
»Nej, den havde selvhadet og frygten i sig. Så i det øjeblik den vestlige opinion ikke stod fast, men spekulerede på, hvordan vi kunne ændre vore egne værdier og vores optræden, startede kapitulationen. Og de forstod budskabet, og siden har de presset os.«
På hvilken måde?
»Vi bliver presset hele tiden, og den danske Muhammed-sag var blot et eksempel på denne pression. Det var en slags generalprøve. Det var jo fuldstændig uskyldige satiretegninger, som vi gennem århundreder har set en masse af. Sagen var uden betydning, men den blev benyttet for at afprøve os, og resultatet var til deres tilfredshed.«
Hvordan?
»Fordi Vesten vaklede og var fuld af undskyldninger og bortforklaringer. I det øjeblik der blev stillet krav om indskrænkning af ytringsfriheden, skulle samtlige forbandede vestlige aviser have trykt de tegninger. Som et tegn på solidaritet med Jyllands-Posten og som et signal til den muslimske verden om, at vi har frihed til at trykke den slags. De fleste aviser trykte ikke tegningerne, og de fleste ledere var fulde af bortforklaringer og halve undskyldninger. Det var en kapitulation.«
Og det stopper ikke der?
»Nej, selvfølgelig ikke.«
Israels skæbne ligger Henryk M. Broder på sinde. Han frygter, at Europa ikke er en sikker allieret i kampen for overlevelse. I det spørgsmål ligger han på linie med førende jødiske intellektuelle som f.eks. de ungarske forfattere György Konrad og Imre Kertesz. De har begge sagt, at Europa svigter Israel. Ketesz har for nylig sagt til Neue Zürcher Zeitung, at der har udviklet sig en ny type europæisk antisemitisme i form af en dæmonisering af Israel, og at for europæerne, så tjener terroren mod Israel hovedsagelig som en afledning fra den fascistiske trussel mod Europa, som udgøres af den politiske islam. Europa skriger på en palæstinensisk stat og påstår, siger Kertesz, at med den vil terroren ophøre, mens virkeligheden er, at terroren og kravet om Israels ødelæggelse vil eksistere, uanset om der kommer en palæstinensisk stat eller ej. Er Broder enig med Konrad og Kertesz?
»Ja, jeg er fuldstændig enig. Og Konrad, den kloge rad, sagde lige netop det, som jeg ikke turde sige i 20 år, nemlig at et nyt Holocaust er i sigte. Rushdie siger det samme i dette nummer af Spiegel: Lad os ikke blive narret af hetzen mod Israel. Vores opgør med islamismen har intet med Israel at gøre, og uanset hvad Israel måtte gøre, vil islamisterne alligevel stræbe os efter livet.«
Er det hele Europa, der ligger under for disse forestillinger, eller findes problemet specielt i pressen?
»Jeg tror ikke, det har noget med pressen at gøre. Man kan ikke adskille samfundet fra dets medier. Medierne afspejler offentligheden og omvendt. Problemet for de fleste europæiske lande er, at de har et problem med jøderne. Det er den evige skyldfølelse, der plager dem. Dybt nede i deres hjerter håber europæerne, at araberne fuldfører det job, som nazisterne ikke fuldendte.«
Det er en radikal anklage?
»Ja, men folk som André Glucksmann og G. Konrad siger nu det samme. Hvad er denne evige søgen efter at dæmonisere og delegitimere Israel i europæiske medier og offentlighed andet end at bevise, at denne lille statsenhed ikke har ret til at eksistere?«
Henryk Broder com
Monarkist, naturligvis
naturligvis støtter man symbolet på nationalstaten, der ikke skal gøres suspekt fordi internationalister vil stemple den som chauvinisme.Nationalstaten er den største byggesten vi kender, alt det andet, EU og FN ligger i ønsketænkningens verden.Jeg morer mig dagligt over den anti monarkisme der findes i den svenske medie elite. Men ikke hos befolkningen. Derfor har Sosserna heller ikke afskaffet kongehuset, selvom det har været på programmet siden 1932, og selvom der faktisk er flertal for det i Riksdagen. Der er åbenbart grænser for hvor meget de vil regere på tværs af virkeligheden. Ønsker vi os en Chirac eller Persson ?
Berlingske Tidende 4. september
Kronprinsessen i Vollsmose
Også kongehuset går ind for integration af vores etniske medborgere. Det viste kronprinsessen ved sit besøg i Vollsmose. Det var glædeligt at se, hvor godt kronprinsessen blev modtaget. Kvinder for Frihed håber, at Mary bliver en god rollemodel for alle vore etniske søstre.
Det er dog dybt bekymrende og et stort nederlag for integrationsarbejdet og kvindefrigørelsen, at kronprinsessen blev manipuleret ind i et massivt kvindeundertrykkende budskab. Det var et misbrug af kronprinsessen, som nok uforvarende er blevet brugt i et religiøst politisk spil.
Tørklædet signalerer undertrykkelse og kvindens underdanighed i forhold til manden, ligesom det også har ganske alvorlige sundhedsskadelige konsekvenser. Derfor var det sørgeligt og usædvanligt, at kongehuset blev brugt på denne manipulerende måde til at blåstemple tørklædefængslet.Kronprinsesse Mary er en rollemodel for den moderne frigjorte kvinde – det bør hun i stedet blive ved med at være!
Går man ind for kvinders frihed, for demokrati og ligeberettigelse, så skal man ikke medvirke til at promovere tørklædet, som står for et stærkt symbol på sharialoven, på kvindeundertrykkelse og tvang.
Karen West, Jette Plesner Dali, Nanna Bodé og Lene Kattrup,
Kvinder for Frihed
Forbrydelse eller dumhed ?
En offensiv monokultur. To ledere :
som det er værd at sammenholde. Dagens Nyheter er stadig på det moraliserende kravlestadium, hvor det er suspekt som svensk at kræve retten til eget land (noget som er en selvfølge når det drejer sig om f.eks. palestinensere og kurdere og andre eksotiske folk.) En protestantisk nordeuropæer har ikke lov at hævde retten til eget land, "eliten " skal ha lov at forære det væk i tykke lunser, for at aftage mislykkede staters fødselsoverskud.
DN opererer med "1 mio. udenlandskfødte", men ikke med 2 mio. "med indvandrerbaggrund". For at skjule for læserne hvad de har advokeret ?
Ligegyldigt hvad, det er "fascistisk" at opponere imod det. Mine forældres generation, der var unge under okkupationen, ville have kaldt DN for landssvigere. Det kalder jeg dem også gerne. Anstiftere af ulykke og tragedie.
Jeg er klar over at et sådant begreb ikke er på mode, men det vigtige er ikke om det er modænt eller ej, kun om det opleves som virkelighed. Hvis det er menneskers virkelighed , er det en politisk faktor, man gør klogt i ikke at ignorere.
Det rigtige problem opstår først, når flertallet af befolkningen begynder at se "eliten" som landssvigere, og gør oprør imod det, længe for sent.
Så har vi den kroniske hovedpine, den der ikke vil være nogen kur for. Den som er opstået, fordi politikere og aviser intet fremsyn havde, og så bort fra det irrationelle og tabuiserede : følelsen af retten til eget land. Den som opstår, fordi svenske aviser ikke har tilladt fri, åben samfundsdebat. Den opslemmede nationalisme vil møde den indvandrede mentalitet, og det blir´næppe kønt. Det er det allerede idag ikke.
Man kan selfølgelig også som DN håbe på, at svenskerne er anderledes end alle andre, helt villige til at lade sig kolonisere, bedøvede at 200 års fred. Men det er et spinkelt håb, der ikke har meget for sig. Først Erik Meir Carlsen:
Men i det 21. århundrede tog internationale folkevandringer til, og en ny skare af fremmede tog til de velhavende europæiske samfund, først og fremmest ud fra et fuldt forståeligt ønske om at bedre de økonomiske vilkår for sig selv og efterkommerne.
I Danmark har vi oplevet, at holdningen til den nye masse-indvandring splittede befolkningen og den politiske elite. Politikerne og ledende debattører var længe sammensvejset i en naiv, idealistisk holdning til indvandringen.
Bevæget af idealer fra kampen mod nazismen under Anden Verdenskrig afviste eliten i årtier at se de reelle problemer i kultursammenstødet i øjnene. Naivt talte politikerne, som om det var muligt at åbne grænserne for alle værdigt trængende.
En kritisk holdning til antallet af indvandrere var længe et ekstremt standpunkt på Christiansborg. Dansk Folkeparti førte an i en forandring. [...]
Karen og Ralf kalder til kamp mod islamisterne. Og islamisternes argumenter skal da imødegås, holdninger skal brydes, debat skal gnistre.
Men polariseret kamp kan meget vel gøre det for nemt at rekruttere voldsmænd og terrorister blandt en islamistisk subkultur under belejring.
For et stærkt demokrati som det danske er den bedste chance, at vi tør åbne os for netop den direkte, kontante debat om dybe uoverensstemmelser - samtidig med at vi isolerer ethvert tilløb til voldelighed eller terrorisme.
En offensiv monokultur med en ubegrænset respekt for og tillid til den åbne debat.
Leder En offensiv monokultur
Dagens Nyheter
som beder til at svenskere adskiller sig fra alle andre.
I decennier har det siats om genombrott för ett främlingsfientligt parti i Sverige. Men fakta pekar åt ett annat håll. Ett läge som måste utnyttjas. [...]
Men det finns också en motsatt fara, en pessimistisk ödestro: det måste hända här. Så låter det stundtals i den svenska integrationsdebatten. I närmare trettio år har det siats om uppkomsten av ett högerpopulistiskt, främlingsfientligt parti med en mer betydande del av väljarkåren bakom sig.
Det är knappast en orimlig tanke. Skulle Sverige vara så radikalt annorlunda än till exempel Danmark, Holland och Frankrike?
Men fakta pekar - än så länge - i en helt annan riktning. År 2004 var över en miljon av Sveriges invånare födda utomlands och av dessa hade i sin tur omkring 75 procent sitt ursprung i ett icke-nordiskt land.
DN Leder
Forbrydelse eller dumhed ? Nic. Blædel
posted by Steen at
mandag, september 04, 2006
<< Home