"Sweden´s rising muslim tide"

Home to one of Europe's most Muslim cities, the country may also be host to increasing radicalism.
By James Brandon Correspondent of The Christian Science Monitor MALMO,
"France has a tradition of revolt and demonstration against the state," says Jonathan Friedman, professor of social anthropology at the nearby University of Lund. "But in Sweden it's almost as if the state has sided with the immigrants against the Swedish working class."

– As a group of Swedish Muslims begin their midday prayers in a mosque still blackened by smoke from a recent Molotov-cocktail attack, Bejzat Becirov, director of Malmo's Islamic Center, is talking urgently.
"I'm afraid the same thing will happen here as in Paris," says Mr. Becirov, a Macedonian immigrant who opened Scandinavia's first mosque in this city in southern Sweden in 1984.
*********
But although the attacks on Becirov's mosque have generated support from Muslims in Sweden and abroad, many Malmo Muslims are turning to increasingly radical forms of Islam - in some cases alienated by Becirov himself.
"This mosque is no good," says one Palestinian refugee who works nearby. "The imam, he is no good. He says one thing and he does another," he says, accusing him of un-Islamic activities, such as drinking alcohol.
Such suspicions may be pushing even mainstream Swedish Muslims toward radical street preachers, especially in the nearby suburb of Rosengaard where Muslim immigrants form a substantial majority.
"These neighborhoods are hunting grounds for Islamists but how many and how organized [they are] it's impossible to say," says Aje Carlbom, a Malmo University researcher who began studying Rosengaard society nearly ten years ago.
"Twenty years ago when the mosque was established they [its founders] had some political problems and pushed the different factions out," Carlbom explains. "These small factions established their own mosques in basements."
********
"France has a tradition of revolt and demonstration against the state," says Jonathan Friedman, professor of social anthropology at the nearby University of Lund. "But in Sweden it's almost as if the state has sided with the immigrants against the Swedish working class."
"Sweden thinks of itself as immune from terrorism because of its foreign policies," adds Magnus Ranstorp, an analyst at the Swedish National Defence College.
http://www.csmonitor.com/2005/1206/p07s02-woeu.html

We´re all in it for the money
om hvorfor jeg blogger - blandt andet
Det er faktisk rent uforvarent. En venligt menneske meddelte mig en dag ,at nu havde jeg en weblog. Der skulle bare fyldes på den. Han var mere IT kyndig en mig. Han mente at min viden om "Sibirien" (som börjar vid Malmø , Strindberg) - burde formidles. Jeg har kendt Sverige siden Erlanders dage, dengang man kørte i venstre side af vejen og kunne købe billig chokolade og kaffe over Sundet.
Jeg opdagede internet lidt før det danske valg 2001. Jeg skrev en artikel i Politiken den sommer, som de gav overskriften "Pia Kjærsgaard har ret". Den kostede mig nogle venner som jeg ikke savner.
Så kom det danske valg i november. Via Internet så jeg hvordan det blev fordrejet og smudskastet i svenske aviser*. Jeg skrev til dem, som jeg var vant til at skrive til danske siden starten af 70 erne. AB, DN, SvD og Expressen. De fik alle en pæn mail. Tavsheden fra dem, fik mig til at opdage en debatkultur, som er væsensforskellig fra den danske. Det er meget svært at være en ikke- person i Danmark. Man skal være - afvigende.
I Sverige er det ikke så svært. Man skal mene det "forkerte". Så ryger man ind i "Tystnadsspiralen"
(Jakob W.F. Sundberg - mener du det forkerte, eksisterer du ikke.) Du skal opdage når du skriver til svenske aviser, at du ikke er ønsket. Dine synspunkter er irrelevante - du skal opgive overhovedet at henvende dig.
Visse svenskere kalder hånligt Riksdagspartierne for "skol, vård och omsorgs-partierne". Det betyder, at selv om alle disse vigtige samfundområder lider under indvandringens omkostninger, så snakker partierne ikke om grundårsagen. "Skol, våd och omsorg" i en valgkamp, betyder netop at det kun er symptomerne der må debatteres, ikke de underliggende årsager. Naturligvis en parodi på en demokratisk debat. Et demokrati-teater. Endda i et land med et demokratiministerium. Hvilken udsøgt hån. Har Sverige da et demokrati underskud ? Jo, netop på grund af de selvsamme politikere der opretter sådan et ministerium. Man må jo klaske sig på lårene af grin - og sorg.

Debatkonsensus er smal. Det er også den smalle konsensus der låser Riksdagspartierne. De kan ikke bevæge sig, uden at blive bevæget af befolkningen - som ikke har et frit debatforum, og derfor ikke kan bevæge nogetsomhelst. Her kommer pressens centrale rolle ind.

Så blev jeg interesseret.
Og jeg blev ikke bare interesseret fordi det er svært at komme til orde. Jeg blev det nok så meget, fordi jeg via internet så hvor meget det land jeg havde kendt i 30 år, var blevet forandret af indvandringen. 2.5 gange så meget som Danmark. Men uden en tilsvarende offentlig debat. Ikke som jeg var vant til.
Og essentielle fakta blev holdt ude, censur er det eneste rette ord - som f.eks. nu i øjeblikket bogen "Exit Folkhemssverige- en samhällsmodels sönderfall". Tidligere var det Lars Janssons "Mångfald eller välfärd" og Ølandsforfatteren Anders Johanssons "Monas Sverige".
Altså : 2 interessante emner : Indvandringens virkning, som Mona Sahlin rigtig nok sagde var 40-50 år forud for Danmark. Og hvordan den behandledes i debatten.
Det var de to interesse-punkter der gør at jeg har denne blog. Den eneste der dengang ville høre på mig , var Jan Milld. Ingen dansk avis havde hidtil nægtet at trykke mig - nu var Milld den eneste der ville lytte i Sverige. Al hæder til ham (www.bgf.nu. )
Ikke at brevene fra hytten i Småland dengang, er præget af stor politologisk indsigt, men de repræsenterede trods alt en slags sund fornuft. Det blev min indgang til alt det her. I den kolde vinter 2001.
Skal bloggen fortsætte efter valget 2006, ville jeg sikkert efterlyse interesserede danske og svenske medredaktører. Med over 700 dgl. læsere ville jeg ikke bryde mig om at nedlægge den. Men den er en én- mands avis. Vil nogen melde sig til om et år, er det på blicher1@yahoo.dk
Patent på anständighet?
Med danska ögon
http://www.bgf.nu/ins/
* Et skoleeksempel på denne journalistik, er Anders Westgaards "Någonting är ruttet i staten Danmark" (dagen efter 2001 valget), som ikke er enestående, men leder tankerne hen på nazisternes anklager Roland Freisler i sin primitive og stupide demagogi. Men Westgaardhs manierede skrigeri var afmægtigt og impotent,- ja patetisk, for han havde jo ikke Freislers sanktion mod de formastelige: Galgen. Men........

Westgaardh har allerede lagt sordin på sine synspunkter siden dengang.. Idag mener han noget andet. Om 5 år mener han noget andet igen. "We´re all in it for the money" som Frank Zappa så rigtigt sagde. Man må være omstillingsparat, ikke mindst på Aftonbladet.

Senere sammenlignede DN den danske fremmedlovgivning men Nürnberglovene (mod jøder). De andre store aviser tampede også løs på Danmark. Idag har de næsten fuldstændigt glemt mudderkastningen, og artiklerne langt færre. Alle disse dydens, moralens og menneskerettighedernes vogtere. ("Det er på kant med konventionerne" - det er et udtryk jeg savner lidt, hvor blev det af ?)
Men eksemplerne maner til eftertanke om hvilke metoder de er parate til at tage i brug, og hvad journalistik egentlig er i Sverige.
Hvem tjener svenske journalister i grunden ? Hvordan er uddannelsen ? Hvordan er forbindelsen mellem skriverne og den subventionerende stat ? Og - vil jeg tilføje - hvorfor har de lukket øjnene for og endda tilskyndet en irreversibel ødelæggelse af deres land ? Det er i det lys jeg ser dem.
http://www.aftonbladet.se/vss/nyheter/story/0,2789,108598,00.html
Någonting är ruttet i staten Danmark

Rättvisa ?
Begrebet "retfærdighed" i svensk politisk retorik, fascinerer mig. Man ser det hver dag. Vi hører det aldrig i Danmark. Betyder det at det i virkeligheden ikke er et politisk begreb, eller at vi danske af natur er uretfærdige ? Bortset fra lovens retfærdighed, findes vel bare Guds ? Jeg læser det som et levn fra en uskyldig og idyllisk tid - da Sverige var en oase i verdens ufredelighed.Politiske filosoffer kloger end jeg, kan afkode forskellen mellem vore lande.
Snacka inte om rättvisa, effektivitet räcker
I torsdags gjorde regeringen en insats för att skapa ett rättvisare Sverige. I alla fall enligt egen bedömning. Man beslutade att högskolorna och universiteten ska kunna skippa lotten från höstterminen 2006. För att sålla toppstudenter med samma poäng från gymnasiet ska högskolorna i stället kunna intervjua eller använda tester."För mig är det viktigt att meriter och inte slumpen avgör", sa utbildningsminister Leif Pagrotsky. "Nu blir antagningssy-stemet mer rättvist, effektivt och förutsägbart för den sökande".
http://www.dn.se/DNet/jsp/polopoly.jsp?d=577&a=498301&previousRenderType=2

Hvad er klokken ?
Sociologen John Järvenpää sagde på Trykkefriheds svenske møde i København i april: Problemet er at vi ikke ved om klokken er fem minutter i tolv, eller fem minutter over. Her er nogle som har drejet aktivt på urskiven. De er også bekymrede, men de ser ikke sammenhængen eller deres egen skyld:
UPPROP 2005
Den är den 5 december 2010 och vi är samlade igen - tusentals människor på hundratals orter runt om i Sverige. På gator och torg, i skolor och i kyrkor.
Vi minns fortfarande 2005 då segregationen, utanförskapet och diskrimineringen utlöste en våldsspiral i Frankrike och det fanns liknande tendenser på flera orter i Sverige. Marginaliserade människor i bostadsområden med hög arbetslöshet och slitna skolor.
Men mycket har förändrats. Nu - år 2010 - tar både statliga, kommunala och privata arbetsgivare och också fackliga organisationer sitt fulla ansvar, ser värdet och öppnar arbetsplatserna även för människor med annan hudfärg. Vi har äntligen ett arbetsliv där diskrimineringen har upphört.
Alla sätter skolan i centrum. Politikerna inser att skolan är den viktigaste mötesplatsen för att skapa den värdegemenskap som grundar sig på mänskliga rättigheter. Nyckelgrupper som lärare och förskollärare, socialarbetare och polis får fördjupade kunskaper om det mångkulturella samhället - och kunskaperna är obligatoriska i läroplaner och studieplaner.
Nu har maktlöshet och orättvisor ersatts av verklig demokrati och solidaritet. Alla som bor i Sverige har fått full rösträtt och lika rättigheter och ingen gömmer sig för att få skydd. Inom kyrkan hörs inga fundamentalister utan alla värderas lika oavsett kön och religion och kvinnovåldet har försvunnit.
Nu idag - år 2010 - går våra politiker och även andra ledare samman för att gemensamt avskaffa det ojämlika "Vi och dom-samhället". Främlingsfientliga och rasistiska partier och andra odemokratiska krafter har inget stöd längre.
Medierna tar också sitt ansvar. I tidningar, radio och TV finner vi nyhetsförmedling och reportage som är seriösa och trovärdiga och som inte förstärker diskriminering och motsättningar. En landsomfattande bojkott av kvällstidningarna får stort stöd och vi har fått en ny journalistutbildning där sakkunskap och kritisk granskning förenas med samhällsansvar.
Allt det här har vi uppnått. Det är mångas förtjänst och vi har all anledning att vara stolta. Vårt arbete får aldrig avstanna. Demokrati och rättvisa vinns inte en gång för alla. Och det är bara med aktiva demokratiska medel som vi ocksåfortsätter vårt arbete för att alla ska ha samma rättigheter, möjligheter och skyldigheter.
Stig Wallin
Ordförande i Internationella klubben/5i12
http://www.5i12.se/Default.aspx?Popup=1&id=1972
DR-PK-TV
ih, hvor er de modige. Nu er den jo også lavet som co-produktion og som eksport til følsomme lande som Sverige,Tyskland og Norge, hvor de ustandselig rejser hen med deres bærbare og deres mobil-klap-telefoner. Torben Brostrøms datter, Mai og medforfatter, synes at have nogenlunde samme verdensbillede som det fædrene ophav, nemlig : Safety first. Også Kenneth Plummers motto ?
- Ørnen er jo ikke bare en fremragende serie, der kommer rundt om personerne på en god, intim og indlevende måde. Den er også aktuel i forhold til alle mulige politiske problemstillinger.
Hvilke problemstillinger er det?
- Det er specielt den grænseoverskridende terrorisme, der er på tapetet. Tag f.eks. sidste udsendelse (d. 27.11). Her handlede det om, at en dansktalende muslim var en selvmordsbomber. Det er jo om noget en aktuel problemstilling, som på den mest tragiske måde blev til virkelighed i London i år.
Gemmer der sig så også et politisk budskab bagved den aktuelle problemstilling?
- Ja, og jeg synes faktisk, det kom rigtig godt til udtryk i det sidste afsnit. Der er en scene hvor Hallgrim og Søren Stræde, der er chefen for PET, taler om ekstrem fundamentalisme. Søren siger, at der findes lige så meget ekstrem terroristisk fundamentalisme i islam som i den kristne historie. Ku Klux Klan var ikke bedre end Al Qaeda
Er det en typisk holdning at have, eller er det usædvanligt at se i en dansk tv-udsendelse?
- Jeg tror jeg vil sige, at det nok mest er usædvanligt. Det er faktisk bemærkelsesværdigt, at man overhovedet tør lave en udsendelse, hvor den onde er en muslimsk kvinde, der vil sprænge en bus med børn ihjel. Det er i hvert fald ikke et politisk korrekt plot. For det andet er det faktisk også interessant, at serien overhovedet tager det her holdningsspørgsmål op. Det har man jo ikke gjort så meget tidligere. Jeg tror det er seriens styrke, at den kombinerer et realistisk verdensbillede, hvor islamister jo truer os med terrorisme, med en nuanceret holdningstilkendegivelse.“
http://www.uriasposten.net/