torsdag, november 16, 2006

"Den svenske trykkoger"

Ekstrabladet i hopla. Kom igen f.eks Anders Westgaardh, det er alt for længe siden vi havde et rask skænderi:

-HVIS JONSSON var ene om sit synspunkt, ville det være mindre interessant. Men han har mange meningsfæller i de mørke skove. Selv en habil krimiforfatter som Jan Guillou kan man vække kl. tre om natten og få til - stående på ét ben - at lire remser af om dansk racisme.[..]

-EN SÅDAN diskussion fører de klamme svenskere ikke. Jo, menigmand debatterer selvfølgelig i dagligdagen. Men censorerne i svensk presse og de selvgode, fromme politikere i Stockholm lader, som om der ikke findes muslimske problemer i Sverige. - Det er f.eks. tabu, at hustruvolden blandt indvandrere i landet vokser eksplosivt, fordi Sverige ukritisk giver adgang for tvangsgifte. Der skrives heller ikke meget om, at den nazistiske ungdomsbevægelse i Sverige vokser støt som reaktion på tavshedstyranniet.

- HELDIGVIS står det bedre til i Danmark. Et stort flertal i befolkning og parlament står sammen om udlændingepolitikken. Frem for alt er det tilladt at have alle mulige meninger om dette felt, om end vi trækkes med enkelte skrighalse, som lider af den indskrænkede, svenske syge. De har lov at være her.

DET GØR således ikke indtryk på os, når svenske kritikere som denne Stefan Jonsson fører sig frem i Europa med bedrevidende angreb på vor debatkultur. Hvis han kigger ned mellem sine platfødder, vil han opdage, at han står på en trykkoger made in Sweden. Men det gør Jonsson ikke. Han har blikket stift plantet på månen.
Leder: De skøre svenskere via Hodja

"Hello, is anybody out there" ?
man må beundre ISM (jeg ved hvem hun er) for hendes frontalangreb på svenske avisredaktioner. Det er sand svensk SISU. Ikke bare kunne de ikke et sekund drømme om at trykke hende, gør de som de plejer, svarer de ikke engang. Om tolke om sprogforbistring i sygehusvæsnet:

- "Tonen i artikeln tyder på att ni anser att det turkiska paret är i sin fulla rätt att ställa dessa långtgående krav på samhällsservice. Jag undrar var nii anser att gränsen för auktoriserad tolkhjälp skall gå? Vilka invandrare skall ha rätt till tolkhjälp på sina respektive språk och vilka skall diskrimineras?
- Skall de som talar acholi, afari/dankali, akan/asante/fante, aluf, amhariska, arabiska, assyriska, atjeh, aymara, azerbaljani/azeriska, baluchtiska, bassa, bangla/begaliska, bihari, bono, cebuanska/visayan, chauzho/fukinesiska/hainanesiska, daginska, divhi, ewe, ga/gah, gujarati, hindi, ibo, illongo, joroba, kalé, kamba/kikamba, kikuyo/kuvo, kinyarwanda/rwanda-runi, kroatiska, lingala/rigala, lovari/kalderari, luganda/ganda, luo, malayalami, mandinka/malinka, maoriska/rotoro, marathi, oromiska, pampangan, pastho, saho, serbiska, sesotho/sotho, shona, swahili, syriska, tagalog, tamilska, telugu., tigrinska, tigriska, tongaska, urdu, urmiska, wolof etc etc ha rätt till tolkhjälp?[1]
Sämre tolkar i sjukvården , word dokument, vent 20 sek.

National beskedenhed
"Ursvenskt är bara barbariet. Resten av utvecklingen har kommit utifrån."
Det var statsminister Fredrik Reinfeldts lakoniska slutsats efter ett besök i invandrartäta Ronna i Södertälje på onsdagen.
Reinfeldt: Det ursvenska är blott barbari
hermed tangeres Mona Sahlins fire år gamle rekord i national selvudslettelse. Hun er noteret for disse guldkorn til "Euroturk" 2002. Havde hun bare været beskeden på egne vegne, ville det ha´været i orden. At Reinfeld netop taler om barbari i Ronna, hvis politistation belv beskudt med automatvådenild for et lille år siden, er ironisk.



"Jag tror att det är lite det som gör många svenskar så
avundsjuka på invandrargrupper. Ni har en kultur, en identitet, en historia, någonting som binder ihop er. Och vad har vi? Vi har midsommarafton och sådana töntiga saker."

Estelle Mærsk
fotograferet af Kirsten Damgaard mens den passerer Sletterhage på Mols. "Den er saftsusemig stor" siger Kirsten.(Tror pokker, den indgår i Mærsk s serie af verdens største containerskibe.)
Jeg var godt nok ØK mand, det snobbefirma med splitflag og gummiplantager i Malaysia. Det findes knapt længere. Vi talte ikke med Mærsk folk i Østen, men Mærsk trak det lange strå.
Jeg husker en overstyrmand, der i Hong Kong forbød mig at gå i land i korte busker i 32 graders fugtig varme:
"En hvid mand viser sig ikke med bare ben blandt de indfødte." Det var tonen i Kompagniet.
- Jeg leder i disse dage efter min søfartsbog. Jeg vil gi´den til Carsten Jensen, den stakkel, der på grund af astma måtte studere litteratur ,skrive romaner om søfolk og skælde fæle nationalister ud.
Jeg skal nok finde den. Jeg har ikke brug for den længere.


Det han siger, er han selv
Berlingske Tidende 15. november 2006
To danske debattører giver Stefan Jonsson svar på tiltale.
Af Kristian Lindberg
Professor på Danmarks Pædagogiske Universitet, Frederik Stjernfelt, giver den svenske kulturredaktør Stefan Jonsson ret i, at der er mange stereotyper om islam og muslimer i omløb i pressen, hvor der tilsyneladende hersker en forestilling om, at islam kan opfattes som en fast og ikke en flydende størrelse.

»Dels har vi på højrefløjen en islam-stereotype, der nærmest sidestiller islam med terrorisme. Den stereotype finder man også i pressen, forsåvidt at pressen afspejler befolkningens holdninger. Men der findes også en spejlvendt stereotype, som vi kan finde på den modsatte politiske fløj, hvor man mener, at islam blot er en uskadelig, pittoresk kultur, hvor muslimer altid er undertrykte ofre, der til en hver tid skal forsvares.
- Grunden til, at ingen af de to stereotyper kan bruges, er at islam består af så mange forskellige grupper, understrømme og undergrupper, at den ikke kan indfanges i hverken en negativ eller positiv stereotyp,« siger Frederik Stjernfelt, der blandt andet har beskrevet islam i den netop udkomne idéhistorie »
Tankens magt
Stjernfelt finder det dog mærkeligt, at Jonsson ikke selv gør sig umage med at undgå en stereotyp fremstilling af danskerne.
»Han har tilsyneladende slet ikke opdaget, hvor kompliceret og mangefacetteret den danske debat om islam er, og hans opfattelse er tilsyneladende baseret på nogle få fordomsfulde stikprøver. Så der synes jeg faktisk, at Jonsson gør sig skyld i det, han beskylder os for,« siger Frederik Stjernfelt.
Hvor meget synes du, at Jonsson afspejler en henholdsvis dansk og svensk måde at opfatte udlændingedebatten på?
»Altså nu vil jeg nødigt sige noget stereotypt om svenskernes opfattelser, for jeg tror faktisk også, at der findes ret mange nuancer i den svenske debat. Jeg synes ikke, at vi behøver at opfatte Jonssons position som en afspejling af Sverige som helhed. For hvis vi gjorde det, ville vi jo begå samme brøler som ham.«
Professor og samfundskommentator i Berlingske Tidende, Sven Hakon Rossel mener, at Stefans Jonssons kritik er karakteristisk for den venstrefløj, der har mistet initiativet i samfundsdebatten.
»Men det ironiske er, at de venstreorienterede bestemt ikke holdt sig tilbage, da de selv sad ved magten. De var enormt grove i tonen. Den debat, der kører i øjeblikket i den danske presse, er særdeles lødig. Og racistisk? Jamen det er helt, helt ved siden af! Problemet med debatten for venstrefløjens folk er ene og alene, at den ikke passer ind i deres verdensbillede. Og så skriger de,« siger Sven Hakon Rossel.







View Guestbook Sign Guestbook
Powered by iguest.net