Bedre sent end aldrig

Claes Kasthoms tale i Synagogen i Krystalgade 24 august, min. 8: 40 sekunder. (Sidste minut mangler qua opbrugt memorycard).Absolut høreværdig.
Kort klip med Rune Engelbreht, der taler om Kåre Bluitgen der få måneder før havde siddet på samme plads og imponeret forsamlingen.
Og endelig Tøger Seidenfaden, 3 minutters klip om hvor onde vi er mod muslimerne. Særligt JP, Kjærsgaard og Anders Fogh.
kasn gengives med kilde © snaphanen

Trykkefrihed
er altid en god idé, men hvad med ytringsfrihed for dem som betaler gildet - læserne ? Ikke mindst gennem den halve milliard i pressestøtte. Svensk læseropinion er en dårlig vittighed. Den er ikke bare skrevet af et smalt udsnit af befolkningen, den er også langt mindre omfangsrig i avisen. Ikke noget med to tre siders læserbreve dér. Eller buschauffører, husmødre eller studerende der skriver kronikker. (annonce i Expressen)

Därför röstar s-väljare på sverigedemokraterna

Expressen lader en lidt besynderlig person - en frafalden Sverigedemokrat ( der er blevet smidt ud af yderligere et parti ) sværte sit gamle parti. Det er da også i orden. Må vi se SD svare i Expressen ? Næppe. (Expressen)


Seger! Seger! Seger!

udbryder SSU-forkvinden Anne Sjödin, en repræsentatant for den kommende herskende klasse, der for nylig i en kæmpebrandert gav en betjent en prøve på sin indflydelse og selvbevidsthed. En i særklasse dum og infantil SSU kortfilm (min 12:31) taler helt i samme ånd som Sjödin:

SSU har lagt ner mycket krut på en ny kortfilm inför valrörelsen.
Filmen, som visas på SSU.s hemsidas hemsida, driver med ett borgerligt Sverige. Landet delas in i ett blått och ett rött samhälle där den röde Romeo blir kär i den blå Julia. En kortversion har gått på landets SF-biografer och barnföräldrar har upprörts över scenen där Julia knivhugger sig själv i magen.Protester mot andra inslag i filmen har också kommit in. Bland annat anser en mamma att den påminner om gammal kommunistpropaganda från 1950-talet.SSU-filmen stoppas nu från barnrepertoaren på alla svenska biografer.
Barnföräldrarna rasar mot SSU:s bioreklam

"Utan bidrag stannar Sverige"
Ulf Nilson har set for mange valg og for mange politikere i sin tid. Det har jeg også. Overskriften skal tages bogstaveligt, for de sociale uroligheder sm mange frygter, vil først tage fart under en lavkonjunktur, når hundredetusindvis af indvandrede bidragsnydere ikke kan få, hvad de skal have:

"Det är fullt tänkbart att vi får en ny statsminister efter valet. Humle Persson byts ut mot Dumle Reinfeldt.Spekulationer om detta fyller media långt över gränsen till det outhärdliga, men bara en av de dussintals skribenter jag läst, PC Jersild i DN, har varit inne på den i sammanhanget viktigaste frågan. Nämligen:Spelar det någon roll?Mitt svar är: bara marginellt. (S)ystemet förändras på det stora hela inte. Den svenska ekvationen, som finslipats i 74 år, lyder på morgonen den 18 september fortfarande så här:
TRYGGHET + JÄMLIKHET + KONTROLL =STILLESTÅND + BEROENDE + NORMLÖSHET + FLUM [..]
- Därmed också bidragen, beroendet, den enorma byråkrati som byggts ut under årtionden - och fyllts med både jobb och luftjobb. Jag menar: psykologer, kuratorer, terapeuter, krisgrupper, energikonsulenter, fritidspedagoger, jämställdhetsombud, kultursekreterare och... nej, jag orkar inte fortsätta, utan kan bara konstatera att detta är vad som kallas Den Svenska Modellen och att vi alla - jag med, du med! - uppfostrats att se den som bäst i världen.
Ulf Nilson: Det spelar ingen roll vem som vinner
P.C. Jersild: Vilken regering vore bäst för landet?


"Derfor forlod jeg racisme-centret"

kronik af Af Mads Bryde Andersen, professor, dr. jur., København

For 70 mio EU kroner jonglerer Beate Winckler rundt med politiserende racismebeskyldninger, som hun hverken vil definere eller dokumentere. En dag er det vel ligefrem en hædersbetegnelse at blive kaldt "racist" af hende og hendes danske væbner, Niels Erik Hansen:

Racisme-centret har fået en politisk funktion, der ligger meget langt fra de krav om faglighed, der fremgår af EU-rådsforordningen. Er det meningen? spørger dagens kronikør og forklarer sin udtræden af bestyrelsen. [..]
- Grundlaget for min kritik (som jeg i øvrigt ikke er gået offentligt ud med før nu, hvor jeg ikke længere er i bestyrelsen) blev først lagt, da jeg som suppleant gav mig til at læse centerets rapporter. Jeg blev dybt rystet. Hvor jeg havde ventet begrebsafgrænsninger og -inddelinger, statistikker og andre målepunkter mv., kunne jeg konstatere at de rapporter, der forklarer offentligheden og vore beslutningstagere om "racismen" i Europa, bestod af lange rækker af løsrevne eksempler på, hvad de nationale centre og forskerne ved centeret anså som udslag af "racisme", "fremmedhad" etc. Læserne kan selv forvisse sig ved at gå ind på centerets hjemmeside. Et par eksempler følger senere. [...]

- Således kan man læse, at Danmark har foretaget forskellige stramninger af udlændingeloven, herunder 24-årsreglen og regler om udvisning ved alvorlig kriminalitet (pkt. 2.2.4.), og at en udlænding, der ikke længere er samboende på grund af partnerens fængsling, dermed kan risikere udvisning (pkt. 2.3.1.). Intetsteds er det forklaret, hvilken "racisme", der hermed dokumenteres.
- Da jeg påpegede disse eksempler for centerets ledelse fik jeg det svar, at årsrapporterne skam ikke kun handlede om racisme, fremmedhad og antisemitisme mv., men også om den "politik og praksis", der kan svække visse gruppers samfundsmæssige stilling og dermed bidrage til at gøre dem mere sårbare for direkte eller indirekte diskrimination. Man henviste nu til artikel 2, stk. 2, i forordningen, der siger, at centeret også skal analysere »årsagerne, konsekvenserne og virkningen« af »racistiske, fremmedfjendske og antisemitiske fænomener og tilkendegivelser«.
Konsekvenserne er åbenbare: Med denne ekstreme fortolkning af forordningen og uden klare definitioner på, hvad man undersøger, kan centeret udtale sig om - og fordømme - enhver samfundsbegivenhed, man vælger at sætte i relation til racisme mv.
Dermed får centeret en politisk funktion, der ligger meget langt fra de krav om faglighed mv., der fremgår af forordningen. Er det meningen?
Jyllandspostens kronik
se også Bryde Andersen: Opgør med menneskeretstænkningen:
"Den europæiske menneskeretsdomstol har tiltaget sig en magt, der går på tværs af de principper, vores demokrati bygger på. Menneskeretsdomstolen udøver sin magt på alle områder af samfundslivet, og domstolens dommere er blevet til politiske overdommere i et system, hvor politik gøres til menneskeret."
og "Hvem fordrejer Menneskeretsopgøret?"

No muslims
Nazister overalt
Som led i sin konstante jagt på højreekstremister har Ekstra Bladet sendt det unge menneske Torben Rask Laursen til Dansk Samlings møde på Hvidsten Kro nord for Randers, hvor det nationalt sindede parti ville mindes den 29. august 1943 – dagen hvor den folkelige modstand fik den parlamentariske samarbejdspolitik over den tyske besættelsesmagt til at bryde sammen. Og der er ikke noget at sige til, at netop Dansk Samling betragter denne historiske dag med veneration. Partiets stifter, forfatteren Arne Sørensen, var medlem af Danmarks Frihedsråd 1943-45 og blev kirkeminister i befrielsesregeringen. Sammen med kommunisterne var Dansk Samling det danske parti, der engagerede sig mest entydigt i den åbne kamp mod den tyske besættelsesmagt.
Men Ekstra Bladets reporter anser Dansk Samling for at være halvnazistisk og finder det derfor »ironisk«, at det mødes for at hylde gamle antinazistiske modstandsfolk. Derfor betragter han det også som en stor nyhed, at en af de indbudte talere, MF Jesper Langballe, udtrykte sin utilfredshed med, at Dansk Folkeparti i 1999 smed nogle af Dansk Samlings nuværende spidser, heriblandt formanden Adam Wagner, ud efter grundløse anklager for højreekstremisme. Men udsmidningen var nok alligevel velbegrundet, forstår man på avisens nazijæger. Adam Wagner er nemlig med i redaktionen af bladet »Nomus«, som Ekstra Bladets redaktør oplyser er en forkortelse for »No muslims«.
- Det er alt sammen lige til tankepolitiet, hvis det ikke var fordi tidsskriftet, som Adam Wagner er medarbejder på, hedder Nomos efter det oldgræske begreb, der blandt andet betegner det, der er overleveret gennem tradition, sædvane eller skik og brug. Nomos er derfor stærkt optaget af dansk historie, og så er det skamløst konservativt. Men det er naturligvis også uhyggeligt nok, så mon ikke Ekstra Bladet snart kan bringe nye sensationer. Med de definitioner på nazisme, bladet opererer med, må der være hundredtusinder af nazister at afsløre.
Lars Hedegaard, Groft Sagt Berlingske

Torben Rask Laursen, Ekstra Bladet skriver:
"Overfølsomhed
Jesper Langballe fremhæver Adam Wagners ’store talent for at ytre sig i flere forskellige sammenhænge’. Han henviser bl.a. til bladet Nomus (forkortelse af No muslims, red.), hvor Adam Wagner er redaktør. – Udsmidningen skyldtes overfølsomhed i partiet. Jeg ville gerne åbne døren for dem igen, hvis jeg alene kunne, men jeg tror ikke, de er interesserede i at vende tilbage."

--Han var i 1999 nomineret til Cavlingprisen "for sin massive og grundige afdækning af dopingproblemerne i international cykelsport, der har sat nye standarder for sportsjournalistik."
Her sættes igen, igen nye standarder.