Velfærdsflygtninge

Document.no beskæftiger sig med de alt flere Hollændere der flytter til Norge ( en del til Sverige og nogle landbrugere til Danmark). For kort tid siden skrev Kurt Lundgreen om de svenskere der forlader Sverige, og i Tyskland er billedet et samme : De med den rette alder og uddannelse, forlader i stigende grad landet for at få mere ud af livet et andet sted. Og ingen af dem kommer tilbage når de har "made it good" i USA eller Australien.
- Den "solidariske velfærd" har fået nogle alvorlige flosser i toppen. Nogle vil ikke længere bidrage, enten fordi mængden af dem de skal bidrage til, er blevet for stor, eller fordi de ikke føler nogen grund til solidaritet modtagerne, de facto millioner af tilvandrede fra den 3. verden.
Det rammer lige ned i én af grundene til at USA ikke kan gøres til et europæisk velfærdssamfund. USA er FOR mange samfund, til at man kan opkræve den skat en velfærd kræver. Fællesskabsfølelsen er der ikke, den har aldrig været der.
- Det har den i mange EU lande indtil de senere årtier. Ikke mindst i højskattesamfundet Sverige, med maksimal skat og maksimalt indtag af ikke svenske borgere - direkte på bistand, er skatteyderes bidragsvilje sat på en hård prøve. Den privilligerede mellemklasse, der kan flytte et andet sted hen, gør det for at realise det liv de mener sig berettigede til. Gratis uddannelse, tak og så farvel.
Facit : Et torpederet velfærdssamfund, ødelagt af netop dem der skabte det - europas socialdemokratier i forening med FN´s idelle konventioner. En ond ironi som resultat af overdoseret godhed.
-Hvem kan fortænke dem i at flytte ?
- Spørgsmålet er : hvem bliver der tilbage engang i Europa en gang ad åre ? Man kan ikke uden videre erstatte dem med 3 verdens tilflyttere, som liberalisterne tror. Det er nationalstatens ophør. Et samfund der vil være præget af ren materialisme og maffiøs plyndringspsykologi.Et samfund af karrikaturer af midlertidige borgere, der er sig selv nærmest. Den åndløse liberalismes ideal-samfund: det historie- og identitetsløse herberg, et gangstersamfund.
Nuclear holocaust: A risk too big even for martyrs?
sammenholdt med den interessante BBC dokumentar på SVT igår (torsdag), "Vil Israel angibe Irans atomanlæg", der forholdt sig lidt små-forarget til muligheden, men dog interviewede en mængde israelere i nøglepositioner, her en artikel der vel er lang, men den kaster et lys indover et problem som må være overordnet alle andre de nærmest kommende år. Kompliceret men ubehageligt presserende for hele menneskeheden, og langt fra Israels problem alene, som Ahmadinejad fremstiller det. Hvordan vil det blive tacklet ? Som sædvanligt ? Ét forkert træk, og civillisationen kan være på katastrofekurs. Set i lyset af det - hvad i alverden laver USA og vi i Irak nu, et underordnet stammesamfund hvor, en udvidet Gaza-stribe med olietilgange, hvor sunnier og shiiter er parate til at dræbe hinanden i årtier fremover og forhindre enhver statsorden i at slå rod.
- Red kurderne en stat, forlad dårekisten og giv Teheran et kortfristet ultimatum! Også den impotente forsamling skvadronører, der kalder sig EU.
PS: Problemet med storpolitik, som jeg ellers ikke skriver meget om, er at verden er fuld af små mennesker med færdige løsninger på store problemer. Folk der meget bedre ved hvad ledere skulle have gjort og ikke gjort. Og "politiske kommentatorer" i mængder man kan fodre svin med.
På den anden side - vi går ud fra at vores ledere har det store forkromede overblik. Men ak, selv præsidenter, statsministre og udenrigsordførere, går i panik-mode eller fejlbedømmer helt enkelt. Særligt i diktaturlignende stater, kan dømmekraften være helt ude i hampen, og ikke spor bedre end min .Så jeg valgte alligevel at kommentere denne næsten lidt for spændende artikel:
Noah Feldman i The New York Times

Skola DO anmäld
Bräckeskolan har anmälts - för att man sjöng "den blomstertid nu kommer" på skolavslutningen.
Anmälts till DO (Diskrimineringsombudsmanden)
Nu har skolan anmälts till diskrimineringsombudsmannen, DO. Muslimska föräldrar till en 7-årig pojke reagerade på att sonen tvingades utöva en annan religion än den han tillhör och nämner ordet tvångskonvertering.
Skola DO anmäld -sjöng "Den blomstertid"..................

"med lust och fägring stor" - også titlen på et smuk alderdomsfilm om "forbudt kærlighed" af Bo Widerberg (1995) . Tekst og musik. Sangen findes også på dansk.

"Frågan är väldigt komplex"
det er jo pragtfuldt: først foranstalter man flere århundrederes største samfundsomvæltning, og så vil man ikke røre den med en ildtang. Hvorfor ? Svaret er enkelt : For det første er en stor del af problemerne hinsides en løsning, og for det andet er det en sikker vej til en kort karriere i politik. Se hvad der skete med Maurijio Rojas for kort tid siden, en af de få der har turdet nærme sig sandheden. Har politikerne styr på det? Nej, ikke engang hvis de ville, har de. Hvor længe endnu holder landet til at politikerne spiller europas moralske supermagt, selvom alle kender sandheden ? Et gæt - to lavkonjunkturer endnu, så er det slut (Sverige låner stadig penge til gildet hvert år.)
Hvis det ikke var så tragisk, ville det være komisk. Sossen Louise Malmström:

- "Det är ett av våra största samhällsproblem i dag, det kan vi bland annat se på valresultatet då Sverigedemokraterna kom in i flera kommunfullmäktigeförsamlingar. - Men det är en svår fråga, oavsett om man har makten eller om man är i opposition. Och det finns inga enkla lösningar. Frågan är väldigt komplex och kan döljas under många andra områden, som till exempel jämställdhet, som jag också nämnde i mitt svar.
Få riksdagsledamöter prioriterar integration

Systemet Politiken
halvt avis, halvt en sindstilstand. Arne Hardis i Weekendavisen om Søren Krarups nye bog:
(foto © Snaphanen)
Systemet Krarup
EN af de mere stupide og oftest gentagne klicheer under tidens kulturkamp er, at man skam tager afstand fra mullaherne på begge sider, idet Søren Krarup & Jesper Langballe i det store og hele er at ligne med de imamer, som har hellige love at vurdere alle tilværelsens aspekter efter.
- Søren Krarups modstandere burde nok i egen sags tjeneste tage sig tid til at læse hans lille pamflet Systemskiftet, som i skikkelse af en samling breve til en ung mand - fiktiv eller eksisterende, jeg ved det ikke - redegør fint for sammenhængen i hans tænkning, systemet Krarup, så at sige. Her er Krarups forståelse af hele forskellen på kejserens og Guds rige skrevet ud, så selv de mest tungnemme må kunne forstå ovennævnte klichés absurditet: »Her er skellet mellem det sekulære og det hellige sat. Her er politik gjort til menneskets ansvar alene. Her er enhver interesse i at skabe en højere retfærdighed eller et himmelsk samfund afvist.«[..]

- Krarup ser en mesalliance mellem humanismen og islam, hvis eksistens på det pudsigste blev antydet i denne uge. Dansk Folkeparti har skaffet penge på finansloven til forskning i politisk islam, men har ikke tillid til Carsten Niebuhr-instituttet, så forsvaret skal forestå forskningen. En skeptisk Jørgen Bæk Simonsens kommentar: »Jeg tror ikke på, at Dansk Folkeparti har den humanistiske kompetence.« [..]
- Fjenderne er også de kendte: Brandes-brødrene, islam, De Radikale, Svend Auken, Unionen, Politiken. Systemet. De præsenteres alle for at forklare Krarups forståelse af, hvor skelsættende en begivenhed valget i november 2001 var. Et systemskifte med lige linier tilbage til udlændingeloven af 1983, modstandskampen, genforeningen i 1920, det moderne gennembrud, Wiens belejring og slaget ved Poitiers i år 732.

Forbilledligt klart beskrives systemet Krarup, hvis man kan forlige sig med Krarups tendens til at skingre sine pointer: »Systemet Politiken har været en ideologisk besættelsesmagt.« Nuvel, folket abonnerede vel trods alt frivilligt på den daglige udgave af systemet.
Skam og fortvivlelse.

- NUVEL, spørgsmålet om det religiøse sniger sig alligevel ind i Søren Krarups politiske verden så at sige ad køkkendøren. I lighed med Ayaan Hirsi Ali skelner Krarup ikke mellem islam og islamisme, som dannede mennesker ellers gør i dag, når de skal beklage skyggesiderne ved verdens næststørste religion.

De allerfleste muslimer er søde og venlige, det er islam, ikke muslimerne, der er problemet, noterer Krarup. »Denne islamiske lovreligiøsitet er en trussel, ikke muslimerne,« hedder det videre. Islam altså, ikke islamismen.Og så lyder det alligevel pludselig som et ekko af Pia Kjærsgaards dekret om at koncentrere kritikken om islamismen, at striden om Muhammed-tegningerne var »en brutal afsløring af forholdet mellem kristenheden og islamismen.«

Denne usikkerhed i udpegningen af fjenden har vist større betydning end som så. Den handler i virkeligheden om, hvorvidt Søren Krarup forestiller sig, at det store muslimske mindretal (som jo ikke bliver mindre) kan leve i Danmark som muslimer.Krarup svarer ikke på det, men blotlægger indirekte problemstillingen med sin inkonsekvente anvendelse af ordene islam og islamisme, idet han åbent bekender sig til assimilation, ikke integration. Vi skal ikke mødes på halvvejen, de fremmede skal blive danske, tilpasse sig dansk sæd og skik, tænke og tale dansk, skriver han. Ligesom alle andre indvandrere.

- Måske en og anden stadig går og håber på, at den egensindige og stejle mand på et tidspunkt bryder med Dansk Folkeparti, man så jo lidt udisciplineret skejen ud, da han udtrykte sympati for en ekskluderet sønderjysk kredsformand, var det vist. Det håb kan man godt glemme, tror jeg. Krarup kommenterer selv forventningen lige efter 2001-valget om, at han og Langballe ikke længe ville kunne holde til partidisciplinens spændetrøje:

»De skulle have undersøgt, hvordan vore forældre optrådte i den jydske modstandsbevægelse under Jens Toldstrups ledelse. De kunne - hvis de havde været mindre fyldt af sladder og fordomme - have lært, at når man aftjener en national værnepligt, sætter man hensynet til nationen højest.« Søren Krarup er en mand i krig. Ikke hellig krig, men national krig.

Søren Krarup: Systemskiftet. I kulturkampens tegn. 80 sider. 99 kr. Gyldendal.

Systemet Tim Jensen

endnu en af alt for mange akademikere, der burde have tonet rent flag og være blevet politiker:

..... Den radikale (Khader) optimist har nemlig klaget til rektoren på Syddansk Universitetscenter over relegionshistorikeren, Tim Jensen, som nu også Naser Khader oplever som konsekvent og utidigt politiserende i forskningens hellige navn. - Den uhørt nævenyttige Tim Jensen, der kun mangler at argumentere rent for kalifatets indførelse i Danmark, har ifølge Naser Khader udtalt sig »subjektivt og perfidt« om Demokratiske Muslimer, hvorfor Khader nu ønsker en udførlig dokumentation for hans påstande.

- Dette krav vil formentlig glæde Tim Jensen, der således får mulighed for – på skatteydernes regning – at højglanspolere sine politiserende betragtninger om både danskernes og Naser Khaders uforstand i omgangen med den muslimske tros almene overlegenhed i forhold til andre religioner. Og mere kommer der næppe ud af denne sag. Egon Balsby, Groft Sagt, Berlingske

At Naser Khader er fuldstændige enig med DF om "eksperterne" Jensen og Bæk Simonsen, er bare et ekstra pikanteri. Hvis han vinder magtkampen med Jelved, er forstadsidealisterne nødt til at stemme et nyt tumpe parti ind i Folketinget - CD eller KrF. Hvor kunne kompagnier af hel- og halvintellektuelle gymnasieadjunkter med carport og udestue, tænkes at ville lægge deres lod i Jelveds fravær ? De kan jo altid blive SF ére, hvis de har alderen til det - efterlønsalderen. Ellers må det være tid til en nydannelse - Det intellektuelle Folkeparti, Humanisterne.

Sand tålsomhed

man skulle måske sige : omstillingsparathed. En værditransport eksploderer i en søvnig smålandsk provinsby med 2000 indbyggere, og ingen er spor overraskede. Man kan lige så godt lære sig ordet "stökig" - urolig, en mild underdrivelse:

"Den kraftiga smällen vid sprängningen hördes långt utanför Rydholm. - Det lät som det höll på att spränga i berget. Det hördes hela vägen hem till oss fyra kilometer härifrån, säger Holger Hardarsson.[..]
- Jag är inte förvånad, inte det minsta. Det tror jag inte någon här är. Rydaholm har blivit allt mer stökigt de senaste åren, säger Holger Hardarsson. - Men det är väl ändå höjden att göra något sådant här mitt inne i samhället. Det fanns ju hur många vittnen som helst, kommenterar Lisbritt Hardarsson. Smålandsposten
- der var iøvrigt fire grove, væbnede røverier i Sverige det døgn. Ikke helt normalt, men heller ikke helt usædvanligt.

Whiskey on the Rocks — 25 Years Old
et meget tankevækkende lille essay af en svensker for os der husker den underligt hektiske U-bådsjagt dengang. Og U-137 ´s grundstødning:

- "If Swedish “neutrality” managed to keep Sweden a nation at peace for almost 200 years, why not any longer? Well, maybe due to that very same policy — or should I say “mentality”? Could it be that many generations of Swedes living in peace can deprive an entire nation of the ability to see the signs of clear and present danger?
On Swedish “Neutrality”

Til syvende og sidst
har de kun sig selv at takke for at de mistede livet. Beskeden er trængt igennem, Magnus Linton, redaktør af tidsskriftet Arena, der set med danske øjne kun kan kaldes "exstrem-vänster", en venstrefløj der nærmer sig virkeligheden på listesko:

- "Utan att bagatellisera religiöst våld konstaterar han att under 00-talet fick Hollands stolta upplysningstradition, försiktigt uttryckt, dåliga företrädare. Pim Fortuyn, populisten, blev representant för en höger som paradoxalt nog började göra försvaret av upplysningen till ett nationellt, närmast nationalistiskt projekt.
- Theo van Gogh var en begåvad men sorglig gestalt som inte brann så mycket för yttrandefrihet som för egen uppmärksamhet och märkte att förnedring av muslimer, "getknullarna", var snabbaste vägen till största publik.
- Och sen den nu världskände och ateistiskt nyfrälsta politikern Ayaan Hirsi Ali, som med van Gogh gjorde den misslyckade filmen Underkastelse i syfte att omvända muslimer. Det blev tvärtom. Hon lyckades bara förnedra dem.
- Där står Holland i dag. Fullt av förlorare. Med en sekulär tradition kidnappad av narcissistiska populister, och en ny underklass muslimer som i medierna fått se sin religion företrädd av en freak: Mohammed Bouyeri, van Goghs mördare.
Det ser inte bra ut, och som Ian Buruma sätter punkt: "Storyn är inte slut. Det som hände i detta lilla hörn av nordvästra Europa kan hända var som helst."
Ord om mord - Expressen

"Danmark får nyt kommunistisk parti"
..ikke fordi det er særlig interessant. Antallet politiske analfabeter er ligesom de deciderede underlødige, en nogenlunde konstant i befolkningen (medmindre man ændrer denne befolkning drastisk, selvfølgelig).
- Næh, det minder mig om en meget fjern bekendt, der simpelthen fik et hospitalskrævende nervesammenbrud, samtidig med kommunismens sammenbrud for 15 år siden. Det kan man le af, men det skal man ikke. Han er efter sigende et godt og ærligt menneske.
- Derimod tænker jeg, når jeg ser Ole Sohn som nyfriseret SFér, i topform på TV skærmen, og på Uriasposten billeder fra DDR´s 40 års dag ved Honeckers side, om det egenlig ikke ville have klædt ham ganske godt med et lille nervesammenbrud ? Bare et lillebitte et, et halvt års tid på sjette afdeling, inden han tog fat på sin nye karriere som den genfødte Sohn, - manden uden fortid i partiet der brød med kommunismen, da han var fire år gammel.
(6 afdeling, hvis det skulle have forladt den almene dannelse.)
Danmark får nyt kommunistisk parti - Politiken

apropos kommunister, de iranske er nu særlige, gå ikke glip af denne: Kulturrelativismen er racistisk, og hører hjemme “på historiens mødding”
Krystalnat i Krystalgade
i og ved Synagogen. En smuk, årlig mindestund med musik og taler. Der var nu færre vitaminer i Therkel Stræde, end der tidligere har været i Ulrik Høy, Claes Kastholm og Jann Sjursen. I Købehanv har jeg ikke hørte denne aften misbrugt til "anti-racisme kampagner, modsat Sverige. Ganske befriende. Lille video her 1 min 34 sek. og lidt længere her (foto snaphanen - klik!)




"Storm over Europe"
den store amerikanske blog med det forrygende navn "Gates of Vienna", formidler idag Lone Nørgaard og Tabita Wullfs antologi til et større publikum(over en million læsere om året). Hvis den svenske oversætter læser med her, så en "stor tack till deg härifrån " :

by Baron Bodissey (foto © Snaphanen)
I’m trying to avoid contemplating the election debacle, and it helps if I think about countries that have more pressing problems than ours. Take Sweden and Denmark, for example.
When your population is 10% or 15% or 20% Muslim (nobody knows for certain), and you have an unsustainably generous welfare state, what’s in store for you? Our Swedish correspondent LN has this account about a new book about Islam in Danish:
Gates of Vienna - Storm over Europe
Storm over Europe - Islam — Peace or Threat?
An Anthology edited by Lone Nørgaard and Tabita Wulff

de der endnu ikke har læst Polemikens udførlige anmeldelse, kan gøre det her:
Anmeldelse af bogen ‘Storm over Europa’

Konvertitter eller ej ?
hidtil har man kunnet formene at Bæk Simonsen kun var konverteret rent ubevidst, men nu hvor han mere er på Labans hold end Khaders, må man formode at han er kommet ud af skabet. Tim Jensen er formentlig stadig på det stadium, hvor hans ubevidste forveksler Marx og Muhammed.
Velkommen i den glade , lille forsamling, professor:
(foto© Snaphanen)

De Radikales udenrigsordfører, Naser Khader, kræver nu dokumentation for en række af religionshistoriker Tim Jensens udtalelser om organisationen Demokratiske Muslimer. Det sker i en mail til rektoren for Syddansk Universitetscenter (SDU), hvor Tim Jensen er ansat. Khader beskylder samtidig Tim Jensen og islameksperten Jørgen Bæk Simonsen for at politisere og komme med udtalelser uden forskningsmæssigt belæg.
Det seneste stridspunkt er Tim Jensens udtalelse om, at Khaders afgang som formand for Demokratiske Muslimer kan "få positiv indflydelse på medlemstallet".
- Jeg er tilhænger af kritisk forskning, men det har ikke meget med forskning at gøre, når de to såkaldte forskere Tim Jensen og Jørgen Bæk Simonsen udtaler sig subjektivt og perfidt om Demokratiske Muslimer og mig som person. Som privatpersoner kan de sige, som de vil. Problemet er bare, at de kalder sig forskere, men optræder som politikere, siger Naser Khader til magasinet Fokus.
Khader klager over islam-forsker

De usvenske
Ved en målrettet indvandringspolitik er det lykkedes de svenske myndigheder at omdanne det før i tiden så fredelige Skåne til en højborg for alskens kriminalitet, som ikke står meget tilbage for udenlandske forbilleder i det sydlige Italien og lovløse enklaver i USA. Men det er langt fra svenskernes største problem.
- Langt værre er det, at en del vælgere under indtryk af de mange kulturberigeres aktiviteter på svensk grund er begyndt at stemme på det dybt fremmedfjendske parti (sådan skal det benævnes i alle offentlige sammenhænge) Sverigedemokraterna, som ved forrige måneds kommunalvalg havde held til at tilkæmpe sig en afgørende position i adskillige kommuner i det sydlige Sverige.
- Det er en ulykkelig situation, skriver den borgerlige avis Svenska Dagbladet. De øvrige partier bør undlade at samarbejde med de urene og må ikke gøre sig afhængige af deres støtte.
- På den anden side er det heller ikke godt, hvis vælgerne får den opfattelse, at de andre partier rotter sig sammen mod Sverigedemokraterna, for så vil de måske tiltrække endnu flere proteststemmer næste gang.
- Man kan dårligt komme til anden konklusion, end at svenskerne er et umedgørligt folk, som man aldrig skulle have givet stemmeret. Teoretisk set kunne man naturligvis forestille sig en helt anden løsning på det svenske dilemma, nemlig at de andre partier gjorde noget ved de problemer, der har fået folk til at stemme på det grimme parti. Men det ville formentlig kræve en slags »dansk« løsning, og det er det værste, man har hørt derovre. Så vi kommer nok til at høre mange flere klagesange om Sverigedemokraterna.
Lars Hedegaard, Groft sagt, Berlingske