Søren Sok

jeg kigger af og til forbi, hvis jeg alligevel er i nærheden. Kierkegaard planlagde sin grav omhyggeligt, og Brorsons digt kan altid genlæses. Og så har Assistens Kirkegaard måske Danmarks flotteste allé. Om vinteren er her ensomt, men om sommeren er graven fuld at blomster og breve fra alverdens lande, så man skulle tro det var Jim Morrison der lå her. Det er det ikke, men det er Danmarks Pere-Lachaise og Cimetière Montmartre, skønt en meget anderledes nekropolis.
(foto© Snaphanen, klik for helskærm)

Klokkerne ringer for Europa
Berlingske Tidende 14. november 2006,

TYRKIET. Hvis EU åbner for masseindvandring og tyrkisk medlemskab, skylder vi os selv at tænke på, hvordan det gik romerriget

Af Michael Pihl, lektor
Historien gentager sig ikke, siger historikerne. Men historien er ligeglad – og gentager historien. »Hold fast i Tyrkiet som nyt EU-medlem«, maner Hans Skov Christensen i kronikken 8. november. Han vil »forhindre at historien gentager sig« og vil have åbne grænser og fri indvandring med 70 mio. tyrkere. Men Dansk Industris overkræmmer kom for sent til timerne i historie og er dømt til at gentage den.
- Som vor politisk korrekte elite kunne ej heller romerrigets intetanende borgerstand i sin vildeste fantasi forestille sig, at Roms rige civilisation nogensinde kunne bryde sammen. Da imperiets nyromere blev for talrige til at blive romere, blev Rom et multikulturelt babelstårn på lerfødder. Nye borgere ville ikke assimileres, medbragte ingen loyalitet for romersk kultur, ingen pietet over for romerske guder og ingen respekt for romersk tradition. Barbarernes indvandring blev ikke set som den trussel, det var, fordi det ikke var en regulær invasion, men en jævn, gradvis magtovertagelse.
- I år 376 bankede en horde goter på ved romerrigets Donau-grænse og forlangte asyl. Den selvfede kejser Valens brød med romersk tradition og lukkede dem ind. Til glæde for overklassen og datidens intellektuelle kulturelite.Den fremmede masseindvandring blev slet ikke anset for noget problem. Kejser Valens og romerrigets politiske overklasse betragtede kun den gotiske invasion som en kulturberigende tilførsel af billig arbejdskraft. Man ser for sig Hans Skov Christensen som kræmmeragtig, småfed senator i hvid toga og frelst attitude.
- Den romerske historiker Amianus skrev: »Hele affæren skabte mere glæde end frygt, og højtuddannede hofsnoge priste umådeholdent kejserens forsyn, der helt uventet havde skaffet ham så mange unge rekrutter fra verdens ende«.
- To år senere gjorde goterne oprør, dræbte den tosseglade kejser og udslettede den romerske hær i slaget ved Hadrianopel. Rom erobrede barbarerne, og barbarerne erobrede Rom. Og alle vore veje fører i dag til Rom.Hvad Rhinen og Donau dengang var for Rom, er Middelhavet og Rio Grande i dag for Europa og Amerika: Den vestlige civilisations grænser stillet på vid gab for fremmed invasion.
- I maj 2006 gav præsident George Bush amnesti til 12 mio. illegale indvandrere. Massive flertal af almindelige amerikanere har i utalige meningsmålinger i årevis tilkendegivet deres modstand mod masseindvandringen, men præsidenten og Kongressen vil intet gøre.
Som kejser Valens vil Bush hellere prises for sit »næstekærlige« storsind af storindustrien og landets kulturelite.
- I EUROPA RINGER klokkerne for det gamle kontinent, hvis politisk korrekte middelklasse i 30 år stemte på partier med en uansvarlig indvandringspolitik. I Spanien gav den socialistiske regering amnesti til over 100.000 illegale indvandrere, der vandrer videre over EUs åbne grænser.
En Harvard-professor, Robert Putnam, var for nylig overrasket over resultatet af sin egen undersøgelse, der viste, at tilliden mellem mennesker forsvinder, jo mere multikulturelt samfundet bliver. Folk i multikulturelle samfund »stoler ikke på den lokale borgmester, de stoler ikke på den lokale avis, de stoler ikke på andre mennesker, og de stoler ikke på samfundets institutioner« – siger Putnam (Financial Times 8. oktober).
Resultatet af undersøgelsen bekommer tydeligvis ikke professoren vel, for i næste åndedrag afviser han tanken om indvandrernes assimilation til værtslandets kultur og taler om, at vi i det islamiserede Europa nu skal til at »konstruere et nyt os«. Akademikeren ved sit skrivebord tror, at kulturelle og nationale identiteter kan »konstrueres«. Men det Eurabien, som imamerne drømmer om, er et ganske andet, end hvad Vestens radikale elite tror sig i stand til at »konstruere«:
»Vores tænkemåde trænger sig ind og viser sig stærkere end jeres«, udtalte mullah Krekar til den norske avis Dagbladet for nylig, og satte trumf på: »Se på befolkningsudviklingen i Europa. Antallet af muslimer vokser som myg. Hver vestlig kvinde i EU får i gennemsnit 1,4 børn. Hver muslimsk kvinde får i de samme lande 3,5 børn. I 2050 vil 30 pct. af befolkningen i Europa være muslimsk«.
- Civilisationer dør af selvmord, ikke af mord – skrev den engelske historiker Arnold Toynbee. Han søgte årsagerne til store civilisationers undergang i kulturelt forfald og manglende evne til at møde religiøse og moralske udfordringer.Timeglasset rinder ud for den vestlige civilisation. Det er fuldbyrdet! Lammet bryder det første segl. Døden griner Vestens afkristnede middelklasse op i ansigtet. Roms skeletter er ude af skabet og træder dødedansen med rækken af velstående pænborgere: Hvad I er, var vi – hvad vi er, skal I blive!

Mere neger end spirituel

Musikformen har länge hetat negro spirituals, men efter ett ingripande från Jamaicafödda Justine Smith i Karlskrona håller termen på att rensas bort från de svenska biblioteken. Negro spirituals är de vitas ord som speglar en rasistisk syn på svarta, tyckte Justine Smith och vände sig till bibliotekschefen Inger Persson. Hon vidarebefordrade synpunkterna till Biblioteksföreningens klassificeringskommitté som nu beslutat om en ändring, skriver TT.

Rasistisk term bort från bibblan

"Kærlighedsbroen"

nu blir´jeg lyrisk igen:

`When I look over the bridge, it's like looking over the Berlin Wall,'' says Mattias Karlsson, a party spokesman. ``Denmark has much more rigid laws on foreigners, and that's steering a lot of asylum seekers and foreigners toward Sweden.''

`Love Bridge' Fuels Anti-Immigrant Backlash on Swedish Border

Skal man gratulere ?

På grund av en kraftigt ökad invandring har Sveriges folkmängd de tre första kvartalen i år ökat med hela 55 799 personer jämfört med samma period i fjol. Sveriges befolkning den 30 september var 9 103 551 personer.Helsingborgs Dagblad

Ökade invandringen får Skåne att växa

Bortom stereotyperna?
en bog så spritny at jeg lige har fået den i hånden, men ikke tøver med at viderebringe på grund af forfattere som Jonathan Friedman og Aje Carlbom. Danske og svenske akademikere skal føle hinanden på tænderne, tilsyneladende. Forsigtige og høviske mennesker. Man griber sig i at tænke, om der i virkeligheden ikke laves for mange akademikere. Stakkels folk der forløfter sig på et akademisk pensum, og er nødt til at slippe jordforbindelsen med det ene eller det andet ben. Måske har jeg svaret når jeg har læst den. (foto © Snaphanen)

Invandrare och integration i Danmark och Sverige
Red. Ulf Hedetoft, Bo Petersson & Lina Sturfelt (red.)
I svensk debatt utmålas Danmark som ett fäste för främlingsfientlighet och för en snål och stelbent behandling av invandrare.
- Det populistiska Dansk Folkeparti sätter tonen och de etablerade politiska partierna följer av opportunistiska skäl mer eller mindre med i dansen.

Å andra sidan beskrivs Sverige i dansk debatt som mångkulturalismens fäste i Norden, ett land där den politiska korrektheten sitter i högsätet, och där det politiska etablissemanget, anfört av svensk socialdemokrati, lagt locket på debatten så att gemene mans åsikter om invandring inte tillåts komma fram. Så kan åtminstone huvudlinjerna i de offentliga samtalen sammanfattas. Men är det egentligen så här enkelt?
- Bortom stereotyperna? speglar den angelägna samhälleliga forskning om invandring, nationell identitet och mångkulturalism som finns i Sverige och Danmark. Det är en volym där alla långt ifrån är eniga om allt, vilket skapar spänning och dynamik. Tematiskt famnar den över ett vitt fält, med såväl generella diskussioner som analyser av invandrares förhållanden och integrering i de två länderna. I flera av bidragen förs diskussionen i termer av problem och förtjänster med mångkulturalism. Inte minst diskuteras där frågor med koppling till islam. I de konkreta analyserna sker fruktbara jämförelser mellan dansk och svensk praxis och politik.
Bortsett från de skillnader som finns mellan författarnas utgångspunkter, och bortsett från hur man ser på invandring genom olika historisk-kulturella glasögon, är bilden av de två ländernas migrations- och integrationspolitik ändå att det finns fler överensstämmelser än man skulle kunna tro. Det beror främst på att båda står inför utmaningar av alltmer transnationell karaktär. Några härstammar ur den gemensamma globaliseringskontexten, andra har att göra med de lokala svårigheterna att upprätthålla välfärdsstaten under nya demografiska betingelser.
Genom jämförande analyser av såväl den generella utvecklingen som enskilda policy-områden visar boken många av dessa nya mönster och sammanhang och förflyttar debatten bortom de gängse stereotyperna.
Ingår i serien Centrum för Danmarksstudier

forlaget Makadam

Apropos tillid
er man helt afhængig af i trafikken. Prøv at studere antallet og arten trafikulykker i Malmø gennem Sydsvenskan. De mest foragtelige kryb er disse, man påkører ikke engang et pindsvin eller en kat, uden at stoppe. Hæng dem ud med navn og foto !
En dræbt og tre kvæstet af flugtbilister

Farvel, Danmark

HJEMREJSE. I protest mod den manglende domfældelse af Jyllands-Posten i forbindelse med Muhammed-tegningerne er imamen Raed Hlayhel rejst hjem til Libanon. Det må man i grunden tage hatten af for

Af Niels Højlund, Kristeligt Dagblad, 11 november
Raed Hlayhel, imam ved moskeen i Gjellerupparken i Århus, har smækket med døren efter den manglende domfældelse af Jyllands-Posten i forbindelse med Muhammed-tegningerne og er rejst tilbage til Libanon. Han har ganske vist en søn med rygmarvsbrok, som næppe kan få den fornødne lægebehandling i Libanon, men det bekymrer ham ikke. "Hans muslimske identitet er vigtigere end behandling. Jeg synes, at alle muslimer skal bo i et muslimsk land. Farvel Danmark".
- Grov snak. Ja, men ærlig! Jeg foretrækker det langt frem for en sleben Abu Laban, der aldrig forsømmer nogen lejlighed til at bedyre, hvor meget han bekymrer sig for, at vi alle skal kunne leve i fred og fordragelighed med hinanden her i Danmark, men som gang på gang i praksis gør, hvad han formår for at lægge gift for samarbejdet.
RAED HLAYHEL, det ved man da, hvad er, og det kan man da forholde sig til. Jeg spørger mig selv, om jeg ikke kunne have fundet på at sige noget lignende, hvis jeg boede med opvoksende børn i et muslimsk land som for eksempel Saudi-Arabien: "Det er vigtigt for mig, at mine børn kan vokse op med en dansk identitet og herunder i et land præget af kristendom. Farvel Saudi-Arabien".
- Jo, det tror jeg godt, jeg kunne. Jeg ville nok have svært ved at tale om en "kristen identitet", for på den måde kan religion og samfund aldrig smelte sammen for mig. Det forhindres af lige netop kristendommen. Jeg ville nok hellere bruge udtrykket "dansk identitet", uden at jeg dog derfor skal skjule, at det også for mig rummer et eller andet, som har med kristendom at gøre."Jeg synes, at alle muslimer skal bo i et muslimsk land." Ja, kære muslimer, som bor i Danmark: er det ikke løsningen? Er det ikke konsekvensen af islam? Og er det ikke den eneste måde, hvorpå det i det lange løb er muligt at skabe fred mellem muslimer og alle mulige andre: at de må bo i deres egne lande, hvor de kan indrette sig efter sharia og alle andre slags muslimske forskrifter for både den enkelte og hele samfundet?
SÅDAN HAR DET JO i hvert fald været gennem hele historien. Muslimer kunne godt udvise en vis grad af tolerance over for anderledes tænkende og troende i de lande, som de erobrede i de første århundreder efter Muhammeds død, men altid kun under den forudsætning, at de selv sad på magten og kunne bestemme indretningen af samfundet. De, som ikke delte deres tro eller samfundsopfattelse, blev så dhimmi, det vil sige folk, som mod en passende økonomisk ydelse fik beskyttelse af de muslimske magthavere.
Det er vel nærmest umuligt for muslimer at forestille sig, at de i det lange løb skulle kunne leve i ikke-muslimske lande og indrette sig efter en lovgivning og en samfundspraksis, der intet har med islam at gøre. Altså klarer de sig som mindretal i europæiske lande ved at kræve, at der bliver taget særlige hensyn til dem, altså at der i samfundet bliver indrettet små enklaver, hvor muslimsk lovgivning og muslimske leveregler gælder, jævnfør engelske muslimers krav om, at sharia skal gøres gældende i engelske kommuner, hvor muslimer er kommet til at udgøre et flertal.
- Jeg diskuterede for nogen tid siden i København med en ung muslimsk kvinde, Mona Sheik. Det skete på Vartov i København, og mødet var arrangeret af det grundtvigske "Kirkeligt Samfund". Emnet var "Kristendom og demokrati", men vi kom selvfølgelig til så godt som udelukkende at diskutere islam og demokrati. Hvilket jeg ikke siger for at kritisere Mona Sheik, men for undrende at spørge, hvorfor man dog overhovedet havde inviteret hende til at deltage i lige netop den debat?
- Hver gang vi, de øvrige paneldeltagere, spurgte Mona Sheik om det ene og andet i islam, som for os at se udelukkede en helhjertet muslimsk deltagelse i demokratiet, svarede hun, at islam jo var en religion, der kunne fortolkes, og at en moderne islam, som hun blandt andet repræsenterer gennem sin egen organisation "Kritiske Muslimer", aldeles ikke var uforenelig med et nutidigt, demokratisk samfund.
- HUN MENTE DET utvivlsomt ganske oprigtigt. Jeg tror bare, hun tager fejl, og jeg tror, hun har lavet sin egen lille organisation "Kritiske Muslimer" for over for sig selv at dække over sin fejltagelse. Hendes organisation betyder intet i muslimske kredse, men den giver hende og nogle få andre ligesindede et alibi for at hævde, at de kan være både muslimer og demokrater og være det samtidig.
- Så tror jeg meget mere på den nu forhenværende dansker, imam shaykh Raed Hlayhel, når han siger, at "alle muslimer skal bo i muslimske lande".

Det er den logiske følge af, at islam er en lovreligion, som indtil de mindste detaljer kræver underkastelse under en absolut transcendent Gud, hvis eneste nærvær på denne jord findes i den bog, Han åbenbarede for sin profet Muhammed, Koranen.

-Hvorfor bakker muslimer i Danmark ikke øjeblikkelig Raed Hlayhel op? Det er jo ham, der har ret, og det er ham, der har taget konsekvensen og er flyttet tilbage til det muslimske land, han kom fra. Vil en Mona Sheik - eller for den sags skyld en Naser Khader - ikke bakke en Raed Hlayhel op, så er det vel, fordi de er i færd med at forlade islam? Og burde de så ikke sige det åbenlyst?
Niels Højlund er teolog og forfatter

Sverige är et konstigt land
"Lite senare frågade jag om Bush skulle ha kunnat göra som Göran Persson: Se till att hans fru blev statssekreterare, två gånger generaldirektör, ena gången för skatteverket, och så småningom chef för Systemet.
Bara några få av de äldre visste vad Systemet är. När jag förklarade att staten i Sverige har monopol på försäljning av alkohol för att dels tjäna pengar, dels få folk att dricka mindre (och därigenom tjäna mindre pengar) fick jag ta om och ta om. De flesta tyckte alltihop verkade vettlöst. Och när jag en gång till frågade om Bush skulle ha kunnat göra som Persson blev svaret ett kollektivt rungande:- No, no, No. Han skulle ha hamnat inför riksrätt och blivit avsatt.
Finns det ingenting som heter jäv i Sverige? frågade många. Finns det ingen etik och ingen anständighet? Och den unga tjejen slog till igen:- Jag tror visst att Sverige är ett mycket konstigt land.
Ulf Nilson

Arbejdskraftreserven

om én eller to lavkonjunkturer kan det være broklappen, der først lød som en fræk vittighed fra overdrevet. Jobb i Danmark :