Karen Jespersen og Ralph Pittelkow: Interview

Jeg ville nok påstå at det er andet og mere end "lykken" der er truet. Og med "sammenhængskraft" menes nok stadig "social kapital" af den slags som danske universiteter ikke bryder sig om at nævne: At den mindsker stærkt i multikulturer:
"Når man spørger folk i Europa: Synes I, at politikerne tager hensyn til, hvad almindelige mennesker mener? - svarer kun lidt over hver femte svensker ja.I Danmark er det halvdelen - endnu en Europa-rekord.»Vi skal nødig ende i samme situation som svenskerne,« siger Ralf Pittelkow."

Interview: Den danske lykke er truet

Jyllands-Posten 23. oktober 2005
Danskerne er et af verdens lykkeligste folkeslag. Det skyldes en enestående sammenhængskraft blandt danskerne, skriver Karen Jespersen og Ralf Pittelkow i ny bog. Men samtidig advarer forfatterne om, at denne nationale skat kun kan bevares, hvis danskerne indser dens betydning og kæmper for at bevare den, for lige nu er sammenhængskraften mellem danskerne truet.
Den politiske debat i Danmark har i årevis overset én afgørende faktor: Danskerne er faktisk lykkelige.Det skulle man ikke tro, når livet i Danmark bliver beskrevet i Folketinget, i byrådssale, i aviser, radio og på tv.Her er der ingen ende på konflikter, problemer og mangler i velfærdssamfundet. Vrede, skuffede, og forurettede danskere er i centrum i den endeløse nyhedsstrøm i medierne.
Men det fokus er helt forkert, mener forfatterparret Karen Jespersen og Ralf Pittelkow, som også privat danner par.Med en ny debatbog med titlen De lykkelige danskere ønsker de to at sætte en ny dagsorden for diskussionen om Danmarks fremtid.Forfatterne henviser til et utal af internationale sammenligninger, der dokumenterer den danske lykke:
En hollandsk undersøgelse fra 2005 viste, at ud af 90 lande i verden var Danmark det land, hvor befolkningen var lykkeligst. År efter år viser EU-sammenligninger, at danskerne ligger højest placeret, når det gælder tilfredshed med tilværelsen. I en verdensomspændende undersøgelse, der fornys med jævne mellemrum, er danskerne det folk i verden, der har størst tillid til andre mennesker. Jo, danskerne er lykkelige, konstaterer Ralf Pittelkow.
»Det gælder selvfølgelig ikke alle, men vi har et godt rygstød for at forbedre vilkårene for de udsatte grupper. Men i årtier har man ført en samfundsdebat, hvor man overhovedet ikke diskuterer, hvad det er ved vores samfund, som gør helt usædvanlig mange borgere glade for at leve i det. Hvis man havde gjort det, kunne man have undgået nogle af de største politiske fejltagelser, man har begået inden for de seneste årtier,« siger Ralf Pittelkow.
***************
Netop globaliseringen kan blive en tredje trussel, hvis vel at mærke det danske samfund ikke formår at være konkurrencedygtigt på internationalt plan i fremtiden. Og her opfatter forfatterne det som en trussel mod sammenhængskraften, at der trods 10 år med økonomisk opsving og høj beskæftigelse stadig er en stor gruppe, som ikke er kommet med på vognen, fordi de ikke er rustet godt nok til at klare sig på arbejdsmarkedet.
*******
Den fjerde trussel mod sammenhængen i det danske samfund er ifølge forfatterne den store indvandring af mennesker med få kvalifikationer og en meget fjern kulturbaggrund. Alt for længe lod de ansvarlige politikere udviklingen køre uden at få styr på den, så vi i dag står med en integrationsopgave, som er ved at vokse os over hovedet.
»Det var eksempelvis forbudt at diskutere antallet af indvandrere, for visse politikere havde den indfaldsvinkel, at indvandrere blot var flere individer, der kom til landet, og som bare lige skulle vænne sig til at være her. Man havde slet ikke taget højde for, at et samfund er præget af nogle bestemte værdier, normer, en historie og nogle kulturelle bånd. Og hvad nu hvis indvandrerne ikke tilslutter sig dette fællesskab?« siger Ralf Pittelkow og henviser til en dansk undersøgelse, der viser, at de færreste indvandrere føler sig som danskere.
Ifølge forfatterne ligger der en femte trussel mod sammenhængskraften i en udvidelse af EU med Tyrkiet. Karen Jespersen: »Man er jo nødt til at forholde sig til, at Tyrkiet i EU sandsynligvis betyder stærkt øget indvandring. Hvis vi allerede nu synes, at det kan være vanskeligt at få integrationen af indvandrere til at fungere, så vil problemet vokse til nye dimensioner med tyrkisk medlemskab.«

De lykkelige danskere - en bog om sammenhængskraft Af Karen Jespersen og Ralf PittelkowGyldendal136 sider128 kr.
http://files.upl.silentwhisper.net/upload3/jespersenpittelkow.doc

Professor: Vær kritisk over for islam
meget læsværdigt, anbefales særligt visse kunstnere og politikere, som heldigvis er stærkt i mindretal. Om advarslen kommer for sent ? Ingen ved det. Jeg tror det.
I et forsøg på at være åbne, bliver danskerne samtidige ukritiske over for den muslimske religion. Professor i islamiske studier, Mehdi Mozaffari, observerer denne tendens med en frygt for, hvad det vil ende med.
Burka, blodpenge og islamisme. Tusinder er flygtet fra Mellemøsten på grund af disse begreber, der nu i stigende grad vinder indpas i det danske samfund.
Professor Mehdi Mozaffari er bekymret over at møde burkaen og blodpengene i Danmark.
Samtidig slår flygtningen fra Teheran fast, at ikke alle fra Mellemøsten er ens. Nogle ligner danskerne mere end andre. Men som blandt alle andre befolkningsgrupper findes der analfabeter og akademikere, ekstremister og fritænkere.
»Det er en kendsgerning, at de tyrkere, der kom til Danmark som fremmedarbejdere for et par generationer siden, ikke passede ind i den moderne kultur. Det var ikke deres skyld, i den forstand at mange ikke havde nogen uddannelse, og at der var en del analfabeter i den første generation. Det er tydeligt, at det var nogle helt andre samfundsværdier, som de kom fra,« husker han.
Men stadig i dag er kulturkløften tydelig for professoren......................
*******
En muslimsk revolution?
Mehdi Mozaffari føler, at alt det, som han flygtede fra i Mellemøsten, er kommet til Danmark i dag.»Jeg flygtede fra burka, sharia, ayatollaher, islamisme, blodpenge og muftier, men oplever, at Danmark i stigende grad tager de ting til sig, som jeg flygtede fra.«»Integration i Europa betyder ikke, at europæere skal argumentere for, at burka er i orden at bære. Det er imod integration. Man kan ikke beholde hele den fortidige eller anakronistiske identitet og samtidig være et aktivt medlem i et moderne og demokratisk samfund,« konkluderer han og opfordrer til, at man tidligt skal fordømme, hvad der er forkasteligt. Ellers udvikler tingene sig og kommer ud af kontrol.
»Jeg kan ikke forstå, hvorfor folk i et demokratisk samfund er bange for at sige deres mening. Lars von Triers kollega blev slået ihjel af islamister i Holland. Men som den geniale filminstruktør, von Trier er, siger han ikke et ord. Han har ikke fordømt det. Samtidigt rejste han til Cannes filmfestivalen for at sige at Bush er en kujon!. Det er alt for nemt. - Man kan spørge sig selv, hvem kujonen i virkeligheden er. Bush eller Lars von Trier?«
Frygt gavnede også nazisterne
- »Den historiske erfaring har vist, at dem, man er bange for, de vinder frem. Det så man i Nazityskland. Når folk blev arresteret, så var der ingen til at protestere. Der var for mange nazister, og folk var bange. Jeg er bange for, at vi er på vej derhen. At vi er bange for at træde på deres rettigheder, og så bliver det i stedet dem, der vinder.«Ifølge Mehdi Mozaffari kræver det åbenhed, kritik og respekt at civilisere religionerne. »Om mindre end 10 år vil vi have 25 millioner unge muslimer. Hvis de ikke bliver gjort demokratiske, vil vi få ikke kun et politisk problem, men også et demokratisk problem. En udemokratisk muslimsk ungdom vil komme til at udgøre en betydelig magtfaktor i Europa og måske i Danmark. Det er det værste scenario.
http://www.jp.dk/aar/artikel:aid=3338468