året som hidtil har været cirka-tidspunktet. BGF bringer fortjenstfuldt løbende uddrag af bogen "Exit Folkhemssverige - en samhällsmodells sönderfall":"Elfverson och de andra författarna till boken "Invandring - sammanbrott eller utveckling?" fick mycket mycket kritik för sin befolkningsmässiga prognos. Här visar det sig att denna snarast var för lågt tilltagen. Svenskarna blir inte en minoritet i Sverige år 2056 - de kommer att bli det väsentligt tidigare"********
Sverige världsledandeSedan slutet av 1986 har Invandrarverket publicerat statistik över grunderna för de uppehållstillstånd som beviljats. Åren 1980 - 2000 beviljades inte mindre än 686 523 personer uppehållstillstånd i Sverige.
Vad gäller flyktingar och personer med andra skyddsskäl, uppvisar Sverige en långt större invandring än andra västeuropeiska länder. Under perioden 1988 - 1997 beviljade Sverige fler permanenta uppehållstillstånd till de nu nämnda kategorierna av invandrare än något annat av de sexton viktigaste västeuropeiska länderna.
Räknar man i stället antalet per 100 000 invånare - vilket är rimligare vid en internationell jämförelse - konstaterar man att Sverige leder stort: dubbelt så många uppehållstillstånd som tvåan och trean Norge och Danmark, drygt tio gånger fler än Tyskland och 163 gånger fler än Italien.
*********
Elfverson skriver videre:År 1994 gjorde jag en beräkning av Sveriges framtida befolkningsstruktur. Den utgick från 1990 års befolkningssammansättning, där de etniska svenskarna i ungefärliga tal var 7 400 000, andra européer 700 000 och utomeuropéer 300 000. Andra förutsättningar var en fortsatt nettoinvandring av 32 000 personer per år samt folkökningstalen 0% för svenskar och européer och 2,5% för utomeuropéer. Folkökningstalet 2,5% var ett vägt genomsnitt av folkökningstalen för de länder som 1990 års invandrare kom från och grundade sig på FN:s demografiska statistik.
Med reservationer för en rad faktorer, som kunde påverka hastigheten i förändringsprocessen, blev beräkningens resultat att år 2 056 skulle de etniska svenskarna inte längre vara i majoritet.
För att undersöka det angivna räkneexemplets användbarhet vad gäller förutsägelser om den framtida befolkningssammansättningen kan en kontroll göras genom att se hur exemplet slår under den gångna tioårsperioden d v s fram till år 2 000. Det erhållna resultatet kan sedan jämföras med det verkliga utfallet.
En sådan kontroll visar att räkneexemplet väl förutsäger ökningen i invandrarbefolkningen.
Exemplet anger en ökning på nära 450 000 personer medan det verkliga utfallet var drygt 470 000.
Däremot förutsades att den svenska delen av befolkningen skulle vara oförändrad. Den minskade emellertid i verkligheten med drygt 180 000 personer från år 1991 till och med 2 000. Den viktigaste orsaken härtill är utan tvekan svenskarnas långsiktigt sjunkande fruktsamhetstal.
Minskningen av den svenska befolkningen anger att de etniska svenskarna kommer att bli en minoritet bland andra tidigare än i mitten av 2 000-talet om invandringen fortsätter som hittills.
I detta sammanhang bör det nämnas att förändringen i befolkningens sammansättning kommer att gå snabbare i storstadsområdena. Således var invandrarna 1999 redan i majoritet i Malmö i åldersgruppen 0 - 17 år och drygt 40 % i samma åldersgrupp i Stockholm och Göteborg.http://www.bgf.nu/fpol/exit1.htmlBGF interviewer én af forfatterne, Ingrid Björkman:http://www.bgf.nu/nr/95/4/ib.html
foto © webmasterFör många som vaknat till insikter om flyktingpolitiken under de senaste åren har Ingrid Björkman spelat en viktig roll. Ett 20-tal artiklar har hon haft inne i våra största dagstidningar. Den första infördes så sent som för två år sedan, i Svenska Dagbladet.
INGRID BJÖRKMAN var, berättar hon för Blågula FRÅGOR, från början gymnasielärare i svenska och engelska samt lärarutbildare. I slutet av sextiotalet arbetade hennes dåvarande man för SIDA och hon var med honom i Afrika. Ingrid läste då afrikansk litteratur på Nairobis universitet. Hennes lärare var Ngugi wa Thiongo, som senare blev en av Afrikas mest betydande författare. Han kom att betyda mycket för Ingrids egen politiska utveckling och hennes syn på u-världens utveckling.Med Hizb-ut-Tahrir på skoleskemaetBerlingske interviewer idag en lærer fra Vestre Borgerdyd. Han får måske stunder til at spørge sig selv, om islam overvejende er en religion. Får vi en kommentar fra Klaus Rifbjerg om hans gamle skole?Det startede efter terrorangrebene i USA den 11. september 2001. En lille gruppe muslimske elever begyndte at stille kritiske spørgsmål til undervisningen. I biologi og fysik protesterede de mod Darwins evolutionslære og teorien om universets »Big Bang«.
Af Kasper Krogh og Lea KorsgaardI dansktimerne blev obligatorisk gymnasielekture som Klaus Rifbjerg undsagt som pornografi, og i idræt sagde de fra over for alle sportsgrene, der indebar kropskontakt med andre. De 15-20 muslimer var en minoritet blandt Vestre Borgerdyds i alt cirka 180 muslimske elever, men de indtog en stadig mere dominerende position på skolen. De nøjedes nemlig ikke med at sige lærerne imod, men begyndte også at chikanere andre muslimske elever. De, der ikke handlede i overensstemmelse med islam, blev passet op og fik en påtale af den hårde kerne af rettroende. Og så var der det med fredagsbønnen.
Forrige fredag kritiserede en 17-årig elev i en tale den danske regering, demokratiet, Israel og USA. Han opfordrede, som Berlingske Tidende beskrev sidste søndag, de 30-40 elever i kælderen til at komme til den ekstreme muslimske organisation Hizb ut-Tahrirs årsmøde to dage efter.
**********
Så det havde ikke noget med religion at gøre?»Nej, og hvis de bare havde reciteret koranvers hver især, så havde vi ladet dem fortsætte og orienteret vores kolleger om, at der kun blev bedt og talt om islam, for det er der intet forkert eller provokerende i. Forskellen er, at det var blevet til et stormøde med politisk indhold i det, han siger. Fredagsbønnen er et symptom på, at vi på skolen har nogle ekstreme elever, som ikke helt forstår, hvad det vil sige at være en del af et gymnasium og medlemmer af et demokratisk samfund. De blander politik og religion sammen i en stor pærevælling,« siger Thorbjørn Razga.
Han forklarer, at den hårde kerne af meget troende muslimer særligt inden for det seneste halvanden til to år har sat sit præg på skolen, med en stadigt stigende chikane af de moderate muslimer.
»Den hårde kerne mener, at de har patent på den sande, gode muslim. De, der ikke følger trop, har misforstået det hele, er blevet dekadente og fordærvede af det vestlige samfund og er ikke sande muslimer mere. De har et religiøst adfærdskodeks, som de bruger til at slå hinanden oven i hovedet med.« Lærere har ifølge Thorbjørn Razga også følt sig generet.
»Flere lærere føler sig meget stressede, pressede og psykisk kørt ned over det, fordi de dagligt har konfrontationer med de rabiate muslimske elever, men også fordi mange har været utrygge ved, hvad der er foregået i kælderen med bønnen.«Trykket stemningHan forklarer, at stemningen har været trykket på Vestre Borgerdyd, siden fredagsbønnen blev forbudt, og at en dialog mellem skolen og gruppen af meget troende muslimer nu er blevet endnu vanskeligere. Det kunne til dels være undgået med klare retningslinjer fra start af, mener Thorbjørn Razga, der derfor opfordrer andre skoler, der måtte komme i samme situation til fra start at lægge en klar linje.
Naser Khader er bekymret
Hverdagsliv:Moderate muslimer bør gå til kamp mod »Allahs selvbestaltede politifolk« på uddannelsesinstitutioner, i børnehaver og skoler og andre steder i hverdagslivet. Den opfordring lyder fra den radikale politiker Naser Khader, som er dybt bekymret over statsministerens manglende indsigt i problemerne.
foto © webmaster
********
Er Allah uretfærdig?Forleden var Naser Khader i sin egenskab af UNICEF-ambassadør på besøg i Holmegaards skolen i Kokkedal. Formålet var at takke skolens elever for deres arbejde for FNs børnekonvention. Ved den lejlighed talte Khader om de store uligheder, der rammer børn verden over. Om ofrene for sult og nød i Dafur og Vietnam, som Khader lige havde besøgt:
»Jeg kom i min tale med en bemærkning om, at Gud er uretfærdig, når der er så store forskelle. Bagefter blev jeg nærmest omringet af muslimske drenge og tørklædepiger, som anklagede mig. Det eneste, de var optaget af, var: »Hvorfor siger du, at Allah er uretfærdig?« De bebrejdede mig, at jeg ikke kunne være en rigtig muslim, når jeg talte om guds uretfærdighed. Det var det eneste, de interesserede sig for, og det skræmmer mig,« siger Naser Khader.
********
»Men så vil jeg også pege på satellitkanalernes indflydelse, som er betydelig. Der er mange indvandrere i Danmark, der kommer fra de mellemøstlige samfund, som ikke kender til faste sengetider og forbudt for børn. Fra pædagoger hører jeg beklagelser over, at mange af de børn møder i børnehaven og er dødtrætte. Derfor har de svært ved at lege med andre børn i børnehaven. Og så finder pædagogerne ud af, at børnene først kommer i seng, når forældrene har slukket for deres parabolantenne.«
»I forvejen synes jeg, at det er dybt problematisk, når TV-avisen herhjemme viser stærke billeder lige efter Sigurds Bjørnetime, men man advarer dog og viser ikke mere end ti sekunder. Det gør man ikke i satellitkanalerne. Der viser man ti minutter med slow motion og close up. Forestil dig børn, der sidder og ser det. Man gejler mennesker op på den måde. Selv jeg bliver påvirket af at se små palæstinensiske børn, der er blevet skudt. Så forestil dig lige, hvordan det virker, når det ikke er fornuften, men følelserne, der dominerer,« siger Naser Khader.
*********
»Det er rystende naivt. Lige som når imamen Abdul Wahid Pedersen blev interviewet på TV om hans positive syn på den barbariske skik med stening af kvinder, og under hans navn stod: Formand for den muslimske landsorganisation i Danmark. En gennemsnitlig dansker må da tro, at denne mand med den titel repræsenterer et generelt synspunkt blandt muslimer i Danmark, men Abdul Wahid Pedersen repræsenterede ikke andre end sig selv.« **********
EnmandshærNaser Khader føler sig tit som en enmandshær. Men viser mig en typisk mail, han får fra moderate muslimer. Denne er fra en læge med muslimsk baggrund:»Han skriver, at han støtter mig i min kamp. Men han er som mange andre almindelige moderate muslimer, der ikke vil rode sig ind i noget, der giver problemer. Det er jo ikke omkostningsfrit for mig heller.
Én af de største arabiske sangere kom og holdt koncert sidste år, men jeg turde ikke gå ind og se koncerten. Én af min fars venner døde, men jeg turde simpelt hen ikke komme ind i moskeen til begravelsesbøn. Det er nemmere sagt end gjort, for man riskerer at blive socialt boycottet. Min nevø, der fik praktikplads hos en pakistansk vognmand, men da han opdagede, at jeg er hans onkel, så fyrede han ham. Det piner mig, når jeg kommer gående med min familie, og jeg bliver spyttet lige i ansigtet. Men det får mig til at holde ud, at jeg ved, at der er mange derude, der deler min opfattelse.«
gratis log in :http://www.berlingske.dk/grid/indland/artikel:aid=661898
efterhånden er vi derhenne hvor man snarere må sige: Det er sgu synd for skolen. Her er den konforme retorik som Carlbom analyserer nedenfor:
