torsdag, december 21, 2006

Sic transit..........................

den tidligere "progressive" højborg, Farum Midtpunkt de 27 rustne boligblokke på en pløjemark, har muligvis set sin deres sidste venstrefløjsvælger...skønt man skal jo ikke undervurdere fortrængningernes kraft. Hvad nu ? Brixtofte?

Boligkomplekset Farum Midtpunkt hærges af trusler, vold og chikane fra en gruppe unge indvandrere.
Farum Kommunes initiativer mod et stadigt stigende problem med unge indvandrere har foreløbigt været helt uden effekt.
En gruppe på op mod 100 unge har gennem det seneste år skabt frygt og utryghed for brugere og personale i Kulturhuset, ungdomsskolen og på den lokale Q8 tankstation i Farum.
Beboere vil væk
Værst er det gået ud over beboerne i Blok 12 i Farum Midtpunkt, hvor flere har valgt at flytte pga. de unges hærgen. Gennem halvandet år har en gruppe på ca. 20 unge indvandrere chikaneret, truet og i et enkelt tilfælde overfaldet beboerne ved indgangen til boligblokken.Mindst en beboer er truet på livet direkte og telefonisk. -
- Det seneste år er chikanen vokset i et voldsomt omfang: entrédøre sparkes ind. Pulterrum brydes op og indholdet spredes på gange og stier. Forrige weekend sprængtes et hul i en entrédør med kraftigt fyrværkeri, kort før beboeren kom hjem med sine to børn. Stumper af døren landede 14 meter inde i boligen.
Beboere på flugt fra unges hærgen

Bilal tæsker for sjovt - kommunens problem

I morgenens radioaviser er der en historie om, at hærdede ungdomsforbrydere ikke modtager et tilbud fra kommunen, når de bliver løsladt. Der er et interview med en Bilal fra Kokkedal, der frimodigt fortæller om hvordan han plejer at hænge ud i det lokale indkøbscenter: når der kommer nogen forbi så driller vi dem og hvis de reagerer på det, skal man vise sig overfor de andre og så sker der noget, der ikke er så godt.
Det er altså kommunens problem, at Bilal er voldspsykopat og vi andre må så bare dukke nakken, for ikke at blive smadret af Bilal, når han skal vise sig overfor sine kammerater. Bilal har naturligvis intet ansvar, han er jo kommunens problem og kommunen det er som bekendt os.
- Pugilisten det er dog stadig helt, helt andre traumer der deles ud i Sverige - her , her og her.

Mona Sahlin - en drømmekandidat

for Moderaterna - som leder af Socialdemokraterna- og ikke usandsynlig nu afbuddene indløber på stribe. Sahlin takker næppe nej. Ellers må de jo bide i det sure æble og vælge en mand.............

Mona Sahlin, som tycks återkomma som en av de mer seriösa kandidaterna, har en hel del av den personliga utstrålning, som Pär Nuder saknar.
- Mitt intryck av henne - jag har jobbat nära henne under hennes tid som partisekreterare - är att hon agerar mer efter vart hon känner att vinden blåser än efter djupt grundad övertygelse och framför allt kunskap. De gånger hon bad mig om underlag för något, ville hon aldrig läsa några vidlyftiga papper, som hon själv måste tolka; nej, korta sammanfattningar skulle det vara.

- Hon var ganska lat. Hon la sig praktiskt taget aldrig i vad jag som ansvarig funktionär tog upp på VU- och partistyrelsedagordningarna (vilket ju var kul för mig) utan skrev bara raskt sin namteckning på kallelsepapperet.
- Och hon var fruktansvärt oberäknelig. Det hände, att ombudsmän slog vad om hurudivda hon skulle komma till ett utlovat möte eller inte. Jag har rikliga egna erfarenheter av det här. En gång bad hon mig, någon timme innan planet skulle gå, meddela återbud till ett stort kvinnomöte i parlamentet i Riga. Från de nordiska partisekreterarmötena skolkade hon ofta; jag fick åka ensam.[..]
Med det här vill jag säga, att det personliga slarv, som fällde henne förra gången, är bara förnamnet.
Enn Kokk blog



35- 50 %
Rapport anbefaler flere fængselsimamer
Muslimer udgør en stadig større andel af de indsatte i danske fængsler, og det er baggrunden for, at en arbejdsgruppe under Kriminalforsorgen nu foreslår, at der ansættes imamer i en række fængsler og arresthuse.

Konkret anbefaler arbejdsgruppen, at der tilknyttes imamer i lukkede fængsler, i åbne fængsler med lukkede afdelinger, i landets otte største arresthuse, i Københavns Fængsler og i Sandholmlejren.Det betyder, at indsatte med muslimsk baggrund vil kunne udøve deres religion under mere faste rammer end i dag, hvor kun få fængsler har tilknyttet imamer. Statsfængslerne i Vridsløselille, Nyborg og Horsens har alle mellem 35-40 procent indsatte med anden etnisk baggrund end dansk, mens Statsfængslet i Ringe har godt 50 procent. Krd- Ritzau- Rapport om gejstlig betjening af indsatte,der tilhører andre trossamfundend den evangelisk-lutherske danske folkekirke, pdf

Kunstens mondæne distance
Danske lilleskole-kunstnere under bekvemmelighedsflag overfor totalitarismen. Det er jo en stolt gammel tradition de viderefører. Ikke fordi det glæder en mangeårig tjener af kunsten og kunstnere at skulle give Pihl fuldkommen ret. At velfærdsstaten skulle fostre en så konform kaste af kunstnere, indgik næppe i Julius Bomholts beregninger da Kulturministeriet blev grundlagt.
foto © Snaphanen

Den dag musikken døde af Michael Pihl, lektor
Det moderne massesamfund førte i det 20. århundrede til terror. Man skulle så tro, at unge kunstnere måtte interessere sig for de grænser, der adskiller civilisation fra barbari, men nej: De dyrker barbariet. Grænseoverskridelse bliver mål i sig selv. Konventionsbruddet som tom konvention.
Derfor blev hesteslagtninger, udstoppede svin og lort på dåse da også 68er-kunstens apoteose. Arven fra ra­tionalismen har ført til gudløs, irrationel dyrkelse af provokation og chokeffekt. Når al kunst er grænseoverskridende, bliver enhver grænseoverskridelse anset for kunst.

- Kunstneren har kun dumheder at sige om tidens totalitære udfordring:
»Men vi er jo også fascinerede af frygten (...) Et spøgelsestog er jo også sjovt«, udtaler »kunstneren« Tue Bering* (Berlingske Tidende 15. december) ved åbningen af »terror«-udstillingen »Fear is Here« i Turbinehallerne. Her leger man terror-gidsel iført mørk hætte og lader sig føre igennem et politisk korrekt rædselskabinet. Udstillingen handler om terror ? altså ikke den rigtige terror, selvfølgelig. Udstillingen handler om Abu Ghraib, Guantanamo, om det kunstneren risikofrit kan »provokere« med.
- En eventuel terrorbombnings rædselsfulde realitet sammenlignes med det frydefulde gys og sansernes pirring på et spøgelsestog. For ifølge tidens venstreorienterede kulturfabrikanter er terrortruslen indbildt: »Danmark har vi rekord i terrorfrygt, hvilket kan undre, fordi det er omvendt proportionalt med trusselsbilledet« ? udtaler Bering.
- Han længes ligefrem efter bombning af kvinder og børn i Danmark: »... udfrielsen ville i virkeligheden være, hvis vi fik et terrorangreb« siger han. Udfrielsen? Terrortrussel, konfrontation med en aggressiv lov- og erobrings­religion, forsvar for ytringsfriheden betyder for »kunstnerne« ingenting.
- De lever af anerkendelse og skattekroner fra det kulturradikale og statsautoriserede kunstmiljø og vil være de sidste til at udfordre den dér herskende konformisme. Da venstrefløjen intet bud har på islams totalitære udfordring, har kunstneren det heller ikke.

- Samtidig med åbningen af en politisk korrekt og aldeles ufarlig kunsthappening om »terrorfrygt« i Turbinehallerne kunne man i reportager fra virkelighedens terrorsag i Glostrup høre, hvordan filer med virkelighedens vestlige gidsler, der virkelig fik hætter på og virkelig fik halsen skåret over af muslimske terrorister, var underholdning på tiltaltes harddisk under filnavnet »min slagtemappe«.
Men den virkelighed vil politisk korrekte installationskunstere helst ikke forholde sig til. Så hellere en tur i Tøger Seidenfadens spøgelsestog. [...]
Om sin platte bronzeskulptur af en gravid kvinde på et kors, sagde Jens Galschiøt: »Ting skal handle om noget ordentligt«. Men hans korsfæstelse er ufarlig og handler om ingenting. Eller om paven og Bush og alt, som ikke ekskluderer ham fra den politiske korrektheds saloner. Da B.T. spurgte folk, hvad Galschiøts makværk sagde dem, troede de, det var en udfordring til abortdebat om de ca. 15.000 fostre, vi årligt dræber her i landet.

De troede, at »kunstneren« havde noget på hjerte. Hvor gammeldags. Kunst i dag er stumtjener for kulturradikalismens mondæne forkastselseskultur og har intet modigt på hjerte.
- Som djævelen kan den måske fascinere, men den kan kun forkaste og forsværge den kristne kultur, den næres ved. Engang ville kunst inspirere os med det sande, det skønne og det rene ideal. Nu dyrker den kun det værste i os. Ingen kunstner mellem oprørerne gør oprør mod det dæmoniske. For den kulturradikale middelklasse har »kunsten« erstattet troen på Gud.
Og »kunsten« har intet at sige. Mens kongen så ned, stjal hofnarren hans tornekrone og musikken døde.
*Det var den unge Biering der havde den kostelige hittepåsomhed at opførere Elverhøj med muslimske skuespillere på det Kgl. Teater!

”Vi kristna borde stoppa muslimsk invandring”
Dagen.se interviewer en fhv. kristdemokrat og sørger for behørigt at imødegå ham i resten af avisen som værende "ude af takt med det kristne kærlighedsbudskab". Mens årets svenske rekordindvandring på 96.800 trækker store overskrifter i verdenspressen, er reaktionen mindre hjemme, og ligner mest træt opgivenhed. Kronlid er oppe imod en fossende elv af shaming og mistænkeliggørelse.
- Det er højst tænkeligt at Sverigedemokraterna engang bliver et stort parti, men da vil det være stærkt forsinket, at det muligvis vil skade mere end det vil gavne. F.eks. måtte man så regne med endnu mere vold imod dem end hidtil.
Desværre ligner Sveriges ny statsminister ikke en mand der er opsat på at skåne sit land for tragedie ("Den svenska självbilden blivit allt mer självförhärligande"). Den fhv. kristdemokrat David Kronlid :

Ser du inte någon konflikt här med det kristna budskapet, med Bibeln?
Nej, jag ser ingen konflikt. Vi borde missionera mer i muslimska länder, inte skapa stora muslimska enklaver i storstäderna.– Jag tycker nog att vi kristna borde säga stopp för muslimsk invandring. Om de inte tillåter oss att bygga kyrkor i de muslimska länderna ska vi inte tillåta dem att bygga moskéer här. Dagen. se

I’m Dreaming of a Halal Christmas
Paul Beliens seneste Dispatch from the Eurabian Front

Olaf Hergel
tilhører den lille, udsøgte skare af danske der tåler at blive fremvist i en svensk avis. Det skal han da være glad for. Men svenske læsere kan ikke være tjente med det systematiske, skæve halvbillede af Danmark de serveres for. Der rapporteres om Danmark i Sverige, men af opinionen ses bare under halvdelen, nemlig Hergels og Politikens perspektiv. (foto© Snaphanen)

I Olav Hergels bok ”Flyktingen”, som kom ut på svenska i höstas och nu ska filmas, framstår Sverige som det tillåtande och medgörliga alternativet.
– Jag är intresserad av Sverige och Danmark, två rättvisa länder med ont om fattiga. Två goda, men inte övergoda länder. Skillnaden syns i anhöriginvandringen. När Danmark tar emot 1000 människor, tar Sverige emot 17.000. Sydsvenskan

som det ses i tabellen uddeler Danmark nu fortrinsvis opholdtilladelser til studier og erhverv, hvilket forekommer betydeligt fornuftigere end det der foregår i Sverige lige nu. Et vanvid der antagelig kun fortsætter fordi ingen i Riksdagen har mod og courage til at stoppe det. Det er helt og holdent op til den svenske befolkning. Iøvrigt er Hergels forholdtal 1000:17.000 helt forkert. Det er 3.800 til 96.000

View Guestbook Sign Guestbook
Powered by iguest.net