Vildttid
"En kulturjournalistik i reservat"
så offenntliggør DN kultur Jonssons artikel. Gå nu ikke hen og tro det er en opfordring til debat........................
DN kultur
Pundik og V.S. Naipaul
to små sigende passager fra Bendt Blüdnikows anmeldelse af "Du kan hvis du tør."Gyldendal. Jeg har mødt Pundik hos fælles venner for mange år siden. Så mange, at jeg stadig kunne have uforbeholden respekt for både ham og avisen. - Hvad sagde Brodsky ?
- Det er helt opløftende, når han i to store kapitler beskriver balladen, da to nobelprismodtagere kom til Politikens Hus og vakte postyr. Det var den russiske eksil-digter Joseph Brodsky og den caribisk-engelske V.S. Naipaul. Begge selskabeligheder på Politiken endte i brok og ballade, og Naipaul vakte forargelse med politisk ukorrekte bemærkninger.
- Ifølge Pundik advarede V.S. Naipaul, der selv er muslim, mod »den danske slaphed og troskyldighed overfor muslimske indvandrere. De ville en dag overtage kirkerne og indrette dem til moskeer, sagde han. Naipaul var tydeligvis ikke helt klar over, i hvilket selskab han befandt sig.« Pundik skildrer det, som om de to herrer begge var ubændige brokkehoveder, men mistanken strejfer læseren, at det frelste miljø i Politikens lokaler har fremprovokeret de to illusionsløse forfattere til at prikke hul på selvgodheden."
- "Den tidligere medarbejder på Weekendavisen, der nu er med i chefredaktionen af Politiken, Bjørn Bredal, skrev engang om Pundiks chefredaktionelle periode således:
»Hvordan kan en så usnobbet, fordomsfri, åben og helstøbt mand acceptere, at hans avis mere og mere ligner et landsby gadekær, som tre lokale genier kan sidde og smalltalke ved«. Bredal havde fat i noget, men i Pundiks bog får vi intet selvreflekterende bud på avisens store svagheder."
Asylfabrikken
"Asylmottagningen i Solna som en fabrik"
Skyddsombudet har hotat med att stoppa verksamheten vid Migrationsverkets ansökningsenhet i Solna som måste ta emot dubbelt så många asylsökande som planerat.
Asylsökande som får vänta mer än en hel dag på att få lämna in sin ansökan. Personal som har svårt att sova på nätterna av stress. (klik)
Pundik og V.S. Naipaul
to små sigende passager fra Bendt Blüdnikows anmeldelse af "Du kan hvis du tør."Gyldendal. Jeg har mødt Pundik hos fælles venner for mange år siden. Så mange, at jeg stadig kunne have uforbeholden respekt for både ham og avisen. - Hvad sagde Brodsky ?
- Det er helt opløftende, når han i to store kapitler beskriver balladen, da to nobelprismodtagere kom til Politikens Hus og vakte postyr. Det var den russiske eksil-digter Joseph Brodsky og den caribisk-engelske V.S. Naipaul. Begge selskabeligheder på Politiken endte i brok og ballade, og Naipaul vakte forargelse med politisk ukorrekte bemærkninger.
- Ifølge Pundik advarede V.S. Naipaul, der selv er muslim, mod »den danske slaphed og troskyldighed overfor muslimske indvandrere. De ville en dag overtage kirkerne og indrette dem til moskeer, sagde han. Naipaul var tydeligvis ikke helt klar over, i hvilket selskab han befandt sig.« Pundik skildrer det, som om de to herrer begge var ubændige brokkehoveder, men mistanken strejfer læseren, at det frelste miljø i Politikens lokaler har fremprovokeret de to illusionsløse forfattere til at prikke hul på selvgodheden."
- "Den tidligere medarbejder på Weekendavisen, der nu er med i chefredaktionen af Politiken, Bjørn Bredal, skrev engang om Pundiks chefredaktionelle periode således:
»Hvordan kan en så usnobbet, fordomsfri, åben og helstøbt mand acceptere, at hans avis mere og mere ligner et landsby gadekær, som tre lokale genier kan sidde og smalltalke ved«. Bredal havde fat i noget, men i Pundiks bog får vi intet selvreflekterende bud på avisens store svagheder."
Asylfabrikken
"Asylmottagningen i Solna som en fabrik"
Skyddsombudet har hotat med att stoppa verksamheten vid Migrationsverkets ansökningsenhet i Solna som måste ta emot dubbelt så många asylsökande som planerat.
Asylsökande som får vänta mer än en hel dag på att få lämna in sin ansökan. Personal som har svårt att sova på nätterna av stress. (klik)
Dagens Nyheter
Indtagelse
Grolin har ret mht. forelskelsen. Jeg har haft den ære at møde hende (andet kan man ikke kalde det), og enhver der ikke indtages og fortrylles, ved intet om skønhed, ro, mod, ynde, klogskab og uforstyrret glæde. På et øjeblik er der ingen øresngle og skulderhylstre i verden.
- Omskærelsen.... Et tåbeligt og lummert indfald. En mand der overhovedet får den tanke, sidder overfor en anden end Hirsi Ali. ( foto© Snaphanen)
En bombe, der detonerer langsomt
Jyllands-Posten 17. november
Er Ayaan Hirsi Ali blevet urørlig, eller lader visse danske avisredaktioner bare som om?
Af CARSTEN GROLIN
Jeg har aldrig mødt Ayaan Hirsi Ali. Det er jeg ret glad for. Jeg kunne være blevet voldsomt distraheret. Ifølge Klaus Wivel fra Weekendavisen er hun endnu smukkere i virkeligheden end på billeder, og det er svært ikke at forelske sig bare en lille smule i hende. Hvordan ville det være? Hvordan leve med hendes livvagter, med hendes omkringfarende liv fra den ene metropol til den anden? Med hendes myte? Men først og fremmest leve med den kendsgerning, at hun er omskåret. Ikke den lille fjernelse af skamlæberne, men den store, radikale med klitoris og det hele. Hvordan overskride den kulturkløft? Og sig ikke, at I ikke har tænkt på det, alle I mænd, som har interviewet hende, anmeldt hende. Om ikke andet, så som en lille bagtanke langt omme i urhjernen!
Alle svigtene er fordøjet
Nu skal man nærmest være lukket inde i reptilhjernen for ikke at opdage Ayaan Hirsi Alis øvrige kvaliteter. Hendes statelige ro, hendes totale afklarethed, hendes lynende intelligens, der synes at være lysår foran. Ethvert spørgsmål, som man kunne finde på at stille hende, har hun tænkt igennem og svarer på uden vaklen, uden at krybe udenom, uden den mindste frygt for at være politisk ukorrekt – ja, det fænomen indgår vist ikke i hendes tankeverden.
Også dén kulturelle norm har hun frigjort sig fra. Ikke aggressivt eller demonstrativt. Det indgår bare ikke. Ikke at hun ikke kender tankerne. Hun anerkender dem bare ikke – som i dette svar til samme Klaus Wivel i et interview i Weekendavisen:
»Det handler kun om frygt for, hvad muslimerne vil gøre. Hvis jeg ønsker at læse en kritik af Biblen, kan jeg finde den hvor som helst i Europa … Men kritik kan man stort set ikke finde, når det gælder Koranen. Det skyldes, at de, der kritiserer, må frygte for deres liv. Den intellektuelle øvelse at søge sandheden synes at være standset, da muslimerne begyndte at emigrere til Europa. Det er ren frygt.«
Intervieweren synes lige, at han skal stikke et rigtig politisk korrekt spørgsmål ind:
»Behøver det at være frygt? Kan det ikke også handle om at respektere religiøse følelser?«
Og så folder Hirsi Ali sig ud i fuldt format – uden at hæve stemmen. Uden den mindste aggression, men nok med en vis indre træthed over at blive spurgt om noget så dumt:
»Du kan godt have den indstilling, men så må du også lære at leve med konsekvenserne. Vil du respektere religiøse følelser, må du også respektere religiøse krav … Når folk, der er religiøse, beder om respekt, ønsker de i virkeligheden at dominere. Hvis du vil acceptere det, så udvis endelig respekt. Du er velkommen.« [....]
- I Politiken har Michael Jarlner måttet bide hovedet af al skam og både anmelde Hirsis bog og interviewe hende (det var opinions- og litteraturredaktør Bjørn Bredals beslutning). Det må have været noget af en indre balancegang, for dybest set står Ayaan Hirsi Ali for alt det, som både han (i utallige klummer) og Politiken i almindelighed ikke kan fordrage.
- Her er en kvinde, som modsiger alt, hvad avisen står for, og hvordan tackler man så det?Ja, Hirsi Alis personlige erfaring kan man ikke rigtigt komme uden om, og den afregnes da også med en bemærkning om, at hun »uafviseligt taler med en personlig erfaring og indsigt, som mange af os aldrig kommer i nærheden af«.[...]
Forståelse for faderen
- Interviewet med Hirsi Ali kører i samme skure. Michael Jarlner mener selv, at han har lavet er neutralt interview, hvor hans egne holdninger ikke skinner igennem. Det er ikke lykkedes.
Han begynder med at citere Hirsi Alis fars barske brev til sin datter, der lyder således:
»Kære svigefulde ræv. Du har ikke brug for mig, og jeg har ikke brug for dig. Jeg har lige anråbt Allah om at vanære dig, som du har vanæret mig, amen. Dette er den sidste meddelelse, du modtager fra mig, da dit brev var den sidste meddelelse, jeg vil acceptere fra dig. Gå ad helvede til! Og må djævlen være med dig!«
- Problemet er, at man ikke kan frigøre sig fra en fornemmelse af, at Michael Jarlner har en vis forståelse for faderen. Han vender i hvert fald tilbage til ham i slutningen af interviewet efter at have været igennem det sædvanlige om dialog og dialog og atter dialog og så endnu mere dialog, som Hirsi Ali efter Michael Jarlners mening ikke rigtigt lægger op til. At hun for længst har opgivet den, går ikke rigtigt op for ham.
-Det hele indrammes af dette replikskifte:»Siger du, at Abu Laban var landsforræder?«
»Efter min opfattelse er det noget, man kan argumentere for.«
»Men han bruger vel bare sin ytringsfrihed?«
»Nej, det handler om, at man ikke bare har rettigheder, når man har et statsborgerskab, men også har nogle pligter til bl.a. at være politisk tro over for sit land.«
(ps. - som Uriasposten og jeg har noteret, ignorerede DR ikke hendes besøg)
Den elskelige Bo Bojesen
havde mere end én side:
“Den kendte tegner Bo Bojesen er død, 83 år. Bo Bojesen var elsket for sine karakteristiske tegninger, som formåede at fange det pudsige ved personer og situationer uden at blive ondskabsfulde. Boghandlersønnen var især kendt for sit arbejde ved Politiken…” Uriasposten
Ak, ak, ak, 1.
for hver generations fødes uvidenheden påny. De ved ikke hvad de får i stedet, selvom de kunne erkyndige sig ved Svenska Kyrkans skrækeksempel.
Unge politikere vil lukke folkekirken
Ak, ak, ak, 2.
Kvinderne svigter Fogh, og fremmedpolitikken har færre tilhængere. Man må gå ud fra som en selvfølge, at disse kvinder 1.) ingen efterkommere har at bekymre sig om, 2.) ikke læser f.eks. svenske, franske eller engelske aviser. Får de held med deres forehavende, vil jeg foreslå samtlige borgerlige mænd at gå i strejke - udvandre til Finland, Island eller Færøerne pronto. Så kan de tilbageværende kvinder og kvindagtige mænd, jo indgå i dialog med den fremstormende islam, som de ingen vilje har til at stoppe.
Politiken
Her et lille indtryk
af hvordan denne femtid ser ud. Den findes nemlig allerede. 22 kilometer fra hvor jeg sidder:
- "Denna otrygghet och högst befogade rädsla som så många av oss dagligen och stundligen upplever beror på att socialdemokraterna tappat greppet om den allt råare och brutalare kriminaliteten - dessutom till största delen importerad. Hade vi inte haft denna importerade brottslighet kunde vi ha varit trygga i vårt eget land, gamla kvinnor hade vågat gå ut med sina rullatorer för att handla utan att riskera att bli nedslagna, ryckta på sina handväskor och bli av med sina ynkliga pensioner. Och till och med mördade. Äldre och gamla människor bla. på landet i Småland hade fått leva ytterligare en tid."
Brev til vore politikere - word dokument, vent 20 sek for download
Indtagelse
Grolin har ret mht. forelskelsen. Jeg har haft den ære at møde hende (andet kan man ikke kalde det), og enhver der ikke indtages og fortrylles, ved intet om skønhed, ro, mod, ynde, klogskab og uforstyrret glæde. På et øjeblik er der ingen øresngle og skulderhylstre i verden.
- Omskærelsen.... Et tåbeligt og lummert indfald. En mand der overhovedet får den tanke, sidder overfor en anden end Hirsi Ali. ( foto© Snaphanen)
En bombe, der detonerer langsomt
Jyllands-Posten 17. november
Er Ayaan Hirsi Ali blevet urørlig, eller lader visse danske avisredaktioner bare som om?
Af CARSTEN GROLIN
Jeg har aldrig mødt Ayaan Hirsi Ali. Det er jeg ret glad for. Jeg kunne være blevet voldsomt distraheret. Ifølge Klaus Wivel fra Weekendavisen er hun endnu smukkere i virkeligheden end på billeder, og det er svært ikke at forelske sig bare en lille smule i hende. Hvordan ville det være? Hvordan leve med hendes livvagter, med hendes omkringfarende liv fra den ene metropol til den anden? Med hendes myte? Men først og fremmest leve med den kendsgerning, at hun er omskåret. Ikke den lille fjernelse af skamlæberne, men den store, radikale med klitoris og det hele. Hvordan overskride den kulturkløft? Og sig ikke, at I ikke har tænkt på det, alle I mænd, som har interviewet hende, anmeldt hende. Om ikke andet, så som en lille bagtanke langt omme i urhjernen!
Alle svigtene er fordøjet
Nu skal man nærmest være lukket inde i reptilhjernen for ikke at opdage Ayaan Hirsi Alis øvrige kvaliteter. Hendes statelige ro, hendes totale afklarethed, hendes lynende intelligens, der synes at være lysår foran. Ethvert spørgsmål, som man kunne finde på at stille hende, har hun tænkt igennem og svarer på uden vaklen, uden at krybe udenom, uden den mindste frygt for at være politisk ukorrekt – ja, det fænomen indgår vist ikke i hendes tankeverden.
Også dén kulturelle norm har hun frigjort sig fra. Ikke aggressivt eller demonstrativt. Det indgår bare ikke. Ikke at hun ikke kender tankerne. Hun anerkender dem bare ikke – som i dette svar til samme Klaus Wivel i et interview i Weekendavisen:
»Det handler kun om frygt for, hvad muslimerne vil gøre. Hvis jeg ønsker at læse en kritik af Biblen, kan jeg finde den hvor som helst i Europa … Men kritik kan man stort set ikke finde, når det gælder Koranen. Det skyldes, at de, der kritiserer, må frygte for deres liv. Den intellektuelle øvelse at søge sandheden synes at være standset, da muslimerne begyndte at emigrere til Europa. Det er ren frygt.«
Intervieweren synes lige, at han skal stikke et rigtig politisk korrekt spørgsmål ind:
»Behøver det at være frygt? Kan det ikke også handle om at respektere religiøse følelser?«
Og så folder Hirsi Ali sig ud i fuldt format – uden at hæve stemmen. Uden den mindste aggression, men nok med en vis indre træthed over at blive spurgt om noget så dumt:
»Du kan godt have den indstilling, men så må du også lære at leve med konsekvenserne. Vil du respektere religiøse følelser, må du også respektere religiøse krav … Når folk, der er religiøse, beder om respekt, ønsker de i virkeligheden at dominere. Hvis du vil acceptere det, så udvis endelig respekt. Du er velkommen.« [....]
- I Politiken har Michael Jarlner måttet bide hovedet af al skam og både anmelde Hirsis bog og interviewe hende (det var opinions- og litteraturredaktør Bjørn Bredals beslutning). Det må have været noget af en indre balancegang, for dybest set står Ayaan Hirsi Ali for alt det, som både han (i utallige klummer) og Politiken i almindelighed ikke kan fordrage.
- Her er en kvinde, som modsiger alt, hvad avisen står for, og hvordan tackler man så det?Ja, Hirsi Alis personlige erfaring kan man ikke rigtigt komme uden om, og den afregnes da også med en bemærkning om, at hun »uafviseligt taler med en personlig erfaring og indsigt, som mange af os aldrig kommer i nærheden af«.[...]
Forståelse for faderen
- Interviewet med Hirsi Ali kører i samme skure. Michael Jarlner mener selv, at han har lavet er neutralt interview, hvor hans egne holdninger ikke skinner igennem. Det er ikke lykkedes.
Han begynder med at citere Hirsi Alis fars barske brev til sin datter, der lyder således:
»Kære svigefulde ræv. Du har ikke brug for mig, og jeg har ikke brug for dig. Jeg har lige anråbt Allah om at vanære dig, som du har vanæret mig, amen. Dette er den sidste meddelelse, du modtager fra mig, da dit brev var den sidste meddelelse, jeg vil acceptere fra dig. Gå ad helvede til! Og må djævlen være med dig!«
- Problemet er, at man ikke kan frigøre sig fra en fornemmelse af, at Michael Jarlner har en vis forståelse for faderen. Han vender i hvert fald tilbage til ham i slutningen af interviewet efter at have været igennem det sædvanlige om dialog og dialog og atter dialog og så endnu mere dialog, som Hirsi Ali efter Michael Jarlners mening ikke rigtigt lægger op til. At hun for længst har opgivet den, går ikke rigtigt op for ham.
-Det hele indrammes af dette replikskifte:»Siger du, at Abu Laban var landsforræder?«
»Efter min opfattelse er det noget, man kan argumentere for.«
»Men han bruger vel bare sin ytringsfrihed?«
»Nej, det handler om, at man ikke bare har rettigheder, når man har et statsborgerskab, men også har nogle pligter til bl.a. at være politisk tro over for sit land.«
(ps. - som Uriasposten og jeg har noteret, ignorerede DR ikke hendes besøg)
Den elskelige Bo Bojesen
havde mere end én side:
“Den kendte tegner Bo Bojesen er død, 83 år. Bo Bojesen var elsket for sine karakteristiske tegninger, som formåede at fange det pudsige ved personer og situationer uden at blive ondskabsfulde. Boghandlersønnen var især kendt for sit arbejde ved Politiken…” Uriasposten
Ak, ak, ak, 1.
for hver generations fødes uvidenheden påny. De ved ikke hvad de får i stedet, selvom de kunne erkyndige sig ved Svenska Kyrkans skrækeksempel.
Unge politikere vil lukke folkekirken
Ak, ak, ak, 2.
Kvinderne svigter Fogh, og fremmedpolitikken har færre tilhængere. Man må gå ud fra som en selvfølge, at disse kvinder 1.) ingen efterkommere har at bekymre sig om, 2.) ikke læser f.eks. svenske, franske eller engelske aviser. Får de held med deres forehavende, vil jeg foreslå samtlige borgerlige mænd at gå i strejke - udvandre til Finland, Island eller Færøerne pronto. Så kan de tilbageværende kvinder og kvindagtige mænd, jo indgå i dialog med den fremstormende islam, som de ingen vilje har til at stoppe.
Politiken
Her et lille indtryk
af hvordan denne femtid ser ud. Den findes nemlig allerede. 22 kilometer fra hvor jeg sidder:
- "Denna otrygghet och högst befogade rädsla som så många av oss dagligen och stundligen upplever beror på att socialdemokraterna tappat greppet om den allt råare och brutalare kriminaliteten - dessutom till största delen importerad. Hade vi inte haft denna importerade brottslighet kunde vi ha varit trygga i vårt eget land, gamla kvinnor hade vågat gå ut med sina rullatorer för att handla utan att riskera att bli nedslagna, ryckta på sina handväskor och bli av med sina ynkliga pensioner. Och till och med mördade. Äldre och gamla människor bla. på landet i Småland hade fått leva ytterligare en tid."
Brev til vore politikere - word dokument, vent 20 sek for download
<< Home