fredag, november 03, 2006

The Prince of Wales and Duke of Dhimmi

hvad skal man lissom også sige, når man står der i Packistan og får løn for det..................?

Islamic teaching could resolve world problems says Prince Charles
ISLAMABAD, Prince Charles Tuesday said that the world problems could be resolve by following Islamic teachings, as Islam is a religion of peace and brotherhood.

Kuna. net

Det moderate fata morgana
Af Poul Erik Andersen, journalist, Odense C
DET VIRKER, som om alle, der blot perifert beskæftiger sig med islam, er på nippet til at koge over af begejstring, så snart de hører begrebet moderat muslim. Dette begreb er efterhånden blevet det halmstrå, som man i den konsensussøgende vestlige civilisation desperat klamrer sig til i håbet om at undgå den konfrontation, der før eller senere vil komme mellem islam og Vestens frihedsidealer...................
Det moderate spøgelse

*Fata Morgana
1818, lit. "Fairy Morgana," mirage especially common in the Strait of Messina, Italy, from Morgana, the "Morgan le Fay" of Anglo-Fr. poetry, sister of King Arthur, located in Calabria by Norman settlers. Morgan is Welsh, "sea-dweller." There is perhaps, too, here an infl. of Ar. marjan, lit. "pearl," also a fem. proper name, popularly the name of a sorceress.


Huntington: Et brag af en bog
Debatbog. Huntingtons teori støder frontalt sammen med multikulturalismens profetier, hylder et konservativt samfundssyn og forudsiger væbnede konflikter langs civilisationernes brudfladelinjer.
Af Tina Magaard
- Nu er den så endelig kommet på dansk, Samuel Huntingtons »Civilisationernes sammenstød«. Selv om de færreste har læst den, er den lige så berømt blandt neokonservative, som den er berygtet blandt multikulturalister.
Bogen er især blevet kritiseret for at give et negativt billede af muslimer. Som når det f.eks. påpeges, at muslimer er indblandet i tre fjerdedele af verdens konflikter, selv om de kun udgør omkring 20 pct. af verdens befolkning. Men islam er faktisk ikke bogens hovedtema.
Huntington analyserer forholdene mellem, hvad han ser som syv eller otte store civilisationer. Man fornemmer, at han på langt sigt opfatter Kina som en større udfordring for Vesten end de islamiske lande, og man læser med et skævt smil fortællingen om Australiens mislykkede forsøg på at blive accepteret i den asiatiske klub.

- Forfatteren går desuden skarpt i rette med, hvad han ser som Vestens »problemer med moralsk forfald, kulturelt selvmord og politisk splittelse« og anklager multikulturalismen for disse dårligdommes udbredelse.
- Bogens hovedargument er, at fremtidens væbnede konflikter fortrinsvis vil være sammenstød langs civilisationernes »brudfladelinjer«, hvilket forudsætter eksistensen af civilisations-blokke. På trods af Huntingtons egne forbehold er bogen altså udtryk for en af og til bastant essentialisme, og det skaber blinde vinkler.
- Følger man Huntingtons forklaringsmodel, var den islamiske revolution i Iran et opgør med vestliggørelsen og tegn på den »oprindelige« kulturs revanche. Men så forbigås det fuldstændigt, at revolutionen kun lykkedes takket være den areligiøse, progressive venstrefløjs alliance med islamisterne. Dermed overser man altså også det tværkulturelle fænomen, at dele af den europæiske venstrefløj er på vej til at gentage alle den iranske dittos fejltrin.
- Bogen afsluttes af et interview med Huntington, hvor han optimistisk udtaler: »Helt grundlæggende ser jeg ikke de store trusler mod Vesten. Hverken indefra eller udefra«, hvilket kuriøst nok modsiger bogens udsagn: »Den vestlige kultur trues (...) Muslimer er det umiddelbare problem i Europa«.
- Driller Huntington intervieweren, spørger man sig selv, har han revideret sin opfattelse, eller er han bare inkonsistent? Det får vi aldrig at vide, men det er mindre væsentligt – »Civilisationernes sammenstød« er under alle omstændigheder en milepæl, som på godt og ondt har præget debatten, og som derfor anbefales til fordybelse. Så kan man ud fra egen bedømmelse formulere såvel begrundet anerkendelse som kvalificeret kritik af Huntingtons teori.
Berlingske 4 nov. 2006

Bæk Simonsens : Hvad er islam ?

Kai Sørlander i Weekendavisen om Jørgen Bæk Simonsens seneste bog
(foto © snaphanen)
Demokratiet er ikke et tilfældigt historisk produkt
Fra seneste udgave af Weekendavisen. Fremragende debunking af Jørgen Bæk Simonsens demokratiske islamisme, af filosoffen Kai Sørlander. Her det vigtigste fra "Fornuftens principper".


“Bæk Simonsen fortæller om islams historiske baggrund i Koranen og i overleveringerne om Muhammed. Han redegør for, hvorledes Koranen på samme tid indeholder et verdensbillede og er en kilde til oplysning om, hvorledes islam skal praktiseres. Og han beskriver, hvorledes muslimerne gennem historien har forholdt sig til det guddommelige lovsystem, som begrundes i Koranen og i overleveringerne om Muhammed.
Det fører han endelig frem til nutiden og til de problemer, som muslimerne i Europa møder, når de skal forsøge at forene deres islamiske tro med det moderne demokratiske samfunds krav. Han ser det som en opgave for muslimerne selv at skulle udforme eller omforme islam på en sådan måde, at den tilpasses demokratiet, og således at muslimerne kan indgå som ligeværdige borgere i de moderne europæiske samfund.
»Enhver religiøst bestemt lovgivning må forkastes som irrationel.«
Selv er han ret optimistisk med hensyn til, at det kan lykkes. Og det ligger i hans kort, at hvis man ikke deler hans optimisme – hvis man tror, at syntesen af islam og demokrati er vanskeligere at opbygge – så er man en historisk bagstræber, som ikke følger med tiden, og som ikke lever op til globaliseringens

konsekvenser....................................
Respublica : Fornuftens principper




View Guestbook Sign Guestbook
Powered by iguest.net