Tillykke DF - og tak !

for de 10 år.
Selvom jeg måske ikke tilhører "bodega-segmentet", Madam Blå eller
bindingsværksidyllikerne, rent faktisk har læst et par bøger, og rejst mere end de fleste, har jeg stemt DF i 2001 og i 2005. Ikke for mine egne interesser , men for Danmarks.
Og Danmark har en hel del at takke DF for. For eksempel skal vi ikke trækkes med en sump af kvasi-nazistiske nationalister og fantaster, som tilfældet blandt andet er i Sverige og Tyskland. DF holder modstanden mod bortlodningen af landet indenfor parlamentet, og det skal danskerne meget være glade for. Og stolte over.
Iøvrigt passer klichébilledet af en DF vælger, på de færreste af dem jeg har mødt. Der er alt fra nationalkonservative professorer, til forskrækkede medlemmmer af SF, der aldrig ville indrømme deres DF stemme offentligt. Foruden altså de to vælgergrupper der skulle være de største (2001): Faglærte arbejdere og studerende.
Nu har jeg altid været partiløs, så jeg kan ikke love noget, men jeg vil ikke udelukke at jeg stemmer DF en tredje gang også. Omstændighederne afgør det, men I gjorde min begynder-nervøsitet til skamme i 2001. Jeg kunne jo ikke vide I ville opføre jer så pænt og kløgtigt på Christiansborg.
Erik Meir Carlsen skrev i BT´s leder dagens efter 2001 valget: "En sejr for demokratiet". Dét var helt rigtigt . Shaming strategien bed ikke længere på danskerne. De sammenlignede virkeligheden med det der flød fra Nyrops og Jelveds læber. Og pengene passede ikke. S&R havde mistet forbindelsen med virkeligheden og befolkningen. 14 dage inden valgdagen var fremmedpolitikken pludselig et emne i valgkampen for S og R. Men det var 10 år for sent. De havde mistet troværdigheden, og har ikke vundet en ny endnu.
De nåede at gøre fremmedproblemet akut i deres 9 år, og de har rejst en historisk, irreversibel skamstøtte over sig selv, af en størrelse som kun en fjernere fremtid vil vise. Et monument over naivitet, amtørisme, provinsialisme og naragtig bedreviden.
En omegnsborgmester sagde i god tid: "Lyt til Karen Jespersen eller dø". Nu må vi så se hvem der bliver fremtidens socialdemokrati.
Svenske socialdemokraternes intelligensreserve, Mona Sahlin, der følte sig kaldet til at svine Danmarks nye regering til, sagde i foråret 2002: "I Sverige er vi 40-50 år forud for Danmark" (hun mente med multikultur-projektet) - og det havde hun tragisk nok ret i.
Jeg vil omvendt sige: Danmark er 50 år forud for Sverige i demokratisk henseende. Det fungerer, det er levende og bevægeligt, folk kan ytre sig og har generelt tillid til de politikere de har valgt. Tænk hvis Danmark idag skulle beynde der hvor England, Holland eller Sverige befinder sig. Hvor den indfødte befolkning forlængst er begyndt at flytte fra byerne eller fra deres eget land. Man kan ikke give et land bort i større stil.
Der er ikke præcedens for at det går godt. Og man må tage de kulturelle forskelligheder alvorligt, der blandt andet har gjort at 95 % af alle krige siden 1945 har været borgerkrige.
Lige dette - det levende og fungerende demokrati - kan man ikke sige om den stive, syge svenske version af folkestyre. Og det er på vej til at blive landets ulykke. Politikerne stoler ikke på den folkelige fornuft, de tror de ved bedre og det kan kun gå galt.
Send en hilsen Det Radikale årsmøde. Dér sidder den progressive "derriere garde", de intellektuelle Erasmus Montanus´er som Orwell hentyde til da hans skrev: "You´d have to be an intellectual to believe such nonsense". Jeg ved det, for jeg kender nogle af dem.
De har deponeret deres sunde fornuft i deres gulnede RUC eksamensbeviser og konforme respektabilitet. Verden ville være kedeligere uden dem, men også mindre farlig. At det idag er ligegyldigt hvad de siger og mener, er DF´s fortjeneste og Danmarks store lykke.
Tillykke med de 10 år og tak !

Socialdemokraternes nye førstedame?
Dansk Folkeparti fejrer ti års fødselsdag på partiets årsmøde i weekenden. Linjen er igennem årene blevet stadig mere socialdemokratisk, men både i og uden for folketingsgruppen hænger de borgerlige stadig ved.
Det var den 6. oktober 1995 - for næsten ti år siden - at Pia Kjærsgaard og tre partifæller forlod Fremskridtspartiets folketingsgruppe for at starte deres eget parti. I denne weekend fejres jubilæet på Dansk Folkepartis årsmøde med festforestilling, dans og underholdning.
De ti år har sat deres præg på Dansk Folkeparti. Ved stiftelsen mente partiet, at eksklusivaftaler skulle forbydes. Det mener man ikke længere. Ved stiftelsen ville man have »en meget lavere samlet beskatning«, og man ville afskaffe boligskatterne. Det vil man ikke i dag. Ved stiftelsen ville man gøre kulturen uafhængig af staten ved at afvikle kulturstøtten. Det synspunkt har også lidt døden.
Den stramme linje i udlændingepolitikken har været en konstant gennem alle årene, men hvad med resten? Hvad er det ellers for et parti, der samles i Odense i dag?
Ifølge Pia Kjærsgaard, partiets ubestridte leder, er man gået fra at være skatteoprørere til noget helt, helt andet. For et par dage siden blev hun spurgt af Politiken, om Dansk Folkeparti er mere ægte socialdemokrater end Socialdemokraterne selv.
»Ja, det mener jeg godt, at man kan sige, vi er,« lød svaret fra Pia Kjærsgaard.
------------
Højre-socialdemokrater
Samfundsdebattøren Katrine Winkel Holm, datter af Søren Krarup, glæder sig f.eks. stadig over, hvad hun kalder for Dansk Folkepartis kulturkonservative synspunkter om indvandring, skole og EU. Men hun har det svært med partiets kærlighedsforhold til den socialdemokratiske velfærdsstat.
»De er højre-Socialdemokrater. De er imod skattelettelser, og de taler henført om velfærdsstaten, som er et propagandaord for socialstaten. De vil gerne varetage den jævne danskers interesser, men danskerne er blevet korrumperede af socialstaten. Det er et mentalt og moralsk problem, for ansvarsløsheden har bredt sig. Man skal gøre sig selv svag for at få penge, og hvis man siger nej tak, så er man bare dum. Man bliver ikke belønnet for at klare sig selv og for at tage ansvar for sit eget liv, og det vil Dansk Folkeparti slet ikke gøre noget ved,« siger Katrine Winkel Holm.
Værner om velfærden
Til gengæld har gamle socialdemokrater nu kastet deres kærlighed på Dansk Folkeparti. Debattøren Ole Hyltoft skal f.eks. holde tale på årsmødet her i weekenden, og han glæder sig over partiets kurs.
»Dansk Folkepartis hovedemne er jo at bevare og udbygge danskheden, og det gør man jo ikke ved at privatisere alt muligt. Når man privatiserer, så er det pengene, der styrer, og pengene er internationale, de kender ingen nationer og folkefærd - kapitalismen kører internationalt. Derfor er det logisk, at et parti, som værner om danskheden, også værner om de ting, vi har bygget op i fællesskab. At vi i fællesskab laver hospitaler, skoler, togstationer, veje og tognet og sådan noget, det er for mig en måde at markere danskheden på,« siger Ole Hyltoft.
log in, men gratis:
http://www.berlingske.dk/grid/forside/artikel:aid=628694

Fobikere eller kagekoner ?

Forfatter: Tegnere frygtede repressalier fra muslimer

Tre tegnere ville ikke illustrere Kåre Bluitgens børnebog om profeten Muhammed af frygt for repressalier fra muslimer. En tegner har illustreret bogen anonymt.
I hvert fald tre danske tegnere har vurderet, at de ville udsætte sig for fare, hvis de illustrerede forfatter Kåre Bluitgens kommende børnebog om profeten Muhammed. Til sidst fandt man frem til en løsning, hvor en tegner illustrerer bogen anonymt.
Oplysningen stammer fra Kåre Bluitgen, hvem tegnerne er, vil hverken Kåre Bluitgen eller forlaget Høst & Søn fortælle, men beretter gerne, at tegnerne har nævnt mordet på den hollandske filmmager bag den islam-kritiske "Submission", Theo van Gogh, og overfaldet på en lektor fra Carsten Niebuhr Instituttet som begrundelse for at takke nej.
»Det er ikke sådan, at der har været tre officielle forespørgsler fra forlaget, som tegnerne formelt har sagt nej til. Vi har ikke et kartotek over tegnere, der har sagt nej. Sådan noget foregår ofte under uformelle sammenkomster, hvor man har diskuteret det, og Kåre har talt med flere end mig,« siger forlagsredaktør Nanna Gyldenkærne, der dog kan bekræfte, at tegnere har sagt nej og nævnt Theo van Gogh og Carsten Niebuhr-lektoren som årsag.
Ansigtet skulle vises
http://www.jp.dk/kultur/artikel:aid=3267682/