2005 på bloggen

har været begivenhedsrigt. Mange gode artikler, mange gode tips fra Sverige (tack!) og oversættelser af Räknenissen, gode artikler af Aje Carlbom, gode danske kronikker af bla. Sørlander, Henrik Gade Jensen, Kaspar Støvring, Brix, Hedegaard, Nørgaard m.fl. Bloggen tidoblede sit læsertal fra 60 til 600, og er nu Danmarks 1-3 mest læste blog ud af flere hundrede. (Det veksler lidt). Det takker jeg alle besøgende for, fra Canada og USA til Afrika, Israel, Sydøstasien og Australien og ønsker jer godt nytår derude.
alle fotos © webmaster

for at slå ned på nogle kardinalpunkter (også for nye læsere) - så begyndte det heftigt med Karen Jespersens artikel d. 19 februar "Har Sverige ytringsfrihed?". (Et ret retorisk spørgsmål, da eksemplerne på Berufsverbot er legio. Nogle nævnes i artiklen.)
Den afstedkom en to måneder lang debat i Berlingske Tidende, hvor blandt andet docent Ann- Sofie Dahl udmærkede sig ved total fornægtelse.
Hun forholdt sig ikke til det prekære spørgsmål : Hvordan kan det gå til kan man miste sit job i Sverige for sin politiske overbevisning ? Ikke atypisk for en svensk debattør, men man spørger sig hvad Berlingske Tidende kan bruge hende til som regelmæssig kommentator ? Hun repræsenterer et retoucheret billede af Sverige som burde være uden interesse i Danmark. Antagelig fordi hun har akademiske ambitioner at varetage. Løgn og fortielse har altid et formål at skulle tjene.
2005 var også året hvor to svenske åndehuller forsvandt : Svensk Tidsskrift og Smedjan. com. Nu må man trække vejret frit hos Milld på www.bgf.nu, på Contra og ind imellem på Axess. Parallelt synes de svenske aviser at åbne sig langsomt for fri debat - så langsomt som man dirker en østers op.
Man kunne også i år læse Gellert Tamas i Weekendavisen og se Göran Rosenberg i Deadline. Det er i orden. Vi har ytringsfrihed. Men det ville være godt at se nogle af de velskrivende svenskere der ikke kan skrive i svenske aviser, på tryk i Danmark. Frygter de "yrkesförbjudet" derhjemme?
Karen Jespersens artikel:
http://dansk-svensk.blogspot.com/2005_02_13_dansk-svensk_archive.html
debatten blev lukket og slukket af gymnasielæreren Richard Jomshof, der nu er blevet "berufsverbotet" 4 gange
Richard Jomshof og Dahls indlæg : word dok.
http://files.upl.silentwhisper.net/upload5/Dahl_Jomshof.doc
i april havde Trykkefrihedsselskabet sit første møde om Sverige i forfatterforeningen på Christianshavn. Moderaterna, som havde givet tilsagn om at møde op, blev tavse i den anden ende af mailen da de læste Karen Jespersens artikel. "Ta debatten " ? . Det troede vi at de var partiet der ville.
Sverige i trykkefrihed













http://dansk-svensk.blogspot.com/2005_04_24_dansk-svensk_archive.html
heldigvis ville Jan Milld, John Järvenpää, DF og De Radikale møde op, og det var for os en stor oplevelse at blive besøgt en ægte svensk hædersmand, Jan Milld.
Millds oplæg:
http://www.bgf.nu/y2005/inl.html
Järvenpääs oplæg:
http://www.bgf.nu/y2005/jj.html
Konference i Trykkefrihedsselskabet i november
med blandt andet Bat Ye ór i en fuldsat landtingssal på Christiansborg. Adskillige svenske havde fundet vej til Christiansborg. (th. Bat Ye´or)
http://www.sappho.dk/Den%20loebende/konference1.htm
i frokostpausen havde jeg det privillegium at være fotograf på Hedegaard og Brix´interview med Ayaan Hirsi Ali. Jeg vidste hun var modig, men jeg vidste ikke hvilket humør og hvilken klassisk, europæisk dannelse hun besidder. Jeg har fotograferet en del interessante mennesker gennem 35 år, men jeg kan ikke lige komme i tanker om en større personlighed end Hirsi Ali.
http://www.sappho.dk/Den%20loebende/hirsi.htm
http://dansk-svensk.blogspot.com/2005_11_01_dansk-svensk_archive.html
Endelig ville bloggerne demonstrere for Bush, hvorfor min lejlighed blev hovedkvarter for deres aktion: bærbare computere, mobiltelefoner - og junk food. Min egen Bush- enthusiasme er spinkel: Men jeg bryder mig endnu mindre om hans fjender. Jeg havde dog ikke ventet at jeg skulle trykke hænder med en barndomskammerat, som havde været oppe i Air Force One og modtage Bush. En slags sidegevinst. Nærmere kommer jeg næppe på verdens mest bevogtede mand. - Men han er og blir en Hilbilly i mine øjne, en blåøjet idealist, ikke en realist. Midt under det hele, sprængte islamister 52 mennesker til døde i London, hvilket gav sammenkomsten et vist perspektiv.
Spændende i januar, bliver danske avisers anmeldelse af "Exit Folkhemssverige - en samhällsmodels sönderfall".
Bloggen fortsætter i al fald frem til den svenske valg i 2006. Siden afhænger det af tid og lyst. Et par svenske medredaktører ville ikke være uvelkomne, hvis den skal fortsætte længere ud i fremtiden.

Skriv til mig på blicher1@yahoo.dk . Du behøver ikke være professor, bare velorienteret, i besiddelse af common sense og god til dansk og svensk. Helst bedre svensk-skrivende end jeg er. Det skulle være overkommeligt.
(PS: I er velkomne til at anvende mine fotos, men ikke uden kildeangivelse. Så blir jeg mopset, Anna Lyttiger!)

Snevejr
herligt !



En velkommen boykot
en indsändare til bloggen:
Der går i disse dage bud ud fra det mellemste Østen om, at de vantro skal straffes. Både den arabiske lige og det muslimske verdensforum har besluttet sig for at opfordre til boykot mod Danmark. Det har helt sikkert ført til rysten og bæven i det danske udenrigsministerium og ikke mindre end 22 ambassadører og en tidligere så modig udenrigsminister, opfordrer til hurtig retræte.
Kravet er at selveste den danske statsminister aller ydmygst skal indbyde diverse muslimske ambassadører til orientering om trykkefrihed, pressefrihed og velsagtens i den politiske korrektheds navn, anmode om forståelse og beklage ovenstående frihedsrettigheder.
For frihed er hvad sagen drejer sig om. Friheden til at portrættere en arabisk politiker, som grundlagde en religion, der i disse år bruges til at legitimere 56 diktatoriske regimer, kvindeundertrykkelse af en anden verden, slaveri, totur og alskens former for menneskerettighedskrænkelser, heraf nogle for grumme til at blive beskrevet på papir.
I en sådan situation forstår man udmærket nødvendigheden af, at de muslimske herskeres ønske om, at den danske regering tager afstand fra nogle tegninger trykt i et dansk dagblad, hvis navn er umuligt at udtale for stort set hele jordens muslimske befolkning og hvis sprog må lyde yderst mystisk. Disse stakkels herskere, under anførelse af Amr Moussa formandne for den Arabiske Liga, tidligere udenrigsminister i Egypten hvor den koptisk-kristne befolkning blot kan drømme om at få en brøkdel af de danske muslimers menneskerettigheder, kan naturligvis ikke bruge deres kostbare tid på at adressere den udbredte nød og undetrykkelse de udsætter egne befolkninger for.
Tegninger af ’profeten’, som åbenbart var en yderst følsom mand, der ikke tillader gengivelser af sig selv, men dog tog koner ned til ni år, er åbenbart vigtigere end bekæmpelse af fattigdom og nød.
Derfor trues Danmark nu med boykot. Det kan man alt efter temperament jo glædes ved eller lade sig intimidere over. Jeg foretrækker den første tilgangsvinkel.
Den arabiske verden eksporterer stort set kun tre ting: olie, flygtninge og terror. Olie er Danmark selvforsynende med, flygtninge har vi mere end rigeligt af og terror kan vi sagtens undvære mere af (Danmark blev allerede i firserne ramt af islamisk terror).
Det er muligt, at en boykot vil betyde et tilbageskridt for den danske mejerisektor på kort sigt, men det er det hele værd. Danmark og Vesten bør påbegynde en isolation af den arabiske verden allerede nu for at vise, at vi ikke kan eller vil tolerere eksporten af både terror og flygtninge længere. Terror og flygtninge-eksporten er ved at destabilisere Vesten og der tales allerede nu om Eurabia, en sammensmeltning af de to verdner på bekostning af oplysningstidens og rationalitetens Europa, til fordel for det irrationelle og uvederhæftige Arabien. Et Arabien som ikke har meget andet at byde på end overbefolkning, afmagt og vrede.
Sagen om Muhammed-tegningerne er et symptom på en udvikling, der er helt galt afmarcheret. Usle diktaturstater forsøger at diktere Danmark og Vesten hvordan ytringsfriheden skal indskrænkes og ved hjælp af trusler om menneske- og terror eksport presses vi til at opgive alliancen med Israel og sågar USA. Et Vesten uden troen på egne værdier og storhed bøjer sig i støvet for gale beduiner, der ikke engang forsøger at pakke deres had og foragt for Vesten ind. Der er brug for moralsk oprustning og meget gerne en boykot af muslimske diktaturstater. Men lad dem endelig kaste den første sten!
Cand. Scient. Pol. Kim Eskildsen,. medlem av Venstre

Essay:
Tretunget europæisk muslim
og en følsom svindler:
Jyllands-Posten 30. december 2005, kulturweekend,foto: Jakob Holdt
Den europæiske muslim Tariq Ramadan kritiseres af den franske venstrefløj og indvandrere fra Nordafrika, der mener, at han sår splid mellem os og dem, og en gennemgang af Ramadans skrifter og interviews viser, at han taler med forskellige tunger.
Af TINA MAGAARD
I forbindelse med den omstridte europæiske muslim Tariq Ramadans nylige besøg i Danmark skrev dagbladet Politiken: »Højrefløjen hader ham af et godt og inderligt hjerte.«Hvad havde avisen i tankerne? Danmark, Vesteuropa eller noget helt tredje?
Det kan i hvert fald ikke have været Frankrig, hvor højreregeringens indenrigsminister Nicolas Sarkozy har udpeget en organisation tæt på Ramadan, UOIF, til privilegeret partner for regeringen, mens en gruppe græsrodsbevægelser, primært fra venstrefløjen, har udsendt en pressemeddelelse med følgende ordlyd:»De herrer Ramadan og Le Pen er to ansigter af samme ideologi, morderisk, totalitær, uden respekt for de mest fundamentale menneskerettigheder.«
I Frankrig har man 15 års erfaring med Ramadans integrationsaktiviteter, og ser anderledes på ham end i Storbritannien og i Danmark. Umiddelbart efter 11. september advarede den libanesisk fødte mellemøstekspert Antoine Sfeir om Ramadans rolle blandt unge muslimer i Frankrig. I en artikel i magasinet Lyon Mag fremhævede han Tariq Ramadan som en af de prædikanter, der godt nok afskriver volden i sit sprog over for det franske samfund, men alligevel udgør den største fare, fordi de, selv om de »virker uskadelige«, »modarbejder integrationen«.
»Det er en tikkende bombe,», konkluderede Sfeir.I maj 2005, i forbindelse med et møde arrangeret af Ramadans tilhængere og med Ramadan selv som hovedtaler, advarede en repræsentant for foreningen Verdslige Nordafrikanere om Ramadan og hans ligesindedes rolle i konflikterne mellem unge muslimer og det franske samfund:»Jeg er alvorligt bange for, at de vil optræde som urostiftere og provokatører, og at det vil komme til konfrontationer.«
********
På kassettebåndene Notre identité face au contexte: assimilation, intégration ou contribution? og L'identité musulmane: construire notre discours erklærer han ligeud:
»Jeg anerkender lovene, så længe disse love ikke tvinger mig til at gøre noget, der er imod min religion.« () »Hvis du skal være en dårlig muslim for at blive en god franskmand, så siger jeg nej.«
Det kaster unægtelig nyt lys over Ramadans udtalelse om, at muslimer i Frankrig ikke havde noget problem med landets love. »Synes han ikke, man skal være ærlig?«, spurgte Lene Kattrup. Det spørgsmål har Tariq Ramadan allerede selv besvaret
word dok. klik : Click here to download file
http://www.badongo.com/file.php?file=magaard+ramadan__2005-12-30_Essay+magaard.doc