2006 på bloggen
- Nogenlunde samtidigt i oktober 2005, begyndte de optøjer, man godt kan kalde en fransk miniatureborgerskrig, og de JP tegninger er senere skulle blive til Muhammed-krisen. Mens tegningerne ulmede til jan 2006, eksplodere de franske banlieus med det samme. Lidet overraskende for dem der har fulgt dem gennem årene. (Se f.eks "The Barbarians at the Gates of Paris",2002)
- Havde det ikke været fordi Muhammed krisen formodentlig indvarsler en fremtid, hvor dansk indenrigspolitik søges påvirket af stormuftier, imamer og gadepøbel i de muslimske lande, ville man helst have glemt det hele. Men takket være to årtiers sanseløs indvandringspolitik, er dette vores fremtidsudsigter. Krisen var en politisk øjenåbner for mange almindelige danskere, og skilte de politiske vande på en hidtil uset, skarp facon. Sent, men uhyre effektivt.
- Det blev nogle hektiske måneder for danske blogs. Besøget tidobledes, dødstrusler indløb i hundredevis og flere var under koordineret IT angreb i længere tid.
- Fra Politiken og konsorters hold forlød da at Danmark omdømme var væsentligt skadet. Det var ikke det indtryk vi fik.
- Fra hele den vestlige kulturkreds, fra Australien over Frankrig til USA, indløb insisterende sympatitilkendegivelser, og nu bagefter hvor det kan overskues, må man give Wallpapers redaktør ret: det var den bedste reklame Danmark har fået i mange, mange, mange år. Og tilmed et økonomisk boost. Uanset Arlas håndører i Mellemøsten og Seidenfaden, Politiken og Marianne Jelveds vindskæve dømmekraft.
JP tegningerne fældede indirekte justitsministerminister Freiwalds ved hendes kluntede censur. Ellers en kunstart den svenske elite burde beherske med en mere rutineret hånd.
- Svenske aviser udmærkede sig ved attituden: vi skal ikke have noget klinket, og iøvrigt er danskerne nogle svin.
(Se DN´s i europaklasse fejge, infame og lavsindede karikatur - foto 6 ."Yet another Victory for Swedish Hypocrisy" hvor Magnus Bard spiller på noget uudtalt homoerotisk. Magnus Bard er ikke en hvilken som helst bacon-gris, han er et virkeligt præmie-svin - han fik da også en bladtegnerpris af det selvgode Stockholmer-kleresi. )
- Svenske venner kunne knapt få vejret af skam og raseri da de sendte mig den. Expressen og Världen Idag var hæderlige undtagelser fra et svensk journalistkorps, der stort set kun fortjener én ting: bojkot !
- Norske Magasinet var den første avis der kom Danmark til hjælp. Tak, Norge!
Siden kom Tyskland og Frankrig, og da det hele var godt overstået, trykte Politiken JP´sd tegninger.
- Fordi Danmark var i enestående fokus, blev der en masse interessante gæster og konferencer i København i 2006. Nogle af dem deltog jeg i. Den første lidt af vanvare. Nogle London islamister, saudiere og Yvonne Ridley, tropppede 1000 sammen til -"Islamamofobikonference" i Bella Centret.
- Det var udsøgt ubehageligt allerede i maj måned at skulle høre på totalitarismens nyttige idioter, Tøger Seidenfaden, Kamal Qureshi, Anders Gadegaard og Jørgen Bæk Simonsen i den forsamling. Pressen blev væk og de danske kollaboratører måtte tale for en forsamling helt uden islamofober. Nå ja, bortset fra mig. Billederne gik verden rundt via store udenlandske blogs, og Islam Channel i London sørgede for at sprede de danske apologeters guldkorn over den muslimske verden.
- Midt på sommeren demonstrerede danske islamister for Nasrallahs blitz-krieg, mod Israel. Abu Laban og co. og Hitzb ut Tahrir, der stadig ikke er forbudte. Jeg dækkede det med Lønbæk og Angantyr - pressen holdt sommerferie.
- Kvinder for Frihed holdt fortjenstfulde arrangementer med Shabana Rehman - som Betty Nansen-teatret fejgt ikke turde binde an med. Og nu nylig med Chadot Djavann.
- Demokratiske muslimer havde et forrygende arrangement med Wafa Sultan, Irshad Manshi og Mohammed Sifaou - den allerede mordforsøgte franske journalist, der i foråret måtte vise danske journalister, hvordan man trækker bukserne af salafisterne i Islamisk Trossamfund. Skam over danske journalisters uvidenhed, dovenskab og naivitet.
- Også Trykkefrihedsselskabet havde et meget aktivt år, og bragte ikke mindst norske og svenske meningsfæller i kontakt med hinanden.
- I Sverige tabte sosserne endelig regeringsmagten - hvem havde troet det - men det betyder på væsentlige områder ikke så meget, og de får næppe flere perioder i træk. Mængden af tilrejst stemmekvæg ("valboskap") er for stor.
- OM Sverige blev i al fald to meget væsenlige udenlandske artikler skrevet (måske også nogle danske, men husker dem ikke pt.) Den ene fra i februar Christopher Caldwells A Swedish Dilemma og den anden fornylig Bruce Bawers "While Sweden Slept". De vil bevare deres værdi fordi de peger langt ind i den fremtid der er uafvendeligt grundlagt.
- I Sverige kæmpede ildsjælen Jan Milld videre, og svenske aviser forblev så ligegyldige som de har været i mange, mange år.
- Jeg takker alle de mange læsere fra mange lande, der har gidet følge bloggen. Ikke bare for jeres meget venlige mails, men også for nyttige tips. TAK allesammen !
Bloggen fortsætter, måske med lidt gearskift ind imellem. Posteringen her holdes åben, hvis jeg skulle have glemt noget meget vigtigt.
Alle fotos © Snaphanen - klik for helbilleder - billedfortegnelse nedenfor.
fotos:
1,2 og 3 Kåre Bluitgen, Flemming Rose og Tøger Seidenfaden - tre danske hovedaktører
4. blogbesøg på Snaphanen under Muhammedkrisen - fra 900 til 9000 om dagen
5. Uriasposten hacket
6. Dagens Nyheters tegner Magnus Bard
7. Egyptisk blogger - Spis dansk
8. Little Green Footballs - Vi er alle danske nu
9, 10, 11, 12, : Islamofobikonferencen i Bella Centret
13. Hizb ut Tahrir demonstrerer på Rådhuspladsen for Nasrallahs blitzkrieg
14. og 15. Abu Laban og co gør det samme
16. Shabana Rehman løfter en blogger i Tivoli - Hans Rustad fra Document No.
17. Mohammed Sifaoui, Wafa Sultan og Irshad Manshi på Christiansborg
18. Trykkefrihed på med bla,. Bruce Bawer
19 . Hege Storhaug på Christianborg
20. Politiken trykker endelig Muhammed tegningerne i maj - som ill. til en Art Buchwald artikel.
21 og 22: Yderligere to svenske bladtegninger og bidrag til kampen for ytringsfriheden, mod totalitarismen.
23: Frimærke fra "Mångkulturåret" - jeg var en tur i Småland midt på sommeren
<< Home