tirsdag, december 26, 2006

"Sweden keeps doors, minds open to immigrants "

lyrisk af IHT. Nu kan man sandelig også få artiklerne læst op..............................

While Sweden is receiving immigrants in record numbers, few voices are calling for closing the borders.
It's somewhat of an anomaly in today's Europe

"I think it is good that Sweden sets itself apart from other countries on this point," Migration Minister Tobias Billstrom. "A high level (of immigration) is not a problem per se. The problem is to get people to work."
International Herald Tribune


Carl Gustavs eufemismer
"Många har kommit från andra länder till Sverige för att bosätta sig och verka här för kortare eller längre tid. Jag önskar att ni ska känna er välkomna. Jag hoppas att min tillönskan om gemenskap och harmoni i helgtider också ska nå fram till Er.
I såväl historisk som modern tid har invandrare från jordens olika hörn kommit till vårt land och i hög grad bidragit till att skapa ett bättre samhälle både materiellt och kulturellt." SE SE - også lyd


Sveriges politiker älskar att tala om integrationen av utlänningar i det svenska samhället som ett problem de just håller på att lösa. Samtidigt vägrar de orubbligt att upplysa allmänheten om hur mycket invandringen kostar. Än mindre om vad vi skulle kunna göra med de pengarna för att stoppa den svenska välfärdens sönderfall. Här en analys av problemkomplexet.
MISSLYCKAD INTEGRATION – GIGANTISKA BELOPP , pdf 4 sider fra Skattegranskarna
en menig svensker springer lyrikken over:

"Sverige - världens hora"

Forhærdede tidselgemytter
af Henrik Gade Jensen
Ved juletid hørte vi i gamle dage altid om Jesusbarnets fødsel, de hellige trekonger og at der er en frelser født. I dag hører vi et andet budskab fra mange af landets præster. Nu bruger mange præster julen til at kritisere VK-regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitik samt flygtningepolitikken. [..]
- Hvis man går ind på den svenske kirkes hjemmeside og ser dens politiske udmeldinger, ligner de til forveksling den yderste venstrefløjs. Der er ikke det gode, som biskopper ikke mener, politikere bør gøre. Hvor pengene skal komme fra, angår ikke det moralske synspunkt. ja, det er nærmest umoralsk at stille spørgsmålet.Det samme gælder danske præster i julen, der fra enkeltsager præsenteret af medierne typisk forkynder følelsesgennemborende budskaber, som typisk vender sig mod VK-regeringen og især statsministeren.
-Julen handler om noget andet. Bl.a. at vi alle er forhærdede tidselgemytter, som salmedigteren Brorson skrev, og derfor ikke har noget at lade hinanden høre rent moralsk.
Blog Cepos

Et flertal af præster oplever den nuværende udlændingepolitik som fremmedfjendsk
- Jesper Langballe tror i øvrigt ikke, at tallene i Kristeligt Dagblads undersøgelse holder stik, når det gælder en tilslutning til Dansk Folkeparti på 2,5 procent blandt præster.
– Min erfaring siger noget andet. Præster, der har en dyb forfærdelse ved tanken om, at Danmark skal omdannes til et multinationalt samfund uden sammenhængskraft, stemmer i vidt omfang på Dansk Folkeparti. Og det er de præster, der teologisk rager op i debatten og betyder noget, siger han.

Når præster sætter kryds

Øresundsintegrationen hedder Hassan
godt de har professorer i den integration :

På annandagen klockan 13.03 slogs rekord i antal barnafödslar på Universitetssjukhuset Mas i Malmö. Då skedde förlossning nummer 4 011, räknat från den 1 januari i år.
Josef Hassan föddes ovetande om uppståndelsen


Rekordkille från första andetaget

Det institutionaliserede selvhad
»Katastrofen var resultatet af års dårlige ideer og holdninger, særlig Vestens institutionaliserede selvforagt, som dæmoniserede vore egne idealer og kultur, mens den idealiserede »de andres«, ligegyldigt hvor elendige de var. Vores intellektuelle, akademikere og kunstnere havde i årtier fortalt, at Vesten og specielt USA var historiens skurke. Dets imperialisme, kolonialisme, kapitalisme, ressourceudnyttelse og forurening var skyld i jordens dårligdomme. Var det derfor nogen overraskelse, at Vestens hårdeste modstander, islamisterne, tog det selvpineri alvorligt og konkluderede, at Vesten fortjente at dø for de forbrydelser, som vi selv havde indrømmet?«Kommentator Bruce Thornton på hjemmesiden Private Papers

High Anxiety
How modernity feeds Arab anti-Semitism.

by Bruce Thornton
There’s an Elvis Costello lyric that goes, “I used to be disgusted; now I try to be amused.” Before 9/11 that was pretty much my philosophy. Working in the university, I was daily treated to the postmodern mumbo-jumbo, multicultural noble-savage fantasies, and left-over leftist delusions that are all so transparently incoherent and severed from reality that disgust seemed a waste of energy. The detached amusement of an anthropologist studying some bizarre cargo-cult seemed more appropriate and was less stressful. Then came 9/11.........................................[..]
- Here is where the West’s institutionalized self-hatred comes in. For modern anti-Semitism has little to do with medieval hatred of Christ-killers and well-poisoners, and everything to do with the anxieties and dislocations wrought by modern capitalism, industrialization, and urbanism. The Jew is hated because he is the embodiment of these forces, as well as the supposed beneficiary and master manipulator of them. Thus the Jew becomes the concrete emblem of modernity’s “creative destruction” whose costs are intolerable to some, not just to those left behind but also to those in the West who have benefited from the widespread affluence and freedom created by modern capitalism.
One of the biggest losers in the race to become modern has been the Muslim Arabs. So it is no surprise that these days the traditional Islamic disdain of the conquered dhimmi has been married to Western anti-Semitic fantasies of Jewish cabals pulling all the levers of modernity from international finance to the media. And these caricatures find willing allies among Westerners who hate their own culture as much as do radical Muslims, and who indulge, under cover of “anti-Zionism,” the same vicious stereotypes.

Private papers

Danske præsters selvhad
forklædt som næstekærlighed
Mens præsterne lader op til demonstration, indskærper biskoppen, at præste-embedet ikke må bruges til politisk propaganda.
Trods formaninger fra biskoppen skruer 10 præster fra Hillerød op for deres kamp mod regeringens asylpolitik.

Præster demonstrerer mod asylpolitik

Danske intellektuelles selvhad
Rolf Bagger med flere - om den negative afhængighed af nazismen

Majestätisk propaganda
ja, det er jo ikke som da Margrethe d II revsede islam i april 2005.

För krafterna bakom det mångkulturella kamikaze-projektet är naturligtvis kungens jultal ett propagandatillfälle som inte får försummas.
I årets jultal sade således kungens talskrivare:
"I såväl historisk som modern tid har invandrare från jordens olika hörn kommit till vårt land och i hög grad bidragit till att skapa ett bättre samhälle både materiellt och kulturellt...................................

Millds blog

Terapeut staten

nu gik jeg i skole inden den skulle producere lykkelige, "hele, harmoniske" mennesker og gode demokrater. Det er jo nok derfor det er blevet sådan en ynk med én. Mon Kasper Støvring skulle få sig en snak med den svenske "demokratiminister"? Nu hedder hun Nyamko Sabuni, men den generelle hensigt er nok den samme. Hvem vil forresten ikke gerne teraperes ? Skulle jeg regrediere helt, flytter jeg bare til Sverige igen, indtil Danmark har fået en anstændig regering. Om jeg så må be´.

Den kulturradikale stat
PHs kulturradikalisme er blevet institutionaliseret, og det har skabt en terapeutisk stat
Historien om opbygningen af den socialdemokratiske velfærdsstat er historien om kulturradikalismens sejrrige march gennem institutionerne. For i efterkrigstiden er kulturradikalismen ikke længere en særlig kulturel strømning med bestemte repræsentanter; dens ideologi er derimod allestedsnærværende i statens institutioner.

-Forleden blev en seminarrække på Københavns Universitet om kulturradikalismens ledefigur Poul Henningsen afsluttet. Her blev arven efter PH endnu en gang vurderet. Og hvad man end mener om hans arv, så er den stor – hvad allerede de velbesøgte seminarer vidnede om, og som også den daglige debat om kulturradikalismen har vist i de seneste år.
I disse debatter mangler der dog ofte en kritisk stillingtagen til PHs indsats som kulturpædagog. Eller måske rettere: Der mangler en kritik af den virkningshistorie, som PHs livslære har haft. Det gælder især de terapeutiske udløbere af hans kulturradikalisme, som ofte har noget formynderisk over sig.
-Det kommer hos PH frem i udsagn som: »Arbejderen er uden kendskab til sit eget vel, (for) han står uden opdragelse til at forvalte sine indtægter til gavn for sin politiske kamp, sin familie og sig selv«. Eller for at tage et andet citat: »De (unge) mangler den harmoniske personlighed, som er forudsætningen for at administrere den fritid, demokratiet gir dem«. Underforstået: Her må de kulturradikale pædagoger og terapeuter så træde til.
- Det er i særlig grad relevant at kritisere den del af PHs kulturradikale arv, der vedrører staten. Eller mere præcist det man kunne kalde den terapeutiske stat eller behandlerstaten. For der er sket det, at kulturradikalismen i efterkrigstiden ikke længere er en bevægelse i opposition. At den tværtimod netop er blevet institutionsbærende gælder især inden for tre statslige områder.
- For det første i uddannelsessystemet, hvor skolens formål er at skabe »harmoniske, lykkelige og gode mennesker«, som det hed i Den blå betænkning fra 1960. I dag hedder idealet »det hele menneske«. Men man kan spørge, om ikke skolen først og fremmest skal give eleverne faglige kundskaber?
- Et andet område, hvor kulturradikalismen er blevet institutionaliseret, er i kulturpolitikken. Her ses kunstens formål som det at »modne og udvikle« borgerne, som det hed i en betænkning fra 1969. Men er vælgernes modenhed et regeringsproblem, og er det en statslig opgave at få det løst?
- Endelig har vi frem til regeringsskiftet i 2001 set en kulturradikal indvandringspolitik, hvis modstandere er blevet afvist med den begrundelse, at de blot mangler den fornødne »åbenhed« over for det fremmede på grund af en patologisk brist, som de bør kureres for. Det være sig national paranoia eller endda racisme. Men er der ikke gode rationelle grunde til at være imod masseindvandringen og multikulturalismen?
- DET PROBLEMATISKE I PHs arv har i bund og grund at gøre med forståelsen af demokratiet. Demokratiet er ifølge PH ikke blot et neutralt parlamentarisk program. Det er noget mere substantielt – nemlig en livsform.Det bygger på særlige progressive værdier som fremskridtsvenlighed, åbenhed og fordomsfrihed. Er man diagnosticeret som bagudskuende og indadvendt, skal man følgelig laves om. Derfor må demokratiets sande virkeliggørelse bero på en demokratisk terapi. Staten skal med andre ord tage borgerne under behandling og opdrage dem, så de kan blive gode demokrater.
Det siger sig selv, at det indebærer en risiko for, at staten antaster individers ret til at være, som de er. Man kunne også mene, at familien og ikke skolen skal opdrage børnene. Og at kunst ikke er opbyggelig i nogen demokratisk forstand, måske tværtimod. Ligesom man kunne mene, at indvandringen netop kræver bevaring af en national kernekultur, og at demokratiet ikke forudsætter gode mennesker. Det er netop et sindrigt system med magtdelingsmekanismer, der forhindrer mennesker i at udøve ondt.På disse punkter er der god grund til at kritisere PH – eller i hvert fald arven efter PH. Af Kasper Støvring Ph.d.-stipendiat, forfatter

Hvorfor er danskerne så lykkelige ?
hvis du ikke ved det, er du ikke dansker, eller også har du ikke læst British Medical Journal. Der er mange ulykkelige mennesker sydpå og østpå, det er nok derfor de gerne vil bo her. Og når de nu ikke kan det, - fordi danskerne ikke bare er lykkelige, men også onde og kulturracistiske, så kan de heldigvis bo i det endnu nogenlunde lykkelige Sverige. Nordens fattige fætter ("kusin").
Why Danes are smug: comparative study of life satisfaction in the European Union



"Børn er lykkelige, og Dyr og Kvinder, men vi Mennesker er det ikke"

Gustav Wied, antagelig med tungen i kinden

Statsfeminismen

som man lige så gerne kunne kalde svenske kvinders angst for det mandlige - sjovt nok ikke for den indvandrede totalitære religions patriarker:

Nu sägs det via obekräftade rykten att ett ilsket gäng extremfeminister är på väg med spadar och spett för att rasera densamma. Vad de har för avsikt att resa istället kan ni ju bara tänka er.Bilden på Albrunnastenen är för övrigt tagen annandag jul klockan 13.30, en verkligt grön jul på Öland i år. Kurt Lundgren

View Guestbook Sign Guestbook
Powered by iguest.net