Religion og ytringsfrihed

Religion and freedom of speech conference, Danish parlaiment, Christiansborg .
update: Kåre Bluitgens indledning, video min 6 : 27. Desværre tillader mine hukommelseskort ikke at jeg videofilmer det hele:

Trykkefrihedsselskabets konference i Landstingssalen på Christiansborg, d. 11 november 2006. Oplægsholdere Kåre Bluitgen, Bruce Bawer, ("While Europe Slept") Gorm Toftegard Nielsen, Katrine Winkel Holm, Stig Dalager og Henrik Palmer Olsen, og med supplerende indlæg af Hege Storhaug (Human Rights Service) og Søren Krarup, MF, Dansk Folkeparti.
- En konference der udmærkede sig - ikke bare som Demokratiske Muslimers for en måned siden ved et interessant panel,(Wafa Sultan, Irshad Manshi, Mohammed Sifaoui) - men også ved et uhyre kvalificeret publikum. Ikke ét tåkrummende indlæg fra salen. Og desuden ved ikke at være de eniges klub, men et sandt åbent debatforum, dét en folkelig debat bør være. En cadeau til Trykkefrihedsselskabet, der bevarer troværdigheden på en højt niveau. Måske derfor svenskere søger sig til København, tanke- og tale frihed.
- Jeg kan ikke nok så meget opfordre alle skandinaver, der har mulighed for at komme, til at melde sig ind i Trykkefrihedsselskabet. Flere nordmænd og svenskere var tilstede. To konferencer yderligere i år.
Oplæggene i manuskript og på video følger lidt senere.Indtil videre en lille video replik med Hege Storhaug her min. 2:06
se også Document.no:With your ear to the ground
(foto© Snaphanen, klik for helstørrelse)

Man bør vel sige : undskyld Bluitgen, at han faktisk i øjeblikke ligner den karrikatur som Jyllandsposten havde af ham i sine 12 fatale tegninger. Han har humor (væde, fugt), han kan klare det. Bluitgen siger der er én, men jeg mener der er to tegninger, der har ham som model. Tegning et og tegning to yderst til højre(nr.7). Ret mig hvis jeg tar´ fejl.

Grænser for ytringsfrihed?
Konference: Giver ytringsfriheden ret til at håne, spotte og latterliggøre, eller skal der tages særlig hensyn til religioner? De lærde var uenige, da Trykkefrihedsselskabet og Morgenavisen Jyllands-Posten i går stillede spørgsmålet.
Af MARIA LÜTZEN

Retten til frit at udtrykke sin mening er en af de mest basale rettigheder i det danske samfund. Men hvor skal grænsen gå mellem ytringsfriheden og hensynet til de religioner, som ikke accepterer hån, spot og latterliggørelse? Trykkefrihedsselskabet og Morgenavisen Jyllands-Posten satte i går et af tidens mest aktuelle og relevante spørgsmål til debat på en konference med blandt andre børnebogsforfatter Kåre Bluitgen og den amerikansk/norske forfatter Bruce Bawer som oplægsholdere.
»Siden den tyske besættelse er det ikke faldet os ind, at det kunne koste livet at bruge sin ytringsfrihed, at drive spot med andre, at kritisere eller forhåne bestemte religioner eller deres tilhængere,« sagde Trykkefrihedsselskabets formand, Lars Hedegaard i sin velkomst.
Mere plads til religion
»Vi er her for at diskutere, hvordan vi skal forholde os til den nye virkelighed, som vi befinder os i. Kan vi redde friheden? Eller må vi give køb på den for at give mere råderum til religionen - det vil i praksis sige islam?« spurgte han, inden ordet blev givet videre til de inviterede talere.
- Kernen i diskussionen på konferencens første del var straffelovens paragraf 140, i daglig tale blasfemiparagraffen, som beskytter religioner mod spot og forhånelse og kan give op til fire måneders fængsel. Den var under beskydning af lektor dr. jur. Henrik Palmer Olsen fra Københavns Universitet.
»Ikke meget taler for, at man opretholder den særstilling af religioner, som blasfemiparagraffen giver. Religionssamfunds interesser er alligevel dækket af forsamlings- og foreningsfriheden,« argumenterede han og påpegede, at religion ofte er blevet brugt som et alibi for politiske magtkampe.
Professor, lic. jur. fra Aarhus Universitet Gorm Toftegaard Nielsen var derimod fortaler for, at man bevarer blasfemiparagraffen.
»Religion betyder noget for millioner af mennesker verden over, næsten lige så meget som ejendomsretten betyder for danskerne. Hvorfor er det så vigtigt at have lov til at håne? Hvis vi kun vil håne andre religioners koryfæer for at provokere, kan jeg ikke se noget formål i det,« sagde han.
Frihed til at håne
»Religion betyder meget for folk, men det er der jo så mange ting, der gør. Så skulle alt det, der betyder noget for folk, have en særstilling,« lød svaret fra Henrik Palmer Olsen.
Også teolog og næstformand i Trykkefrihedsselskabet Katrine Winkel Holm gik til angreb på blasfemiparagraffen, som hun ville ønske, at vi aldrig havde haft:
»En sådan paragraf er utrolig farlig og giver muslimer en falsk fornemmelse af, at blasfemi er forbudt. Hvis ikke vi har frihed til at håne, har vi ikke frihed til at ytre os,« sagde hun.

Fakta: Fakta

Fakta: Ytringsfrihed
Grundlovens paragraf 77
• Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.

Blasfemi Straffelovens paragraf 140
• Den, der offentligt driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder.